Nu flytter de unge hjemmefra – husk økonomien

Studerende
26-08-19 9:53 | Investering | Bolig og privatøkonomi | Daglig økonomi | Ann Lehmann Erichsen

I de kommende uger flytter tusindvis af unge hjemmefra. Det koster - i gennemsnit godt 22.000 kroner – og de unge betaler normalt selv, viser en ny måling fra Nordea.
Når børnene flyver fra reden, bruger de i snit 22.200 kroner på flytningen, hvilket blandt andet omfatter indskud, og boligudstyr. Beløbet er stort set ens i hele landet, viser målingen blandt 1.000 unge i alderen 18-29 år, som YouGov har udført for Nordea. (pdf, 220 KB)

Målingen indeholder flere overraskelser, fortæller forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen:

-Vi hører så ofte om curlingbørn i medierne, men faktisk betaler 68% af de unge selv alle udgifterne til at flytte hjemmefra. Kun hver fjerde får en økonomisk håndsrækning. Til gengæld hjælper forældrene gerne med at male, hænge lamper op og andre praktiske gøremål. Det gælder især i Jylland, viser undersøgelsen.

Børneopsparingen gør en forskel

Den nye måling viser også, at halvdelen af de unge har penge stående på deres børneopsparing, som de har kunnet trække på, når de flytter hjemmefra. Tallet er ens over hele landet og gælder både kvinder og mænd.

-Det vi ser er, at børneopsparingen gør en reel forskel for mange unge, når de flytter hjemmefra. Det er med andre ord en myte, at pengene bare går til tant og fjas, siger Ann Lehmann Erichsen.

61% af de unge kan desuden trække på penge, som de selv har sparet op – i Nordjylland er det hele 71%, mens det kun gælder godt halvdelen af de unge på Sjælland.

30% kan både trække på egen opsparing og børneopsparing – og det er også i denne gruppe, at flest køber egen bolig, viser målingen.

Mænd låner oftere for at flytte

Mens mange unge har en opsparing at trække på, så låner 24% af de unge mænd penge for at flytte hjemmefra, mens det kun gælder for 10% af kvinderne.

-Eftersom lige mange kvinder og mænd har opsparing, er forklaringen på den større lånelyst hos mændene blandt andet, at de i højere grad køber en bolig frem for at leje, vurderer Ann Lehmann Erichsen.

Lånelysten svinger i øvrigt markant på tværs af landet. Således låner blot 6% af nordjyderne i forbindelse med flytningen, mens det gælder 22% af de unge i hovedstaden. Men det kan hænge sammen med de forskellige prisniveauer.

Fem gode råd til unge - og deres forældre

1. Lav et budget over de faste udgifter måned for måned

2. Udregn et månedligt beløb til mad, tøj, hygiejne, transport og lidt sjov

3. Stil efter at have lidt penge på en opsparingskonto til ufoudsete udgifter

4. Husk indboforsikringen, hvis den unge ikke længere er dækket af forældrenes familieforsikring

5. Find et studiejob, der kan være med til at give lidt luft i økonomien

Læs flere blogindlæg af Ann Lehmann Erichsen

Viser 5 ud af 68 resultater

Globe in hands

Genbrug er godt – dog ikke til konfirmationstøjet

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Danskerne handler og bærer genbrugstøj med stor appetit, bare ikke når det gælder konfirmationstøj

Danish flag

Konfirmationsfesten er blevet dyrere

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

På fire år er prisen for en konfirmationsfest steget med 10 procent

Present

Forældrene giver større gaver – det gør gæsterne ikke

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Forældrenes gave til konfirmanden er i gennemsnit blevet 500 kroner dyrere de seneste fire år

Ann Lehmann Erichsen

Ferie derhjemme - hvad skal vi lave?

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Ferie derhjemme - hvad skal vi lave?

Danskernes dyreste sommerferie

Danskernes sommerferiebudget styrtdykker i år

Investering Samfundsøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Covid-19 har vendt op og ned på vores sommerferieplaner.

Viser 5 ud af 68 resultater