Samfundsengagement

Baby - Community engagement

Samfundsengagement der tæller 

Samfundsengagement er en meget vigtig del af Nordeas strategi for at drive bæredygtig forretning. Og samfundsengagement afspejler vores vigtige rolle som bank i samfundet. At styrke finansiel forståelse og iværksætteraktiviteter er kernen i vores program for samfundsengagement, som omfatter hele koncernen. 

Vi fokuserer på områder, hvor Nordea og vores medarbejdere har stor ekspertise. Vi kan derfor gøre en væsentlig forskel her. Nordeas medarbejdere kan bidrage til samfundet gennem frivilligt arbejde – som nordens største bank og en af de største banker i Europa kan vi sætte et konkret, positivt aftryk gennem vores egne programmer, partnerskaber og sponsorater. Vores rolle i samfundet medfører et enormt ansvar – og det ansvar tager vi meget alvorligt.

Finansiel forståelse

God finansiel forståelse og viden gør det lettere for mennesker at styre deres privatøkonomi og forstå risici. Dermed kan de gøre deres drømme og ønsker mulige. Nordeas medarbejdere har stor finansiel ekspertise og viden. Og det giver dem en enestående mulighed for at bidrage gennem frivilligt arbejde. Via vores egne programmer og i tæt samarbejde med partnere kan Nordea hjælpe unge med at lægge budget og spare op, så de kan sikre et godt grundlag for deres privatøkonomi. Hundredevis af medarbejdere deltager hvert år i Nordeas programmer og partnerskaber i alle de fire nordiske lande, og vi når ud til tusindvis af unge mennesker. 

Iværksætteraktiviteter

Nordea samarbejder med både iværksættere og unge potentielle iværksættere på mange forskellige måder – fra mentorordninger og netværk til startup-programmer og finansiel forståelse. På den måde skaber vi grundlaget for, at de kan nå deres mål og gøre deres drømme til virkelighed. Ved at styrke iværksætteraktivitet kan vi også bidrage til at fremme den økonomiske vækst. Nordea støtter også organisationer med fokus på unge iværksættere. 

Nordea arbejder tæt sammen med fintech-virksomheder gennem vores eget og andre accelerator-programmer for startup-virksomheder. Og vi samarbejder med fintech-centre i Stockholm, Helsinki, Oslo og København.