Black Friday er andet end gode tilbud

Shopping couple
21-11-18 8:20 | Daglig økonomi | Ann Lehmann Erichsen

Mange forbrugere kom i klemme på Black Friday/Cyber Monday sidste år. 1.425.000 forbrugere handlede på Black Friday/Cyber Monday. Samlet set havde 313.000 forbrugere (22% af dem, der handlede) problemer med deres handler, heraf var 42.700 alvorlige problemer (3%). 19% havde problemer, som den erhvervsdrivende selv løste. Det viser en ny måling udført af YouGov for Nordea.

Forbrugerne skal virkelig passe på

Fire ud af ti danskere agter at bruge penge på Black Friday i år. Det er på niveau med 2017. Black Friday er mest populær hos børnefamilierne og de ’unge’ under 40 år, mens de midaldrende og de ældre i høj grad holder sig væk. Og der kan være god grund til at være tilbageholdende på Black Friday/Cyber Monday.

Mange advarsler om problemer sidste år

Allerede sidste år blev der fra flere sider advaret om, at forbrugerne skulle se sig for. Advarslerne gik i høj grad på, at Black Friday er et slaraffenland for IT-kriminelle. I ly af Black Friday/Cyber Monday skaber kriminelle fup-butikker på nettet, der ligner rigtige butikker. Forbrugeren køber og betaler, men får ikke deres varer. De almindelige butikker kan dog også være med. Sidste år skældte Forbrugerombudsmanden tre butikskæder ud, fordi de havde stillet forbrugerne lidt for luftige besparelser i udsigt. Der var med andre ord masser af gode tilbud, som var knap så gode, da det kom til stykket.

Hver femte, der handlede på Black Friday/Cyber Monday sidste år, fik et problem

Målingen viser, at hver femte forbruger samlet set oplevede bøvl med deres handel sidste år.
10 procent havde problemer med deres butikshandel i 2017, og 9 procent havde problemer med deres onlinehandel. De ialt 270.000 forbrugere var dog heldige, for problemerne blev løst af den erhvervsdrivende.
Værre var det for de 42.700 forbrugere, der alt i alt løb ind i så alvorlige problemer med deres handel, at de måtte gå videre med problemerne enten til forbrugermyndighederne eller til banken. Tallet dækker over de 2 procent forbrugere med alvorlige problemer fra deres butikshandel og den 1 procent med alvorlige problemer fra deres onlinehandel.

Pas på de lidt for gode tilbud og chokpriser

Vi kan se frem til at flere forbrugere kan komme i klemme i år, for fup-butikkerne spreder sig. Derfor er et par tips til forbrugerne på sin plads.

1. Tip: Svindlerne venter på, at du søger 

Svindlerne bruger store butikkers tilbud til at lokke forbrugeren ind på falske hjemmesider. Ofte med tilbud, der er for gode til at være sande. Derfor skal tilbudsjagten ske ved at gå direkte til forretningens hjemmeside i stedet for via søgemaskiner. 

2. Tip: Modtaget tilbud på mail? Brug aldrig deres links 

Svindlerne sender falske mails, der til forveksling ligner dem fra en velkendt forretning, men som har ét formål – at stjæle dine kortoplysninger. Gå derfor direkte ind på forretningens hjemmeside, og undgå at bruge links i tilbudsmail. 

3. Tip: Selv om det er dine venner, kan det ”delte” tilbud være falsk

Svindlerne benytter også de sociale medier. De bruger falske eller hackede profiler til at dele et “for-godt-til-at-være-sandt-tilbud.” De falske opslag havner på venners facebooksider, som måske deler uden at tjekke, om et tilbud er sandt eller falsk.  

Tommelfingerregel – er tilbuddet for godt til at være sandt? Hvis et tilbud er for godt til at være sandt, så er det ofte, fordi det er det. Tænk dig om en ekstra gang – også Black Friday og Cyber Monday.

Og så skal man være både mæt og udhvilet, når man drager på udsalg, så er chancen for en god oplevelse meget større.  

Læs flere blogindlæg af Ann Lehmann Erichsen

Viser 5 ud af 20 resultater

Globe in hands

Genbrug er godt – dog ikke til konfirmationstøjet

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Danskerne handler og bærer genbrugstøj med stor appetit, bare ikke når det gælder konfirmationstøj

Danish flag

Konfirmationsfesten er blevet dyrere

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

På fire år er prisen for en konfirmationsfest steget med 10 procent

Present

Forældrene giver større gaver – det gør gæsterne ikke

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Forældrenes gave til konfirmanden er i gennemsnit blevet 500 kroner dyrere de seneste fire år

Danskernes dyreste sommerferie

Danskernes sommerferiebudget styrtdykker i år

Investering Samfundsøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Covid-19 har vendt op og ned på vores sommerferieplaner.

Viser 5 ud af 20 resultater