Nordea vælger ny kurs for bæredygtighed

Nordea's annual report and sustainability report
15-02-17 11:05 | Bæredygtighed | Reports and data

Nordea går nye veje i sin bæredygtighedsrapport for 2016.

I 2016 tog vi de første skridt i omstillingen mod en mere proaktiv tilgang, hvor bæredygtighed er en integreret del af alle vores kerneaktiviteter, politikker og processer. På den måde kan vi styrke væksten og samtidig skabe værdi, håndtere fremtidens udfordringer inden for bæredygtighed og sikre robusthed i vores virksomhed. 

Vi lærte én ting sidste år: Det bliver stadig vigtigere at tage samfundsmæssigt ansvar. Omverdenen stillede større krav til os som en bæredygtig finansiel spiller. Vi tog budskabet til os og iværksatte en række konkrete tiltag for at styrke og integrere bæredygtighed. Bl.a. satte vi nye mål baseret på en omfattende væsentlighedsanalyse.

Vi oprettede også en Business Ethics and Values Committee og udpegede en ny leder af Sustainability, en ny Chief Compliance Officer og en ny Chief People Officer, der alle har en afgørende funktion i vores proaktive bæredygtighedsarbejde.

”Som bank lægger vi stor vægt på at styrke kundernes tillid til os og at være en førende, troværdig finansiel institution,” siger Åse Bergstedt, Chief Sustainability Strategist i Nordea. ”Målet med tiltagene fra 2016 var at gøre bæredygtighed til en integreret del af hele organisationen, alle produkter og serviceydelser for at styrke vores tilbud og relationer.”

Vi lytter til vores interessenter

For at identificere og prioritere de aspekter ved bæredygtighed, som Nordea skal fokusere på fremover, gennemførte vi en væsentlighedsanalyse i dialog med vigtige eksterne og interne interessenter. 

Vores interessenter pegede på de tre vigtigste aspekter: bestyrelsens og koncernledelsens engagement i forhold til bæredygtighed, gennemsigtighed og troværdig kommunikation samt at sikre systematiske og konsekvente processer for ansvarlige investeringer. Dernæst kom beredskab for klimaforandringer og opfølgning på mål og tiltag.

Med udgangspunkt i væsentlighedsanalysen har vi fastsat ni kortsigtede bæredygtighedsmål (se faktaboksen nedenfor).

Dokumenter


Faktaboks

Nordeas ni nye bæredygtighedsmål:

  1. Forankre minimumsmål for bæredygtighed i bestyrelsen og koncernledelsen

  2. Kortlægge og vurdere relevans og effekt af lovgivning inden for bæredygtighed og internationale konventioner og standarder for Nordea

  3. Lave en klar model for styring af bæredygtighed og fastlægge interne processer

  4. Styrke screeningværktøjerne på ESG-området (miljø, samfund og ledelse) for at skabe bedre forudsætninger for konsolidering af ansvarlige investeringer, udlån og indkøb

  5. Systematisere dataindsamling og verificeringsprocesser

  6. Lancere rammer for risikovurdering for at identificere de vigtigste risici i værdikæden med fokus på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, bekæmpelse af korruption og miljøet

  7. Offentliggøre holdningsdokumenter vedrørende klimaforandring og fastsætte videnskabeligt baserede mål

  8. Formulere en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen og gennemføre den i overensstemmelse med ny lovgivning

  9. Fastsætte KPI-rammer med individuelle KPI’er

Læs flere nyheder

Jeg SKAL være god til mit arbejde

Nordea

For 36-årige it-udvikler Felix Kim Nielsen og hans seks kolleger med autisme er det helt afgørende at vide, at de leverer hver dag.

Få plads på første parket til Nordeas Economic Outlook

Samfundsøkonomi

Meld dig til webinaret på dit lokalsprog og få rapporten, så snart den udkommer 24. april.

Vi bruger overskydende skat fornuftigt

Daglig økonomi Samfundsøkonomi Opsparing

To ud af tre vil lade de overskydende skattepenge forsvinde i det løbende forbrug eller spare dem op. Kun 17 procent har øremærket pengene til ferie.

Bid ikke på krogen!

Nordea

Lyder det phishy? Lad dig ikke lokke.

Nordea lancerer boliglån med 30 års afdragsfrihed

Bolig

Nordea Kredit lancerer et nyt realkreditlån kaldet Frihed30 rentetilpasningslån. Lånet giver en attraktiv kombination af lav rente og mulighed for afdragsfr...