Hvem får gavn af din pension, hvis du dør, inden pensionen er udbetalt?

Ann Lehmann Erichsen
11-11-19 8:00 | Investering | Bolig og privatøkonomi | Opsparing | Daglig økonomi | Ann Lehmann Erichsen

Ved du, hvem dine pensionspenge eller summen fra livsforsikringen gavner, hvis du går bort, inden pensionen er udbetalt? Og ved du, om du er dækket, hvis din partner dør? Måske er du i tvivl. Det kan jeg godt forstå. Flere målinger viser, at mange ikke ved, hvem der får gavn af pensionsordningen. 

Når du opretter en pensionsordning, en livs-, ulykkes- eller gruppeforsikring, bliver du bedt om at tage stilling til, hvem der skal have pengene, når du dør. Og det er ikke noget, der gør dybt indtryk på os. Det er – heldigvis – for abstrakt.
Behovet for at svare på spørgsmålet om, hvem pensionen gavner, når man dør, er om noget relevant for de samlevende, selvom alle andre også har god gavn af at kunne svare på spørgsmålet. De samlevende er særligt udfordret, dels fordi antallet af samlevende vokser år efter år, dels fordi reglerne om hvem der bliver tilgodeset med pensionen, når du dør, blev lavet om i 2008 på en måde, så samlevende skal være ekstra opmærksomme på, om de har orden i deres pensionspapirer og på hvem, der får pengene, når de selv dør.

Fakta: 

To ud af tre danskere er i en vis grad bekymret for, om deres efterladte er rigtigt dækket, når de dør.
Antallet af par, der ’bare’ lever sammen, er steget de senere år. Vi oppe på 350.000 papirløse par, hvoraf næsten halvdelen har børn.

Sådan får du sikkerhed for, hvor dine pensions- og gruppelivskroner gavner, når du dør

Ord, du skal kende:
Du skal vide, hvad en ”begunstiget” er, og hvad ”nærmeste pårørende” betyder, og du skal forstå, hvilke personer, du kan begunstige.

Begunstiget: En begunstiget, er den person, som ved fx din eller din partners død (den sikrede) får hele eller dele af dine kapital- og ratepensioner, aldersopsparinger samt livrenter (som er sikret ved død), som I har i forsikringsselskaber og pengeinstitutter.
Pengene udbetales som regel med det samme til den (eller de) begunstigede. Det betyder, at disse penge modsat anden arv går uden om dødsboet, og midlerne skal ikke hæfte for nogen former for gæld.

Hvilke personer kan du sætte ind som begunstiget/begunstigede?
Der er ikke helt frit valg på alle hylder, når du skal indsætte en begunstiget. Standarden er ”nærmeste pårørende”, og det er den personkreds, der er defineret og prioriteret i en bestemt rækkefølge i lovgivningen. Du har ret til at bytte rundt på rækkefølgen inden for denne personkreds og altså prioritere anderledes. Udover personkredsen ”nærmeste pårørende” kan du også indsætte fraskilt ægtefælle, stedbørn (ægtefælles børn, børnebørn osv.) og din samlevers børn, børnebørn osv. De fleste mennesker er godt tilfredse med den standardtekst ”nærmeste pårørende”, som allerede står i mange ordninger og bestemmer, hvem der er begunstiget og skal have pengene.
Kun når det drejer sig om livsforsikringer uden fradragsret, kan du indsætte hvem som helst – også en forening.
Medmindre du har gjort begunstigelsen uigenkaldelig, har du ret til at ændre på, hvem der skal have penge, når du dør, hvis du hen ad vejen skifter mening. Det kræver, at du kontakter dit selskab. De vil bede dig udfylde en blanket, så ændringerne er tydelige og skriftlige. Det kan koste et gebyr at udskifte en begunstiget.

Hvem er nærmeste pårørende:

Loven har klart defineret, hvem der er "nærmeste pårørende" i følgende rækkefølge:

1. Din ægtefælle eller registreret partner.

2. Samlever, som har fælles bopæl med dig, og som enten har, venter eller har haft barn med dig eller har levet sammen med dig i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år før dødsfaldet.
Bemærk, at samlever kun er nærmeste pårørende, hvis begunstigelsen er indsat den 1. januar 2008 eller senere, hvor nye regler trådte i kraft. De nye regler betyder, at samleveren ’overhaler’ børnene mht. retten til pengene. Har du ældre ordninger, skal du aktivt kontakte dit selskab for at få indsat din samlever som begunstiget, hvis det er, hvad du ønsker – ellers er dine børn begunstigede.

3. Livsarvinger, dvs. børn, børnebørn osv.

4. Arvinger i dit testamente.

5. Arvinger efter arveloven: dine forældre eller deres livsarvinger, bedsteforældre eller deres børn – dvs. onkler, fastre og mostre, men ikke dine fætre og kusiner.

Hvordan kan du få styr på, hvem der i dag er begunstiget i dine ordninger?
Det hurtige overblik får du ved at logge ind på www.pensionsinfo.dk og danne en rapport med alle dine egne oplysninger. I løbet af et minut har du en lang rapport med tal og grafik, som handler om dig. Du kan gemme den rapport elektronisk eller printe den.
Du får overblik over dine aftaler med forskellige selskaber på side 4. Det er både aftaler, du ikke betaler ind på længere og de aktive aftaler, som du betaler ind på nu.
På rapportens side 5 er et overblik over udbetaling ved død. Her kan du kun i et vist begrænset omfang se, hvem der får hvilke beløb. Du har ikke fuld sikkerhed for, at oplysningerne er fuldstændige, da ikke alle selskaber har elektroniske registreringer.
Med rapporten i hånden har du overblik over dine aftaler og kan kontakte selskabet/selskaberne for at få fuld sikkerhed for, hvem du har begunstiget. Er du det mindste i tvivl om noget eller har behov for vejledning, kan du altid ringe og tale med dit selskab eller din bank. Er der behov for at ændre på begunstigelserne, kan I sætte den proces i gang.
Det er op til dig at sikre dig, at udbetalingen sker til den rette person efter dit ønske.

Navngiven begunstigelse for samlevere: Vælger du at begunstige en konkret samlever ved navns nævnelse (det behøver ikke være et kæresteforhold), skal du tænke dig godt om.
Ophæver du efter nogle år samlivet og flytter sammen med en ny samlever, men glemmer at få slettet navnet på din tidligere samlever, kan der opstå den situation, at du dør, og pengene går til den tidligere samlever, som du ikke har lyst til at støtte, mens den nuværende samlever ikke får en krone.
Det er nok derfor, at mange er godt tilfredse med standardformuleringen ”nærmeste pårørende”. For er samlivet ophævet, går pengene til ens børn, eller i den rækkefølge loven angiver.

Ingen begunstiget:
Det er også muligt konkret at vælge ”ingen begunstiget”. Så går udbetalingen til dit dødsbo og kan, hvis der er skrevet et testamente, udbetales til personer eller foreninger efter eget valg. Beløbet er dog ikke beskyttet mod eventuelle kreditorer.

Ægtefælle-/samleverpension (enkepension): Typisk ved kollektive pensionsordninger i pensionskasser kan der ved død være tilknyttet en ægtefællepension, som er en slags forsikringsordning til ens ægtefælle eller samlever, som betyder, at der udbetales en vis pension til ægtefælle/samlever i tilfælde af den forsikredes (fx din eller din partners) død. Tjek med pensionskassen, hvorvidt samleveren automatisk er dækket, eller om du skal foretage dig noget for at sikre din samlever.

Læs flere blogindlæg af Ann Lehmann Erichsen

Viser 5 ud af 51 resultater

Present

Udsigt til mere mad og genbrug i julen

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Der står mere julemad og flere genbrugsgaver på indkøbslisten til danskernes jul i år.

Udsigt til Black Friday-rekord trods klimabekymring

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Fire ud af ti danskere vil i år tage del i Black Friday.

Ann Lehmann Erichsen

Har du talt med din teenager om digital svindel?

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Det er ikke længere nok at tale med børn og unge om lommepenge, lån og ÅOP

Coins

Rygterne om det kontantløse samfund er overdrevne

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Vi har svært ved at slippe kontanterne. Halvdelen af danskerne har som regel kontanter på sig.

Viser 5 ud af 51 resultater