Skal du have en aktiesparekonto?

Brief nordea news
18-03-19 8:43 | Investering | Bolig og privatøkonomi | Ann Lehmann Erichsen

Skal du ha’ en aktiesparekonto?

Halvdelen af alle voksne danskere har aldrig selv investeret en krone, men hver femte af dem mener alligevel, at en aktiesparekonto lyder som en nem måde komme i gang med at investere. Den nye mulighed appellerer i høj grad til mænd. Det viser en ny måling, som YouGov har gennemført for Nordea.

Er en aktiesparekonto noget for dig?

Det kan have forbigået din opmærksomhed, at det siden 1. januar har været muligt at spare op i aktier med særlig skattefordel. Den nye mulighed har fået navnet aktiesparekonto. Den skal gøre det nemmere at komme i gang med at købe aktier. De fleste danskere har hørt om aktier, men mange tør ikke satse deres sparepenge på dem. 
Nogle holder sig væk fra aktier, fordi de mener, at de ikke ved nok om det. Andre er bange for at brænde fingrene og tabe penge. Alene tanken om, at man risikerer at tabe penge, gør ondt. 

Kan man tabe på at have kontant opsparing?

Mange satser på det, som de mener, er mest trygt, nemlig status quo. De investerer ikke. Opsparingen bliver stående kontant. Så slipper man for tab, eller gør man?
Nej, man slipper ikke for tab, heller ikke når opsparingen står kontant. Mange forstår ikke for alvor, hvad inflationen gør ved kontant opsparing år for år. De 100.000 kr. bliver ved med at være på kontoen. Tallet ændrer sig ikke. Men det er ikke status quo.
Pengenes værdi måles ikke i selve tallet på kontoen. Værdien måles i, hvad man kan købe for pengene. Opsparingens værdi udhules årligt af inflationen, og man kan købe mindre og mindre for pengene. 

Opsparing er udsat forbrug

Man sparer op nu for at kunne bruge pengene senere. Til den tid skal opsparingen helst være intakt ved at været vokset med mindst samme hastighed som forbrugerpriserne. Gør du ikke noget ved dine kontanter på kontoen, vokser opsparingen ikke, og du taber til inflationen.

Du skylder dig selv at passe på din opsparing. Det kan du gøre ved at investere pengene. Når du investerer, har du chancen for at holde trit med inflationen, og måske kan du ligefrem slå den.

Måske skal du blive aktiekulturel?

Her kommer aktiesparekontoen ind i billedet.  Regeringen vil have, at danskerne får mere ’aktiekultur’. Måske skal du blive aktiekulturel ved at få en aktiesparekonto? Banken opretter den og står for indberetningen til SKAT. Ligesom du betaler skat af de renter, du får på den kontante opsparing, så betaler du også skat af værdistigningen af dine aktier i løbet af hvert kalenderår. Skatten er på 17 procent, og den betales, uanset om du har solgt aktierne eller ej. Du kan sætte op til 50.000 kr. ind på aktiesparekontoen.
Det er ikke noget nyt, at du kan købe aktier for dine sparepenge. Gør du det, uden at det sker via en aktiesparekonto, kan du købe for lige så mange penge, du har lyst til, og er ikke underlagt loftet på 50.000 kr. Du  betaler mere i skat, der spiser 27-42 procent af værdistigningen, og skatten skal ikke betales år for år. Den skal betales, når aktierne sælges, eller når du får udbytte.  

Læs undersøgelsen her (pdf, 293 KB)

Læs flere blogindlæg af Ann Lehmann Erichsen

Viser 5 ud af 30 resultater

Teenagebørn

Børns brug af betalingsmidler

Bolig Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Børn har både betaingskort og mobilebetaling

Touch ID

Kvinder er gladere for mobilbank end mænd

Daglig økonomi Bolig og privatøkonomi Ann Lehmann Erichsen

Fire ud af ti danskere går ofte i banken via mobilens app. Men brugerne er skævt fordelt.

De fleste danskere bruger mobilbetaling

Daglig økonomi Bolig og privatøkonomi Ann Lehmann Erichsen

Otte ud af ti danskere bruger mobilbetaling. Men brugerne er skævt fordelt på køn.

Senior man using laptop

Hvordan skal drømmetilværelsen som pensionist betales?

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Nye tal fra Eurostat viser, at 12,2 pct. af danskere i alderen 65-74 år stadig arbejder.

Viser 5 ud af 30 resultater