Skal voksne børn betale for at bo hjemme?

Girl using laptop
20-08-18 13:52 | Bolig og privatøkonomi | Daglig økonomi | Ann Lehmann Erichsen

En ting er teori, noget andet er praksis. Hvis du spørger eksperter i privatøkonomi, om de voksne børn skal betale for at bo hjemme, når de fylder 18 år, er eksperternes omkvæd ofte, at det er en rigtig god idé: ”Lad unge betale lidt ’husleje’ for at bo hjemme, også selvom forældrene ikke har brug for pengene”. Men forældrene kræver sjældent, at der skal betales for kost og logi.  

Kun lidt mere end en ud af ti unge betaler for at bo hjemme

Tager vi et virkelighedstjek, siger lidt mere end hver tiende, at de betaler for kost og logi til forældrene. Det gælder, uanset om det er unge, der studerer, unge, der holder sabbatår, eller unge i arbejde. Og huslejen er beskeden. Typisk koster det en tusse om måneden at bo hjemme. Sætter vi tal på, hvor få der betaler for at bo hjemme, er det ca. 15.000 ud af de 128.000 unge på 18 år eller ældre, der er hjemmeboende. Det fremgår af en undersøgelse, som YouGov har gennemført for Nordea blandt 1.005 unge i alderen 18-29 år.  

Hvem har ret - eksperter eller forældre? 

Er det eksperterne, eller er det forældrene, som ganske sjældent beder de unge om at betale for kost og logi, som har ret? Eksperterne siger, at unge bliver mere økonomisk ansvarlige og forberedt på at flytte hjemmefra, hvis de lærer at have faste udgifter som f.eks. kost og logi. Så lærer de at lægge budget. Eksperterne mener, at skiftet fra ikke at betale noget hjemme til at flytte hjemmefra er så stort et chok for unge, at de let fristes til at tage forbrugslån for at opretholde deres levestandard, hvis de ikke er vant til at skulle give afkald på noget. 

Hvad sker der i virkeligheden, når de unge flytter hjemmefra? 

Har eksperterne ret? Nej, det har de heldigvis ikke. Det er kun lidt over hver tyvende unge, som blev overrasket over, hvor svært det var at overholde budgettet, da de var flyttede hjemmefra. Der var faktisk mange flere, nemlig tre gange så mange, der blev overrasket over, hvor meget tid de bruger på at vaske tøj og gøre rent i løbet af en uge, eller hvor dyrt det er at handle ind i det lokale supermarked. 

UG i privatøkonomi handler om andet end betaling for kost og logi

Spørger I mig som ekspert, er der ikke lighedstegn mellem, at unge, som betaler for kost og logi, også får UG i privatøkonomi. Det er jeg glad for, når nu så få forældre efterhånden kræver det.

Det er intet galt i at kræve et bidrag til kost og logi. Men at dømme efter ”Flytte hjemmefra undersøgelsen” fra januar fra Forbrugerrådet Tænk og Finans Danmark så får forældrene mere ud af at sætte deres store børn i sving med praktiske opgaver i hjemmet, mens de vokser op. Når næsten fire ud af ti unge flytter hjemmefra uden viden om, hvor tidskrævende og dyrt det er at ’holde hus’, er det resultatet af servicemindede forældre, der køber ind, laver mad og vasker tøj.  

Sæt de hjemmeboende i gang med at passe husholdningen

Mit råd er at involvere og forpligte børnene i forhold til de opgaver, der er med at opretholde en almindelig husholdning. De skal fylde vaskemaskinen med såvel eget som familiens tøj, svinge støvsugeren, klare familiens indkøb og lave mad på fast basis, mens de bor hjemme. Krav og opgaver modner og giver læring.

Giv lommepenge, fra børnene er små

Og så skal forældrene give faste lommepenge. Vi ved, at børn, der får lommepenge, får bedre greb om økonomien senere hen end børn, der ikke får.

Læs flere blogindlæg af Ann Lehmann Erichsen

Viser 5 ud af 68 resultater

Globe in hands

Genbrug er godt – dog ikke til konfirmationstøjet

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Danskerne handler og bærer genbrugstøj med stor appetit, bare ikke når det gælder konfirmationstøj

Danish flag

Konfirmationsfesten er blevet dyrere

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

På fire år er prisen for en konfirmationsfest steget med 10 procent

Present

Forældrene giver større gaver – det gør gæsterne ikke

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Forældrenes gave til konfirmanden er i gennemsnit blevet 500 kroner dyrere de seneste fire år

Ann Lehmann Erichsen

Ferie derhjemme - hvad skal vi lave?

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Ferie derhjemme - hvad skal vi lave?

Danskernes dyreste sommerferie

Danskernes sommerferiebudget styrtdykker i år

Investering Samfundsøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Covid-19 har vendt op og ned på vores sommerferieplaner.

Viser 5 ud af 68 resultater