Er du farlig for dig selv, når du er på nettet?

Social media channels
12-10-18 7:32 | Daglig økonomi | Digital banking | Ann Lehmann Erichsen

Er du farlig for dig selv, når du er på nettet?

I oktober stiller Nordea skarpt på cyber security, din sikkerhed på nettet. 

En frisk måling afslører, at danskerne har mange uvaner, når de færdes i cyberspace. De fleste ville miste kørekortet, hvis det krævede it-kørekort at bruge nettet. Vi mangler alle digital dannelse, men samlet set har unge under 26 år den mest usikre adfærd i cyberspace. Det er ærgerligt, for de er digitale indfødte.

Gratis wi-fi er et hit og en risiko

Når du færdes ude, er der fyldt med offentlige trådløse netværk uden kode. Gratis wi-fi tilbydes på cafeer, i lufthavne og mange andre steder. Det er tillokkende for mange mennesker. 

Det gode sikkerhedsråd er, at du kun skal bruge sikre netværk. Alligevel lukker tre ud af fire unge under 40 år ørene og logger jævnligt på usikre netværk. For hele befolkningen er det 61 procent eller 2,8 mio. danskere. Andelen, der bruger usikre netværk, falder jo ældre man er. For de 66 plus-årige er det 46 procent, der logger på.

Pas på netværk uden kode

Offentlige netværk frarådes, fordi du kan risikere, at andre brugere på samme netværk kan se med. Læser du fx en arbejdsmail, kan den falde i hænderne på de forkerte. Der er også risiko for, at en it-kriminel kan plante en trojaner på din computer eller tappe dine oplysninger. Dine data og digitale identitet kan desværre bliver stjålet, hvis du benytter et usikkert trådløst netværk.

Kender du virkelig dine venner på de sociale medier?

Kan du med hånden på hjertet svare ja til, at du kender alle de ”venner”, du har accepteret på de sociale medier? Er svaret nej, er du ikke alene. 

Omkring hver ottende danskere har venner, de ikke kendte, før de blev venner eksempelvis på Facebook. 

Det er især de under 40-årige, der accepterer venner, de ikke kender. Der gør en ud af seks. Er man 55 år eller ældre, er det færre end hver tiende. Men lær dig selv at takke nej. De nye venner kan blive et dyrt bekendtskab.

Ældre falder for kærligheds- og investeringsbedrageri

Selvom modne mennesker er forsigtige med at få ukendte som venner på sociale medier, kommer de især galt afsted. En venneanmodning kan være forsøg på lovescam, altså kærlighedsbedrageri. Det er ofte udenlandske svindlere, der indleder virtuelle kærlighedsforhold under falsk identitet for at udnytte ofrene økonomisk. Ofrene, der kan være af begge køn, kontaktes via sociale medier og datingsider af en attraktiv-måske-fremtidig partner. Forholdet udvikler sig, og ofret manipuleres ind i et ”ægte” forhold til netkæresten i udlandet. De mødes aldrig, for netop som flybilletten er bestilt, opstår problemer: netkæresten involveres i en trafikulykke, hvor betaling af operation og medicin er umuligt, arbejdsgiveren gik konkurs, så lønnen ikke kom, og nu må rejsen aflyses, osv., så ofret manipuleres til at sende penge via fx Western Union. Ofrene ender med at pantsætte sig, tage kviklån m.m.
Vores erfaring er, at det især er modne kvinder, der falder for lovescams og bliver blanket af. Modne mænd skal til gengæld vogte sig for investeringsbedrageri. Her er fremgangsmåden anderledes. Man kontaktes via mail eller telefon med tilbud om investeringer med fabelagtige afkast, der ender med at koste dyrt.

Vores tillid får os til at klikke os til problemer

Hver femte dansker har klikket på et potentiel farligt link, som de har fået i en uopfordret mail eller SMS. Målingen viser, at de helt unges klikadfærd er den mest problematiske, for det er den gruppe, der oftest klikker, før de tænker.

Phising og smishing

Svindlere prøver hele tiden at tilegne sig dine fortrolige data. De sender en mail eller en SMS med et link, der foregiver at lede til nogen, du stoler på fx myndigheder. Det hedder phishing og smishing. Hvis man klikker på linket og udfylder oplysningerne, ender disse hos svindlerne. 

Det er som om, mange i farten glemmer, at vi alle har en e-boks, og at myndigheder, banker m.fl. sender os beskeder via e-boksen.

Indtaster man alligevel personlige data på en webside, fx et cpr-nummer, skal domænet tjekkes. Er det korrekt – fx www.skat.dk og ikke www.dk-skat.dk? Krypterer websiden oplysningerne, så webadressen i browseren starter med https (hængelås symbol) i stedet for http? 

Læs en guide til sikker adfærd i det sociale digitale rum

1. Undgå at bruge offentlige trådløse netværk. Brug enten 3G eller 4G fra din mobiludbyder eller VPN.

2. Brug aldrig net- og mobilbank på et offentligt netværk. Undlad også at shoppe på nettet. Gør du det alligevel, så tjek, at der er en hængelås i browseren, eller at adressen starter med https. Så er der oprettet en beskyttet krypteret forbindelse til adressen.

3. Sig kun ja til venneanmodninger på sociale medier fra folk, du kender. Venskaber på sociale medier og netdating kan misbruges. Send aldrig penge til fremmede, du kun kender på nettet. Hvis du er blevet svindlet, så meld det til politiet.

4. Tilbud, der er for gode til at være sande, er som regel fup.

5. Tøv en kende og tænk dig om, når du modtager uanmodede e-mails eller SMS’er, der beder dig klikke på links.  Kommer det nu også fra den, der står som afsender? Links i mails kan lede dig andre steder hen, end de viser. Tjek mailadresser og webadresser. Åbn generelt ikke vedhæftede filer i mails, du får tilsendt uopfordret. Det gælder også, når en mail ser ud til at komme fra en, du kender.

6. Når du indtaster personlige data på en webside, fx dit cpr-nummer, skal du sikre dig, at domænet er korrekt – fx www.skat.dk og ikke www.dk-skatt.dk. Du skal også sikre dig, at websiden krypterer dine oplysninger, hvilken den gør, når webadressen i browseren starter med https (hængelås symbol) i stedet for http. Din bank, betalingsformidlere og offentlige myndigheder bør ikke sende dig mails med links, du skal klikke på.

Fakta:

Generation Z er født i 1995 og senere. De kaldes også digitalt indfødte. De er vokset op i en tid, hvor internet er en naturlig del af livet.

Kilder: Center for Cybersikkerhed: Passwordvejledning, Måling fra YouGov 2018 (pdf, 489 KB), www.nordea.dk, www.digitalsikkerhed.dk

Læs flere blogindlæg af Ann Lehmann Erichsen

Viser 5 ud af 22 resultater

Pension fylder meget på den politiske dagsorden, men hvor meget fylder den hos dig?

Investering Bolig og privatøkonomi Investering Opsparing Ann Lehmann Erichsen

Halvdelen af alle danskere har aldrig talt med en professionel om deres pension.

Woman and dog

Testamente eller ej?

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Investering Ann Lehmann Erichsen

1,5 mio. danskere mener ikke, at de har behov for et testamente. Men har de ret?

Ann Lehmann Erichsen

Den lille (pensions)forskel er faktisk ret stor

Investering Bolig og privatøkonomi Opsparing Ann Lehmann Erichsen

Mænd kender pensionsinfo, kvinder gør sjældent

Globe in hands

Genbrug er godt – dog ikke til konfirmationstøjet

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Danskerne handler og bærer genbrugstøj med stor appetit, bare ikke når det gælder konfirmationstøj

Danish flag

Konfirmationsfesten er blevet dyrere

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

På fire år er prisen for en konfirmationsfest steget med 10 procent

Viser 5 ud af 22 resultater