Forebyggelse af økonomisk kriminalitet

Vi tager ansvar og bidrager til samfundet

Hjørnestenen i Nordeas forretning er at være et ansvarligt medlem af samfundet. Vi bruger vores færdigheder, ekspertise, viden og relationer til at gøre en positiv forskel for samfundet, vores kunder, samarbejdspartnere, myndigheder og øvrige interessenter.

Vi forpligter os

Økonomisk kriminalitet udgør en alvorlig trussel mod sikkerheden og integriteten i det globale finansielle system, herunder Nordea. Vi skal sikre, at Nordea ikke bruges til nogen form for ulovlig aktivitet. Stærk risikostyring i forebyggelsen af økonomisk kriminalitet er et af de vigtigste værktøjer til at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Håndtering af risikoen for økonomisk kriminalitet er afgørende for, at Nordea kan opfylde sin forpligtelse til at bidrage positivt til samfundet.  

Nordeas etiske retningslinjer understreger, hvor stor vægt banken lægger på etik, ærlighed og oprigtighed. Nordea forventer, at alle medarbejdere, samarbejdspartnere og leverandører, der handler på vegne af Nordea, optræder med integritet og i overensstemmelse med en høj etisk standard uden på noget tidspunkt at involvere sig i hvidvask, finansiering af terrorisme, overtrædelse af sanktionsregler, svindel, bestikkelse og korruption.

Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet beskytter ikke blot det finansielle system og vores kunder, men også samfundet som helhed. Når vi kender vores kunder, kan vi yde dem en bedre service. Det er også vores ansvar som en del af det globale banksystem at have solide kend-din-kunde-instruktioner og -processer på plads for at forhindre og afsløre økonomisk kriminalitet.

I Nordea forpligter vi os til at overholde alle gældende regler og love om forebyggelse af hvidvask/finansiering af terrorisme, sanktioner og bekæmpelse af bestikkelse og korruption i de lande, hvor vi har aktiviteter. Vi har fastlagt politikker for hele koncernen, der skal sikre en robust og konsekvent standard for compliance i disse lande. Nordeas overordnede politikker understøtter den bredere kundestrategi og vores værdier og vision samt indeholder grundlæggende principper for risikostyring for hele Nordea koncernen.

Bekæmpelse af it-kriminalitet

  • Cyberterrorisme er blevet en voksende trussel, som vi tager meget alvorligt. For at bekæmpe denne trussel koordinerer vi vores indsats internt, samarbejder med andre banker i hele Europa og rådfører os med specialister inden for området. Vi har nu et sikkerhedssystem med flere lag, så en enkelt brist ikke påvirker hele vores system.  
  • I takt med at de kriminelle bruger mere avancerede metoder, skal vi blive bedre til at bruge it-systemer til at tackle it-kriminalitet. Vores mål er at stoppe svindel, før den bliver begået. Derfor anvender vi avancerede it-systemer, der kan foretage risikovurderinger i realtid og udløse alarmer om nødvendigt. 
  • Fremover vil vi fortsat investere i it-løsninger for at håndtere den voksende risiko for it-kriminalitet.

Forebyggelse af økonomisk kriminalitet – vores grundlæggende praksis og forpligtelser