Nora - investering på den nemme måde
På under 10 minutter kan den digitale investeringsrådgiver Nora give dig en anbefaling, der matcher din økonomi, risikovillighed og investeringshorisont.
Kom i gang med NoraVil du i gang med at investere, er fastlæggelse af din risikoprofil det første og vigtigste skridt. Her får du afklaret, hvilken investeringstype, du er.
”Din risikoprofil kan fastlægges, når vi kender lidt mere til dig. Det handler blandt andet om dine fremtidsplaner, hvornår du skal bruge pengene, og hvor store udsving du er indstillet på at kunne opleve undervejs. Det handler altså om din tidshorisont og den risiko, som du vil have det bedst med,” siger Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea.
Har du en lav risikovillighed, vil banken typisk anbefale dig at vælge en mere sikker risikoprofil, så du oplever mindre udsving i dine investeringer. Tommelfingerreglen er: Jo højere risiko, desto højere afkast på lang sigt. Men turen til det potentielt højere afkast bliver med større udsving - en vildere rutsjebanetur med mere sug i maven. Det er ikke alle, der vil have det godt med det, og derfor er det vigtigt, at du fra starten får fastlagt din risikoprofil.
”Man kan sige, at risikoprofilen er en slags dragt, du tager på, som passer til al slags vejr. Derfor er det også en blanding af både aktier og obligationer. Det vi ofte oplever er for eksempel, at efter perioder hvor det er gået godt på aktiemarkedet, kan man godt blive grådig og ønske mere risiko og endnu flere aktier. Og i perioder, hvor det går skidt, så vil man have færre aktier,” forklarer Andreas Østerheden, og fortsætter:
“Men man skal faktisk gerne tænke det omvendt. At efter en periode med gode afkast, giver det mening at risikostyre og sælge lidt aktier og efter perioder med lave aktieafkast, giver det mening at købe flere aktier. Det kaldes rebalancering. Det er vigtigt, at du finder din rigtige profil, inden vi rammer den næste aktietumult, eller den næste optur.”
På under 10 minutter kan den digitale investeringsrådgiver Nora give dig en anbefaling, der matcher din økonomi, risikovillighed og investeringshorisont.
Kom i gang med NoraDet er vigtigt, at du finder din rigtige profil, inden vi rammer den næste aktietumult, eller den næste optur.
Uanset hvilken risikoprofil man har, bør man altid have en blanding af aktier og obligationer. Der er nemlig en mindre risiko ved køb af obligationer, og dermed bliver ens samlede risiko mindre, hvis man blander sin portefølje med både obligationer og aktier.
”Vi vil altid anbefale en vis andel i obligationer, uanset hvor risikovillig du er. Når vi snakker risikoprofiler, går vi ind og finder et passende miks mellem aktier og obligationer, som vi forventer vil svinge inden for et vist interval over tid. I Nordea sætter vi sandsynligheder på de mulige udfald, der kan opstå for dig som investor over de næste mange år,” siger Andreas Østerheden.
“For at kunne beregne de sandsynligheder med en vis sikkerhed, kræver det, at du har en portefølje, der er godt spredt over mange forskellige aktier og obligationer. Har du kun fem aktier, kan vi simpelthen ikke regne på det, for der vil usikkerheden omkring de enkelte selskaber dominere, og det bliver meget uforudsigeligt.”
De tre følgende figurer viser tre forskellige risikoprofiler. Din risikoprofil handler om din tidshorisont og den risiko, som du er villig til at løbe.
Den midterste kurve i hver figur viser udviklingen i det forventede afkast med 90 procent sandsynlighed over 20 år, når man tager udgangspunkt i de samfundsforudsætninger, som blandt andet pensionsselskaber anvender, når de skal give deres kunder et realistisk bud på, hvordan de kan forvente deres pensionsopsparing vil vokse i de kommende år.
Der findes flere muligheder for at få din opsparing til at vokse frem for at have den stående på bankkontoen:
Dit forventede afkast afhænger af din risikoprofil. Jo mere risikovillig, du er, jo højere afkast kan du ende med. Men du skal også være forberedt på større udsving undervejs. Det er en del af vurderingen af, hvilken riskoprofil, du ønsker, når du skal investere.
Det er værd at vide mærke i, at desto længere tidshorisont du har, når du investerer, desto mindre er risikoen for at tabe penge.