Hvad koster danskernes sommerferie i år?

08-06-18 7:30 | Bolig og privatøkonomi | Daglig økonomi | Ann Lehmann Erichsen

Forbruget på årets sommerferie forventes næsten på niveau med sidste års rekord. En del danskerne fravælger dog de dyreste sommerferier i år. Hovedstaden stikker af fra resten af landet med højst forbrug og flest feriedage i udlandet. Vest for Storebælt vil man overalt skrue ned for prisen på årets sommerferie, viser en ny måling som YouGov har udført for Nordea.

Ferieregning: 14.830 kroner pr. husstand i snit

Tre år i træk har danskerne skruet op for prisen på årets sommerferie. Men i år er der lagt op til en lille reduktion. Hver husstand vil bruge 280 kroner mindre end sidste år. Her lå ferieforbruget reelt på det højeste niveau i dette årti. 

Halvdelen dropper de dyreste ferier

I år vil kun hver 20. husstand bruge over 35.000 kroner på deres sommerferie, mens det sidste år var næsten dobbelt så mange. Det er især vest for Storebælt, at de dyreste ferierejser er lagt på hylden i år. 

Storbyfolket stikker af

Folk i hovedstaden vil bruge mellem 3.500 – 4.500 kroner mere i snit på deres sommerferien, end man gør i resten af landet. Det er en eskalering af det forbrugsmønster, som vi har målt i flere år, hvor hovedstaden bruger flere penge på sommerferien, end man gør i alle andre regioner. Nu er forskellen den højeste i 6 år. Det skyldes, at storbyfolket bruger flest sommerferiedage i udlandet, og en feriedag i udlandet koster omtrent tre gange mere end en feriedag herhjemme.

Hver tredje holder hele sommerferien herhjemme, med mindre de er Københavnere

Hver tredje dansker holder hele sommerferien i Danmark undtagen i hovedstaden, hvor det kun gælder en ud af seks. Sidste år var mønstret mere jævnt i hele landet.

Forskellen i ferieforbrug mellem øst og vest er til at få øje på

I alle tre regioner vest for Storebælt skrumper feriebudgettet med mellem 6-12 procent sammenlignet med 2017, mens budgettet vokser med 7 procent i begge regioner øst for Storebælt. 

Privatforbruget har det ret godt

Danskernes privatøkonomi har det godt, og privatforbruget driver væksten i dansk økonomi for tiden. Det nye feriemønster er absolut ikke et krisetegn.  I Vestdanmark har de bare planlagt lidt færre af de dyre feriedage i udlandet i år, mens øst planlægger flere. 

Og så har Danmark været ramt af sommer i maj, mens målingen kørte. Mange forventer, at årets sommer bliver varm, og så daler behovet for at rejse ud efter godt vejr.

Læs alle tal i en ny måling (pdf, 218 KB), som YouGov har udført for Nordea.

Læs flere blogindlæg af Ann Lehmann Erichsen

Viser 5 ud af 68 resultater

Globe in hands

Genbrug er godt – dog ikke til konfirmationstøjet

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Danskerne handler og bærer genbrugstøj med stor appetit, bare ikke når det gælder konfirmationstøj

Danish flag

Konfirmationsfesten er blevet dyrere

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

På fire år er prisen for en konfirmationsfest steget med 10 procent

Present

Forældrene giver større gaver – det gør gæsterne ikke

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Forældrenes gave til konfirmanden er i gennemsnit blevet 500 kroner dyrere de seneste fire år

Ann Lehmann Erichsen

Ferie derhjemme - hvad skal vi lave?

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Ferie derhjemme - hvad skal vi lave?

Danskernes dyreste sommerferie

Danskernes sommerferiebudget styrtdykker i år

Investering Samfundsøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Covid-19 har vendt op og ned på vores sommerferieplaner.

Viser 5 ud af 68 resultater