30-01-2023 06:49

Dansk økonomi i opbremsning

Efter flere år med fuld høj aktivitet er dansk økonomi i gang med en hastig opbremsning. Den lavere aktivitet vil især ramme husholdningernes forbrug, der er under pres fra en udhuling af købekraften, stigende renter og en begyndende stigning i arbejdsløsheden. Dansk økonomi står som udgangspunkt stærkt rustet til at klare sig igennem en periode med lavere aktivitet. Der er dog en risiko for, at afmatningen bliver selvforstærkende – ikke mindst på boligmarkedet, hvor der sker en betydelig korrektion i handelspriserne.
Copenhagen capital Denmark

Naturlig korrektion

Efter flere år med et højt aktivitetsniveau er dansk økonomi på vej ind i en ny fase. Her ventes husholdningernes forbrug at falde tilbage, samtidig med at virksomhedernes investeringsaktivitet bremser op. Sammen med en lavere udenlandsk efterspørgsel vil det udløse en samlet nedgang i dansk BNP på omkring 0,5% i 2023. Mod slutningen af året ventes den økonomiske aktivitet dog igen at tage til i styrke og dermed bane vejen for en fremgang i 2024 på godt 1%.

Set i forhold til vores prognose fra september sidste år, er der tale om en nedjustering for både 2023 og 2024. Nedjusteringen skal dog ses i lyset af, at 2022 samtidig er blevet opjusteret. Selve niveauet for aktiviteten er dermed blevet fastholdt stort set uændret hen over prognoseperioden, da det primært er tidspunktet for afmatningen, der er kommet senere end tidligere forventet.

Som udgangspunkt vurderer vi, at udfaldsrummet omkring prognosen er nogenlunde balanceret. Over de kommende kvartaler er der dog en risiko for, at afmatningen bliver kraftigere end ventet, da især privatforbruget kan falde mere end forudset i hovedscenariet. Omvendt er der mod slutningen af prognoseperioden mulighed for, at den faldende inflation og lavere renter vil kunne give en større acceleration i aktiviteten end ventet. 

Husholdningernes forbrug er under pres

Igennem 2022 faldt forbruget i husholdningerne. Her var det især vareforbruget, som dykkede, efter at det havde ligget på et meget højt under coronaepidemien. Vi forventer, at husholdningernes forbrug vil falde yderligere i år. Det skyldes især den fortsat høje inflation, der har gjort et betydeligt indhug i købekraften. Den usikre situation har samtidig medvirket til, at frygten for stigende arbejdsløshed er steget markant. Det øger husholdningernes opsparingstilbøjelighed og lægger derigennem et nedadgående pres på købelysten i butikkerne. 

Der er dog også positive nyheder til de danske forbrugere. Først og fremmest gælder det udgifterne til elektricitet, naturgas og benzin, hvor priserne er faldet mærkbart. Den udvikling er desuden blevet understøttet af, at elafgiften i 1. halvår af 2023 er blevet sat ned til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kWh.

Derudover er det værd at understrege, at de danske husholdninger er solidt polstret efter en lang periode med en forøget disponibel indkomst, der bl.a. er blevet anvendt til at nedbringe gældsætningen. Dermed er bruttogælden målt som andel af den disponible indkomst faldet til det laveste niveau i mere end 20 år.

Tilbagefald i eksporten

Både i 2021 og 2022 voksede den danske eksport kraftigt. Dermed er den i dag næsten 10% højere end  toppen, inden coronaepidemien ramte.

1 / DANMARK: MAKROØKONOMISKE NØGLETAL, HOVEDSCENARIE

 

2020

2021

2022E

2023E

2024E

BNP, % årsvækst

-2,0

4,9

3,0

-0,5

1,0

Forbrugerpriser, % årsvækst

0,4

1,9

7,7

5,0

2,4

Arbejdsløshed, %

4,6

3,6

2,5

3,4

3,5

Betalingsbalance, % af BNP

8,2

8,1

12,6

10,3

7,9

Offentlig budgetsaldo, % af BNP

0,2

3,6

1,2

-0,3

-0,4

Offentlig gæld, % af BNP

42,2

36,6

29,6

27,7

25,8

Styringsrente, % (ultimo året)

-0,60

-0,60

1,75

3,00

2,25

USD/DKK (ultimo året)

6,08

6,54

6,97

6,48

6,37

Fremgangen i den danske eksport har især været drevet af et stigende varesalg, der har været bredt funderet på tværs af brancher.

Siden det tidlige efterår af 2022 er der dog sket en ven-ding i udviklingen i værdien af dansk eksport. Det skydes både et dyk i vareeksporten og et stort fald i fragtraterne, der har medvirket til at reducere eksportværdien af tjenesteydelser. Vi forventer, at det nedadgående pres på den danske eksport vil bide sig fast i specielt første halvdel af 2023.

Den lavere efterspørgsel ventes også at give anledning til et nedadgående pres på virksomhedernes investeringsaktivitet. Det gælder især for boliginvesteringerne, der er vokset kraftigt de seneste år. Til gengæld ventes de offentlige investeringer at fortsætte fremgangen i kølvandet på den forøgede ressourceallokering til forsvaret og omlægningen af energiforsyningen.

A / Opbremsning fra et højt niveau

Kvartalsvis BNP i 2010-priser med prognose

 

A / Efter en stærk periode ventes aktiviteten i dansk økonomi af falde tilbage over de kommende kvartaler. Herefter er der forventninger om fornyet fremgang.

B / Udsigt til en stigende arbejdsløshed

Beskæftigelse og ledighed målt i fuldtidspersoner

 

B / Den aftagende aktivitet i dansk økonomi ventes at lede til stigende arbejdsløshed og et endnu større fald i beskæftigelsen frem mod midten af 2024.   

Udsigt til højere arbejdsløshed

Opbremsningen i dansk økonomi ventes at lede til en stigning i arbejdsløsheden på omkring 40.000 fuldtids-personer frem mod midten af 2024. Den ventede stigning vil bringe ledighedsprocenten tilbage på stort set samme niveau som inden coronaepidemien. Dermed vil der komme en bedre balance mellem udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft efter en periode, hvor mange virksomheder har angivet mangel på arbejdskraft som en væsentlig produktionsbegrænsende faktor.

En del af tilpasningen på arbejdsmarkedet ventes at blive taget af den udenlandske arbejdskraft, der er vokset kraftigt de seneste år. Derfor ventes beskæftigelsen også at falde med mere, end stigningen i arbejdsløsheden umiddelbart giver anledning til. På lidt længere sigt ventes tilgangen af udenlandsk arbejdskraft dog at fortsætte.

Tempoet i dansk økonomi er på vej ned. Opbremsningen sker dog fra et meget højt niveau.

Jan Størup Nielsen, Nordea, chefanalytiker

Høj inflation ebber langsomt ud

Den gennemsnitlige inflation i 2022 lå på 7,7%. Det er den højeste årlige inflation målt siden 1984. Den stigende inflation er først og fremmest blevet presset op af højere varepriser. Det gælder eksempelvis fødevarepriserne, der sidste år i gennemsnit lå mere end 12% over niveauet fra 2021. Også elektricitet, naturgas og benzin har givet et stort bidrag til inflationen i løbet af 2022. Her er udviklingen de seneste måneder dog vendt, hvilket giver et begrundet håb om et betydeligt fald i inflationen fremover.

Vi forventer, at den gennemsnitlige inflation bliver på omkring 5,0% i 2023, faldende til lidt over 2,0% i 2024. Det skyldes i høj grad, at bidraget til årsstigningstakten fra de stigende energipriser bliver mindre. Modsat ventes bidraget fra serviceerhvervene at stige, da mange producenter vil forsøge at overvælte højere lønomkostninger til forbrugerne. Så selvom inflationen ventes at falde tilbage hen over året, vil prisniveauet være betydeligt højere sammenlignet med årene op til coronakrisen.

Udhuling af forbrugernes købekraft

Den høje inflation udhuler husholdningernes købekraft. De nuværende overenskomstaftaler på det private arbejdsmarked løber frem til foråret. Dermed er der udsigt til, at de nye overenskomstaftaler skal forhandles på plads i et miljø, hvor inflationsforventningerne formentlig ligger betydeligt højere end tidligere, og hvor mange virksomheder mærker eftervirkningerne af en svækket efterspørgsel. Udfaldet af disse overenskomstforhandlinger er på nuværende tidspunkt særdeles vanskeligt at forudsige, og der er en øget sandsynlighed for en større konflikt hen over foråret.

I vores hovedscenarie forventer vi, at lønningerne i den private sektor vil stige med omkring 4% i år – den højeste årlige stigningstakt siden 2008. Givet vores inflationsprognose betyder det samtidig, at reallønsvæksten igen ventes at blive positiv mod slutningen af året.

C / Aftagende, men fortsat høj  inflation

Årlig ændring i forbrugerpriserne

 

C / Inflationen steg i efteråret 2022 til over 10%. Efterfølgende er den dog faldet noget tilbage. Den lavere inflation ventes at fortsætte, så den i midten af 2024 igen vil være tilbage omkring 2%.

D / Rekordstort overskud på betalingsbalancen

Betalingsbalancens løbende poster, opgjort i milliarder kroner

D / Overskuddet på betalingsbalancen er steget til det højeste niveau nogensinde. Det er især store indtægter fra tjenesteeksporten, der har trukket overskuddet de seneste år.

Nyt år med stort overskud på de offentlige finanser

De offentlige finanser har igen klaret sig markant bedre end ventet. Dermed er der udsigt til et overskud på den offentlige saldo i 2022 på mere end 1%. Det vil i givet fald være sjette år i træk med overskud, hvilket har bidraget til at reducere den offentlige bruttogæld til omkring 30% af BNP. Det er tæt på et historisk lavt niveau, der kun er overgået af en kort periode op til finanskrisen.

Fremover er der dog udsigt til, at den offentlige saldo igen kan blive negativ. På kort sigt skyldes det især, at indtægterne fra pensionsafkastskatten må forventes at falde markant. Derudover vil en aftagende økonomisk aktivitet trække i retning af lavere skatteindtægter. Også i et længere perspektiv er der udsigt til et forhøjet pres på de offentlige finanser. Her skal der bl.a. ske et varigt løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed, der ifølge regeringsgrundlaget skal løftes til 2% af BNP i 2030. Deruover venter store offentlige udgifter til finansieringen af den grønne omstilling, der er blevet forstærket på grund af krigen i Ukraine.

Historisk stort overskud på betalingsbalancen

Siden midten af 2021 er overskuddet på den danske betalingsbalance steget markant. Stigningen er sket fra et i forvejen højt niveau og betyder, at overskuddet for hele 2022 vil komme over 12% af BNP. Den seneste stigning har især været trukket af en stor fremgang i overskuddet på tjenestebalancen, der bl.a. dækker over indtægter fra søtransporten. Det historisk store overskud på betalings-balancen er samtidig medvirkende til, at den danske nettoformue overfor udlandet nu nærmer sig 80% af BNP. Til sammenligning var den 0% i 2009.

Vi forventer, at overskuddet på betalingsbalancen vil blive mindre de kommende år. Det skyldes især en nor-malisering af de ekstraordinære store indtægter fra sø-transporten. Selve niveauet på betalingsbalanceover-skuddet forbliver dog meget højt i en historisk sammen-hæng, da bl.a. det løbende afkast fra den store udlands-formue vil sikre en fortsat strøm af store nettoindtægter.

Strukturelt lavere rente i Nationalbanken

Den europæiske centralbank, ECB, ventes at hæve styringsrenten yderligere hen over foråret, så den ved midten af 2023 vil nå op på 3,25%. Nationalbanken vil pga. fastkurspolitikken som udgangspunkt følge rentebevægelserne hos ECB. Siden foråret 2020 har den danske krone dog handlet på den stærke side af centralpariteten overfor euroen. Det er sket, selvom Nationalbanken de sidste to år har solgt for mere end DKK 175 mia. på valu-tamarkedet for at forsvare fastkurspolitikken. I forlængelse heraf er renteforskellen blevet udvidet, så Nationalbankens styringsrente i dag er 0,25 %-point under ECB’s.

Det vedvarende pres for en stærkere dansk krone overfor euroen skyldes bl.a. det meget store overskud på beta-lingsbalancen og den hastigt stigende danske nettoformue overfor udlandet. Derfor er der efter vores vurdering behov for, at Nationalbanken længe endnu holder styringsrenten lavere end ECB’s for at sikre den nødvendige løbende kapitaleksport, der skal til, så den danske krone ikke bliver for stærk overfor euroen. Set i det lys ventes Nationalbankens indlånsrente at stige til 3,0% i midten af 2023. Her skønnes den at blive frem mod slutningen af 2024, hvor de første rentenedsættelser ventes fra både ECB og Nationalbanken.

De lange danske markedsrenter forventes at stige lidt mere over de kommende kvartaler. Det skyldes især en yderligere opstramning af pengepolitikken og fortsat høje inflationsforventninger. På lidt længere sigt ventes de lange danske renter dog at falde moderat tilbage. Renteniveauet vil dog fortsat ligge markant højere end tidligere, da der er sket et permanent løft i inflationen, samtidig med at centralbankerne er i gang med at nedbringe de meget store balancer, der blev skabt med de store obligationsopkøb under coronaepidemien.

Læs mere i Nordea Economic Outlook.

Author

Navn:
Jan Størup Nielsen
Titel:
Nordea, Chefanalytiker, Danmark
Economic Outlook
Økonomi
Finansielle markeder og investering