Sørg for at spare penge op – læg en plan

To ud af tre danskere sparer kun op, hvis der er penge på kontoen sidst på måneden. Det fører ofte til en mindre opsparing end mange måske ønsker. Vend den om, siger forbrugerøkonom i Nordea, Ida Marie Moesby. Sæt penge af til opsparing eller investering hver måned, skær ned på unødvendige udgifter – og brug med god samvittighed de penge, der er tilovers.

I gamle dage, altså i de virkelig gamle dage, hvor midlerne var knappe, var der en udbredt forståelse af at have styr på privatøkonomien. Det kan de ældste af nutidens bedsteforældre og oldeforældre fortælle om. Der var simpelthen ikke penge til tant og fjas – eller blot et par nye sko, når man lige havde lyst.

Sådan er det ikke længere. Vi har i dag en langt højere levestandard og er en del af et forbrugersamfund, hvor vi er vant til at bruge mange penge. Vi har computere, smartphones, apps, netbank og regneark, der gør det let at planlægge privatøkonomien. Alligevel har vi ikke altid styr på det. Og det er langtfra alle, der husker at spare op, så der er penge til de uforudsete udgifter til den knækkede tand, køleskabet, der skal skiftes eller bilen, der skal igennem en større reparation. Det siger Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea.

”Man kan undre sig over, at det forholder sig sådan. Men mange undersøgelser viser, at vi har en tendens til at udsætte kedelige ting. Vi bruger pengene på fornøjelser her og nu i stedet for at sætte nogle af pengene til side til opsparing. Det er også derfor, at vi i dag har et pensionssystem, der tvinger os til at spare op til vores alderdom.“

Ida Marie Moesby anbefaler, at vi på samme måde som med pensionsopsparingen, har en plan og et system for, hvor meget vi skal sætte til side hver måned.

“Men de uforudsete udgifter er der stadig, og det er også altid smart at have sparet op til udbetaling eller depositum på en lejlighed. Det er derfor vigtigt, at man sparer op, så man har en økonomisk buffer. Men her halter det. Mange er desværre hele tiden en månedsløn bagud,” siger Ida Marie Moesby.

Udsagnet bakkes op af en undersøgelse fra Nordea, der viser, at to ud af tre danskere kun sparer op, hvis de sidst på måneden kan se, at der er penge tilbage på kontoen. Forbruget bestemmer altså, om der er penge tilbage, der kan sættes til side eller investeres. Men det burde være omvendt, argumenterer forbrugerøkonomen.

Spar først - brug bagefter

En god løsning er en såkaldt månedsopsparing, hvor der hver den første i en måned bliver sat penge af til opsparing - enten i form af penge på en bankkonto eller til investeringer. På den måde bliver opsparingen første prioritet og tant og fjas kommer i anden række.

”I stedet for at lade forbruget diktere, om der er penge til opsparing, så kan man med fordel vende det om. Man bør beslutte sig for et rimeligt beløb til opsparing hver måned, og derefter kan man så med god samvittighed bruge det resterende beløb til forbrug,” siger Ida Marie Moesby.

Hun vurderer, at en del af problemet med manglende opsparing bunder i, at det er blevet for let at bruge penge i det digitale samfund, hvor vi betaler med kreditkort eller mobiltelefon. Vi har ikke det samme forhold til pengene, som hvis vi skulle have kontanter op af lommen hver gang.

Desuden er der kommet mange fristelser. Vi lever i dag i en abonnementskultur, hvor et hav af lokkende tilbud om abonnementer af forskellig slags, ofte gratis i den første måned, ender med at blive en tung byrde af månedlige betalinger, som vi ikke har overblik over. Afbetalingsordninger til 0 procent i rente er også udbredt, og man kan eksempelvis ende med at skifte mobiltelefonen ud med en ny, før man er færdig med afdrag på den gamle. Det er med andre ord blevet “nemmere” at komme til at bruge for mange penge,” siger Ida Marie Moesby.

Men heldigvis har Ida Marie Moesby også en række gode råd til, hvordan vi styrer vores forbrug og får vores opsparing til at vokse.

”Start med at definere, hvor meget du gerne vil spare op hver måned. Gå derefter ind i din netbank og få et overblik over, hvad du egentlig betaler til. Nogle af de faste udgifter kan du ikke gøre så meget ved. Det kan eksempelvis være boligudgifter, forsikringer, faglige kontingenter, transportudgifter og eventuelt daginstitutioner til børnene.”

“Men under de faste udgifter ligger også de forskellige abonnementer, du betaler til, og for mange kan det være en aha-oplevelse at få et overblik over, hvor mange penge, der egentlig ryger hver måned til de løbende abonnementer. Mange af os betaler troligt til abonnementer, som vi kun sjældent eller måske aldrig bruger. Under de variable udgifter ligger den daglige husholdning, hvor man måske allerede har en fornuftig tilgang. Men variable udgifter omfatter også tøj, kulturelle oplevelser og andre ting, som man bedre kan skære ned på. Hold din økonomi så simpel som muligt,” siger Ida Marie Moesby.  

Vær bevidst om dine udgifter

Hun anbefaler, at man følger en liste, når man vil tilpasse privatøkonomien og skabe plads til opsparing.

”Sørg for at holde de faste udgifter så lave som muligt. Dernæst skal du sørge for, at du betaler tilstrækkeligt ind til pension – for de fleste, der er startet i god tid, gælder dog, at den ordning, man har i forbindelse med jobbet, er tilstrækkeligt. Arbejdsgiveren betaler en del, og du betaler også selv en fast procentdel af indkomsten.”

“Hvis du har dyr gæld, bør du prioritere at betale af på den. Og så ser du på det råderum, der er tilbage, og ud fra dette fastsætter du et rimeligt beløb til opsparing og eventuelt også investering hver måned. Til slut får du så et restbeløb, som du kan anvende til fornøjelser, for dem skal der selvfølgelig også være plads til. Men de bør være afstemt med dit restbeløb.”

Over halvdelen af de unge sparer op

Som ung kan det være svært at få budgettet til at hænge sammen – især hvis man er på SU eller får elevløn. Men under coronakrisen skete der en positiv udvikling, som måske kan få en varig effekt. YouGov lavede i april 2021 en undersøgelse for Nordea, der viste, at blandt de 18-25-årige sparer 56 procent penge op hver måned.

Ida Marie Moesby påpeger det positive i, at flere unge har mulighed for at sætte penge til side, skabe en økonomisk buffer til uforudsete udgifter eller investere pengene til senere i livet. Men hun erkender også, at det tilsyneladende større økonomiske råderum kan hænge sammen med de særlige omstændigheder under corona-nedlukningen: Udbetaling af indefrosne feriepenge, færre forbrugsmuligheder og samtidig har flere taget SU-lån.

”Hvis den større opsparingslyst blandt unge skyldes faldende udgifter, er det på den ene side positivt, fordi det giver mere luft i økonomien. Det er på den anden side nok i en ærgerlig sammenhæng, fordi det formentlig skyldes, at de unge ikke har kunne deltage i de arrangementer, de plejer, som studieture, festivaler, rejser og fester. På den lange bane er det dog positivt, at man allerede fra en ung alder bliver fortrolig med at spare op og lægge en plan for sin økonomi.”

Hvis den øgede opsparing derimod skyldes, at der er blevet stiftet mere SU-gæld under nedlukningen, er der grund til en vis bekymring.

”Man skal tænke sig om, når man stifter gæld. Også selvom SU-lån som udgangspunkt er billig gæld, hvis man altså får den betalt tilbage til tiden. Men indlånsrenten er lav, og derfor kan det ikke betale sig at tage SU-lån for at spare pengene op, medmindre det eksempelvis er for at have til et indskud til en lejlighed efter endt uddannelse. Men igen, man skal tænke sig om og ikke stifte gæld for at købe unødvendige luksusgoder,” råder Ida Marie Moesby.