Mænd shopper grundigere på nettet

06-03-17 15:42 | Daglig økonomi

Kvinder og mænd er heldigvis forskellige, og hurra for det. Ind i mellem bør vi dog stoppe op og se det andet køn over skulderen, når der er noget at lære af. På nettet er mændene både mere grundige og mere kritiske forbrugere. Og de bruger i øvrigt også flere penge.

Danskerne handler mere og mere på nettet. Ifølge Danmark Statisktiks (DST) seneste opgørelse nethandler hele 77 pct. af befolkningen. I 2016 passerede vores e-handel, altså køb på nettet, for første gang svimlende 100 mia. kr., og hver tredje krone blev faktisk brugt i udenlandske netbutikker ifølge nye tal fra Foreningen for Dansk Internethandel. 

Selvom kvinder ofte har ry for at være gode til at bruge penge, så har de dog stadig noget at lære af mændene. Målingen fra DST afslører nemlig, at mænd reelt er mere aktive indkøbere, når de nethandler end kvinder er. Mænd handler oftere, de køber flere produktkategorier og de køber for flere penge sammenlignet med kvinder.
Og så er mændene mere kritiske.  
Det er især den kritiske sans, som kvinder kan kopiere helt gratis. Den kritiske sans kan nemlig give plus på den private konto.

- Mit bedste råd til både kvinder og mænd om nethandel er: Giv dig tid, når du vil købe. Hvad taler for eller imod, at du gennemfører handlen? Med en velovervejet købsbeslutning slipper du for at spilde penge på impulskøb og returnering af varer, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.

Mænd forbereder deres nethandel grundigere end kvinder
Ser vi nærmere på selve købeadfærden, så gør mænd mere ud af at ’give sig tid til at træffe beslutninger’ og forberede deres køb på nettet sammenlignet med kvinder. Hele 64 pct. af mændene mod kun 52 pct. af kvinderne bruger altid tid på at forberede deres internetkøb ved at indsamle informationer online om produkterne, inden de klikker på køb. 

Ikke nok med det, så har mændene også meget mere travlt med at sammenligne pris og kvalitet, inden de køber på nettet. Det gør hele 60 pct. af mændene hver eneste gang, mens det kun gælder 47 pct. af kvinderne.

- I mine øjne gør det mænd til mere kritiske forbrugere, og det er positivt ment. Når man skal gøre en god og vellykket handel, så man undgår skuffelser eller fortryder det bagefter, er det alfa og omega, at man er velforberedt og gør sit ’før-købs-arbejde’ ved skærmen, inden man køber. Det sparer én for at spilde penge og for omkostningerne ved at sende varerne retur igen, siger Ann.

10 før-købs-råd

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen

  1. Find ud af, hvad du har brug for, og hvor meget du vil bruge
  2. Tjek nettet for relevante informationer og produkttests, som kan have betydning for dit valg. Læs tests, for de kan afsløre svagheder ved produkter 
  3. Sammenlign priser og leveringsbetingelser. Måske kan du spare betaling af fragt eller porto
  4. Hvis der er garanti på din vare, så husk at få et skriftligt garantibevis, det har du nemlig ret til, og det skal være på dansk 
  5. Handler du i en netbutik, som du ikke kender, så kontroller, at hjemmesiden giver dig de lovbefalede oplysninger om for eksempel din fortrydelsesret, sælgers kontaktoplysninger m.m . Se også efter, om butikken har e-mærket, for så opfylder den nemlig som minimum alle krav i lovgivningen. 
  6. Tjek, at netbutikken har en sikker forbindelse som for eksempel SSL (se efter hængelåsen i bunden af siden). Det betyder, at de informationer, du giver, er krypterede 
  7. Brug betalingskort*. Betal aldrig forud med bankoverførsel eller lignende. Gem en kopi af din ordre. Spær dit betalingskort med det samme, hvis der fejlagtigt er trukket penge uden din accept
  8. Kontroller varen, når du modtager den
  9. Hvis du fortryder, så giv besked ved at bruge den standardformular, sælger har sendt dig. Overhold fristen, og få kvittering for modtagelsen, når du sender varen retur 
  10. Tjek din netbank for at sikre, at der kun hæves det aftalte beløb. Hvis butikken har trukket mere end aftalt, har du selvfølgelig ret til at få dine penge tilbage. Du skal altid kontakte butikken i første omgang for at få løst problemet. Og hjælper det ikke, skal du i anden omgang kontakte banken. 

*Det er værd at huske, at betalingskort er forskellige og derfor virker kortene ikke altid ens i praksis i forskellige situationer. Det skyldes, at der ligger forskellige aftaler ’bag ved’ de enkelte kort. De fleste har et Visa/Dankort, der er et ’kontantkort’, hvor beløbet trækkes med det samme. Derudover har mange et internationalt kreditkort fx et MasterCard, der er et ’kreditkort’, hvor købene trækkes en gang om måneden, og hvor man har en kreditgrænse, som afhænger af kortet. Det er smart at sætte sig ind i, hvad betalingskortet kan eller ikke kan, når der går kludder i et køb på nettet.
Læs mere om det her.

Læs flere nyheder

Det betaler sig at investere i kvindelige ledere

Investering

Resultatet er klart: Selskaber ledet af kvinder klarer sig langt bedre end markedet.

Jyder dropper rejseforsikringen

Daglig økonomi

Flere jyder end sjællændere tager på ferie uden rejseforsikring. Men det er en stor risiko at løbe, advarer Nordeas forbrugerøkonom.

Hvert tredje barn får egne penge til ferien

Daglig økonomi

Børn kan lære meget af at administrere deres egne penge på ferien. Alligevel tager to ud af tre danske børn på ferie uden at have deres egne feriepenge med.

Sommerferiebudgettet sprænger rammerne

Daglig økonomi

For tredje år i træk bruger vi så mange penge på sommerferien, at det lander på årtiets hidtil højeste niveau.