Kan du sige nej til at låne dine penge ud

Coins2
04-02-19 10:24 | Daglig økonomi | Bolig og privatøkonomi | Ann Lehmann Erichsen

460.000 danskere i alle aldre kan ikke sige fra over for private lån. Det svarer til en ud af ti. Det er især de helt unge under 26 år, der har svært ved at sige nej til venner og familie, som beder om et privat lån. Tre gange så mange unge (17%) kan ikke sige nej sammenlignet med de 40-54 årige (6%), der er bedst til at sige nej til private lån. Det viser en ny måling, som YouGov har udført for Nordea. (pdf, 118 KB)

Telefonen ringer, og en ven eller et familiemedlem vil gerne låne penge. Hvad svarer du? De fleste kan godt svare nej. Men for mange betyder spørgsmålet, at de ender i en kattepine. Uanset om de svarer ja eller nej, får de et problem.

Svarer man nej, bliver man måske uvenner med den, der spørger, og svarer man ja, selvom man mener nej, har man det skidt med det. Låner man pengene ud, har man været flink, men får måske bøvl med at få pengene tilbage igen.
Det er almindeligt, at familie og venner låner små og større beløb af hinanden. Men måske er det bedre for de personlige relationer at låne hos en professionel, så man holder pengesager ude fra den personlige relation? Mange mennesker glemmer, at man aldrig har ’ret’ til at låne penge, uanset om man låner privat eller hos en professionel.

Fordele og ulemper ved lån hos familie og venner

Det er nemt. Der er ingen regler, som skal overholdes. Lånet kan aftales mundtligt uden gebyrer og kreditvurdering. En uformel samtale og så er lånet – måske – hjemme, alt afhængig af mavefornemmelsen hos dem, der skal låne pengene ud.  

Men lån mellem venner og familie koster også i form af taknemmelighedsgæld, som er svær at betale af på. Der er ingen steder, man kan klage, hvis man er utilfreds. Familie og venner har ikke tavshedspligt om lånerens dårlige økonomi. Den, der låner pengene ud, føler sig måske presset og har svært ved at bede om at få pengene retur. Der kommer nemt følelser i klemme mellem de to parter. Det er en god ide, at man får papir på sine private udlån – uanset størrelsen. Så slipper man for, at ’glemme’ hvem der har lånt hvor meget og hvornår.

Husk, at hvis familie eller venner vil yde et ’rentefrit anfordringslån’, skal nogle få regler følges. (se nedenfor)

Lån hos professionelle

Låner man hos professionelle, er man beskyttet af kreditaftaleloven, som giver pligter og rettigheder til både låner og udlåner. Centralt her er, at man skal rådgives, når man låner penge, alt skal foreligge på papir, og der er fuld tavshedspligt og diskretion om låneforholdet.

Centralt er også, at man aldrig har ’ret’ til at låne penge. Får man nej til et lån, er det ikke baseret på en mavefornemmelse, men derimod på en kreditvurdering. Og endelig har forbrugerne flere klagemuligheder, hvis de ikke er tilfredse med den professionelle udlåner. 

Ved utilfredshed skal man altid først klage til banken (eller udlånsvirksomheden), som man låner af, og eventuelt til deres klageansvarlige, som kan se på tvister mellem dig og banken (eller udlånsvirksomheden). Kan man ikke finde en løsning, kan man klage til Pengeinstitutankenævnet eller Ankenævnet for Finansieringsselskaber, alt efter hvor pengene er lånt.

Tjekliste ved familielån

Når man låner ud til familie og venner, kaldes det familielån, og man kan lovligt udlåne pengene både rente- og afdragsfrit ved at følge enkle regler. 

Man skal sørge for, at der er papir på lånet – altså et gældsbrev, hvor der står, at lånet fx er et rente- og afdragsfrit anfordringslån. Det betyder (og det er en forudsætning), at långiveren til enhver tid kan bede om at få lånet indfriet med kort varsel. 

Sørg for, at gældbrevet er dateret og underskrevet af både låner og långiver. På den måde er det også helt klart, hvad der er aftalt.

Man må ikke aftale i forvejen, at et rente- og afdragsfrit anfordringslån aldrig skal betales tilbage, men derimod afskrives lidt ad gangen via afgiftsfrie pengegaver fra udlåner til låner over en årrække. Det vil bl.a. være en omgåelse af reglerne om afgiftsfrie gaver. Efter de regler er der et loft over, hvor mange penge man må forære til sine nære slægtninge. I år kan man fx give 65.700 kr. til hvert af sine børn, børnebørn m.fl. i gave, uden at de skal betale gaveafgift. Men giver man større beløb, så udløser det en gaveafgift på 15% af de penge, man giver ud over gaveloftet. Man skal være opmærksom på, at gaveloftet er lavere for fx svigerbørn, nemlig 23.000 kr.

Finder långiver dog senere ud af, at man vil eftergive dele af eller hele lånet, må man sørge for at få papir på det enten ved at nedskrive gælden på gældsbrevet, underskrive og datere det, eller gøre det i supplerende dokumenter.

Skal der betales renter, skal det fremgå tydeligt af gældsbrevet. Renter, som man modtager, er skattepligtige og renter, som man betaler, er fradragsberettigede efter de almindelige regler, og man skal selv indberette til Skat.

Læs flere blogindlæg af Ann Lehmann Erichsen

Viser 5 ud af 68 resultater

Globe in hands

Genbrug er godt – dog ikke til konfirmationstøjet

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Danskerne handler og bærer genbrugstøj med stor appetit, bare ikke når det gælder konfirmationstøj

Danish flag

Konfirmationsfesten er blevet dyrere

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

På fire år er prisen for en konfirmationsfest steget med 10 procent

Present

Forældrene giver større gaver – det gør gæsterne ikke

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Forældrenes gave til konfirmanden er i gennemsnit blevet 500 kroner dyrere de seneste fire år

Ann Lehmann Erichsen

Ferie derhjemme - hvad skal vi lave?

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Ferie derhjemme - hvad skal vi lave?

Danskernes dyreste sommerferie

Danskernes sommerferiebudget styrtdykker i år

Investering Samfundsøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Covid-19 har vendt op og ned på vores sommerferieplaner.

Viser 5 ud af 68 resultater