Betaler du med kort, kontant eller mobil i udlandet?

26-07-18 8:00 | Bolig og privatøkonomi | Daglig økonomi | Ann Lehmann Erichsen

Halvdelen af danskerne foretrækker at svinge betalingskortet, når de er i udlandet. Fire ud af ti holder sig hellere til lokale kontanter. Kun en ud af hundrede betaler med telefonens kontaktløse betalingsmulighed. Der er store regionale forskelle på, hvordan man helst vil betale. Det viser en ny måling, som YouGov har udført for Nordea. 

Hver anden dansker betaler helst med kort, når de rejser i udlandet

Betalingskortet er danskernes foretrukne måde at betale på, når de rejser i udlandet. 47 procent angiver i en ny måling, at de så vidt muligt betaler med kort på ferien. De betaler kun med lokale kontanter, hvis det ikke kan undgås. Danskerne er blandt de europæere, der bruger betalingskortet mest. Derfor kan det undre, at det ikke er flere, der hiver betalingskortet frem, når de er i udlandet. Det er nemlig den billigste måde at betale sig frem på i ferien. 

Fire ud af ti foretrækker lokale kontanter

Hele 40 procent bruger helst betalingskortet til at få fingre i kontanter fra de lokale hæveautomater.
Det er – alt for – mange, for det er en dyr måde at betale på ferien. Bruger man i stedet sit betalingskort til at betale, slipper man for at betale gebyrer for kontanthævninger. Mange kontanter i lommen kan friste lommetyve. Det er mere sikkert at bruge kort. 

Danskerne er delt i kontantholdet og kortholdet

På kontantholdet er Nordjyder og syddanskere, der foretrækker kontant betaling i udlandet. På kortholdet er midtjyder og folk i hovedstadsområdet, der helst vil føre sig frem med betalingskort i ferien. Sjællænderne er lidt for sig selv, for de har lige mange tilhængere af begge betalingsmønstre.

Der er markant forskel på, hvordan danskerne helst vil betale, når de er ude og rejse. 

Unge bedst af alle til at betale med telefonen i udlandet

3 procent af de unge under 26 år, betaler med telefonen f.eks. Apple Pay og Nordea Wallet, hvor de kan. For resten af befolkningen er det kun 1 procent, der bruger kontaktløs betaling, hvor de kan i udlandet. 

Sikker betaling på ferien

Kontaktløs betaling med f.eks. Apple Pay er en tak mere sikker end kortbetaling, fordi koden ikke bruges, og ikke kan aflures. Bruger man tommelfingeren til at godkende betalingen, slipper man for at huske en kode. Kortbetaling er mere sikker end kontanter. Et mistet kort skal straks spærres. Som hovedregel er forbrugerens selvrisiko på op til 375 kr., hvis kortets pinkode er brugt, selvom man ikke har givet den fra sig. Bliver ens taske eller pung stjålet af en lommetyv, dækker forsikringen som regel pung og taske, men ikke de mange kolde kontanter.

Tag bestik af den lokale betalingskultur

Ser vi rundt i Europa, er der forskel på betalingskulturen fra land til land. En dansker svinger sit betalingskort 23 gange så ofte som en græker. I Spanien er det nemt for turister at betale kontaktløst, mens det er knap så nemt, hvis turen går til Tyskland. Som turist er man nødt til at justere sin betalingsmetode efter de lokale muligheder. 

Læs alle tal i en måling, som YouGov har udført (pdf, 272 KB) for Nordea. 

Læs flere blogindlæg af Ann Lehmann Erichsen

Viser 5 ud af 68 resultater

Globe in hands

Genbrug er godt – dog ikke til konfirmationstøjet

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Danskerne handler og bærer genbrugstøj med stor appetit, bare ikke når det gælder konfirmationstøj

Danish flag

Konfirmationsfesten er blevet dyrere

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

På fire år er prisen for en konfirmationsfest steget med 10 procent

Present

Forældrene giver større gaver – det gør gæsterne ikke

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Forældrenes gave til konfirmanden er i gennemsnit blevet 500 kroner dyrere de seneste fire år

Ann Lehmann Erichsen

Ferie derhjemme - hvad skal vi lave?

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Ferie derhjemme - hvad skal vi lave?

Danskernes dyreste sommerferie

Danskernes sommerferiebudget styrtdykker i år

Investering Samfundsøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Covid-19 har vendt op og ned på vores sommerferieplaner.

Viser 5 ud af 68 resultater