
Drømmer du om at blive rådgiver i Nordea? Så er et praktikforløb hos os det første skridt på karrierevejen
Vi søger hvert år praktikanter til praktik forløb med start i januar eller august. Her på siderne har vi samlet information om praktikforløbet og din videre karriere os.
Når vi søger praktikanter, er det for at ansætte jer senere, og det kræver selvfølgelig, at det er det rigtige for begge parter.
Vores forventninger til praktikperioden er, at
- Du afprøver en travl hverdag i en filial
- Du er en del af vores team – mærker vores værdier
- Du omsætter studiets teori til praksis
- Får prøvet dig selv af i de kompetencer, som vi lægger vægt på hos vores fremtidige rådgivere
- Du får ansvar, hvis du kan og vil
- Vi ser hinanden an
Du vil i forløbet have tilknyttet en mentor og du vil opleve, at der bliver lagt stor vægt på feedback og din udvikling. Derudover vil du deltage i en fælles Introdag sammen med andre praktikanter i Nordea samt have mulighed for sparring i forbindelse med din hovedopgave.
Praktik forløb i filial
Som praktikant i en af vores filialer møder du kunderne, når de har brug for hjælp og rådgivning til deres bankforretninger. Du møder kunden ved skranken eller på kundemøder, hvor du skal rådgive om Nordeas produkter. Derudover vil du opleve, at have daglig kontakt med kunderne over telefon og e-mail. I løbet af praktikperioden vil du ligeledes opleve hverdagen i et af vores bankrådgiver teams.


Trainee forløb
Efter praktikperioden venter et spændende trainee forløb. Det er et tætpakket program med jobtræning, e-learning, intern uddannelse og Akademiuddannelse (FRØK).
Formålet er:
- Du bygger videre på dine kompetencer
- Du får større praktisk erfaring med kundebetjening og salg
- Du viser dine evner til at omsætte ny viden i din daglige kontakt med kunderne
- Du tager initiativ – og ansvar
Det første job efter trainee forløbet
En verden fuld af muligheder ... På dette tidspunkt har du åbnet karrieredøren. Nu gælder det bare om at træde indenfor og finde din egen vej.
Uanset hvor du bliver ansat, får du en hverdag, som handler om mennesker. Vi står sammen om at skabe værdi for kunden. Vi hjælper dem med at nå deres mål og realisere deres planer. Når kunden når sit mål, når vi vores.

Nu ved du lidt om vores måde at gøre tingene på, så nu vil vi også gerne lære dig at kende.
Inden du sender din ansøgning, giver vi nogle tips til hvad vi særligt lægger vægt på.
- Forklar, hvorfor du ønsker en praktikplads i Nordea.
- Skriv kort og præcist, og fokuser på det, du er god til. Vi får mange ansøgninger, så det er vigtigt, du ikke pakker budskabet ind.
- Vedhæft et cv, hvor du i kronologisk orden beskriver din uddannelse, tidligere job osv.
- Vedhæft dine terminskarakterer fra finansøkonomstudiet og eksamenskarakterer fra sidst gennemførte uddannelse(HHX, studentereksamen eller lign.).
- Vedhæft eventuelt anbefalinger fra relevante job.
Ansøgning
Vi tager ikke imod ansøgninger lige nu, men vi åbner op i september for ansøgninger til praktik i perioden august 2021 og 3 måneder frem.