Andelen af studerende med studiebolig halveret på få år

01-09-17 13:50 | Samfundsøkonomi | Bolig

Kun 10 pct. unge under uddannelse har en studiebolig. I 2013 var tallet 22 pct. Til gengæld fylder forældrekøbsboliger nu mere end kollegier som ’studieboliger’.

Flere års rekordoptag på uddannelsesinstitutionerne betyder, at mængden af unge der uddanner sig, er vokset betydeligt hurtigere end byggeriet af studieboliger. For få år siden boede hver femte studerende i en studiebolig, i dag er andelen halveret. 

- Kampen om en studiebolig er benhård, og det er nok derfor, at forældrekøbte boliger fylder mere og mere, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, der står bag en ny måling, som YouGov har gennemført for Nordea blandt 1.009 unge i alderen 18-29 år.

Huslejen er steget 9 pct. på et år

Som studerende er det ikke kun svært at finde en bolig, også huslejen fylder nu en endnu større del på det samlede budget. Mens forbrugerpriserne kun er steget med 0,6 pct. fra juni 2015 til juni i år, og lejernes husleje er steget med 1,6 pct. i samme periode, så har de unge fået en huslejestigning på 9 pct., og de betaler nu i snit 3.600 kr. pr. måned i husleje. Det tyder på, at lejeboligmarkedet er presset, især den del af markedet, der passer til det lille budget.

Omtrent hver tredje studerende får tag over hovedet af forældrene enten ved at bo hjemme eller i et forældrekøbt bolig, og den husleje de betaler, er i den lave ende.

Studerende arbejder også

62 pct. af de unge kvinder under uddannelse har et job ved siden af, mens det kun gælder 53 pct. af mændene. Ud over at være mere flittige til selv at tjene penge, viser målingen at kvinder – stadig- oftere end mænd får økonomisk støtte fra deres kæreste. Det gælder mere end hver tiende kvinde, mens det er meget sjældent at mænd får økonomisk støtte fra deres kæreste.  

Forældrene betaler mange udgifter

Tre ud af fire studerende oplyser, at de som udgangspunkt ikke får penge af deres forældre, og at de klarer sig selv. Der er ingen tvivl om, at mange studerende får en solid økonomisk håndsrækning fra deres forældre, - også at det gælder en del flere end det antal, der selv angiver det i målingen. Det kan man blandt andet se, når to ud af tre af de 30 pct. af de studerende, der enten bor hjemme eller i en forældrekøbt bolig, selv angiver, at de som udgangspunkt ikke får hjælp af forældrene. For dem der har styr på, hvor meget hjælp de får, ligger hjælpen på 1.140 kr. hver måned eller små 14.000 kr. i løbet af et år. Forældrene er altså med til at få økonomien til at hænge sammen for mange studerende. Målingen afslører, at yngre studerende oftere får penge af forældrene, ligesom kvinder oftere får penge af forældrene end mænd. 

 - Det er tydeligt at kønsrollerne stadig lever i bedste velgående, og det er mærkeligt, at kvinderne skulle have mere behov for en økonomisk håndsrækning end mænd eftersom kvinderne oftere arbejder ved siden af studierne. Den mest plausible forklaring på det er, at kvindernes forbrug er højere end mænds i studieårene, siger Ann Lehmann Erichsen.

Læs flere nyheder

Skal dit rentetilpasningslån have ny rente til januar?

Bolig

Læs Nordea Kredits boligøkonom Lise Nytoft Bergmanns gode råd om dine muligheder.

Pas på børnenes digitale forbrug

Daglig økonomi Samfundsansvar

Digitalt forbrug oven i lommepengene – pas på det ikke løber løbsk

Velkommen til robotterne

Samfundsøkonomi

Hvad har en farmaceut, en sikkerhedsvagt og en kok tilfælles?

Vær med, når vi offentliggør den nye udgave af Nordea Economic Outlook

Samfundsøkonomi

Meld dig til vores webinar, og modtag den nye udgave af Economic Outlook, så snart den udkommer den 6. september.