Stadig færre teenagere tjener deres egne penge efter skoletid

Teenagebørn
22-01-20 8:00 | Investering | Bolig og privatøkonomi | Daglig økonomi | Ann Lehmann Erichsen

Siden 2007 er antallet af teenagere, som tjener deres egne penge efter skoletid, faldet med 6% eller 21.000. Det viser en ny måling, som YouGov har gennemført for Nordea. (pdf, 177 KB)

Blandt de større børn er det nu kun 56% af de 15-17-årige, der tjener egne penge. Retter vi blikket bagud til 2007 før skolereform og finanskrise, var antallet af unge med eget job noget højere. Og det er en skam, for det risikerer at gå ud over de unges økonomiske ansvarsbevidsthed, mener Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen:

- Vi ved fra tidligere målinger, at børn, som tjener egne penge, er bedre til at spare op end andre. Det skyldes naturligvis, at der er noget at spare op af, og at man ganske enkelt passer lidt bedre på sine penge, når man selv tjener dem. Derfor er det en skam, at færre unge nu tjener deres egne penge, siger hun.

Få unge tjener mange penge

Medierne skriver ofte om unge med rigtig mange penge mellem hænderne. Målingen viser dog, at det kun et fåtal på ca. 12% eller 25.000 unge i alderen 15-17 år, der tjener over 2.000 kr. om måneden. For de 12-14-årige ligger indtjeningen på 900 kr. i gennemsnit, og for de 9-11-årige er det 300 kr. hver måned.

De fleste børn og unge har penge mellem hænderne

45% af de 15-17-årige har både lommepenge og egen indtægt. Og spekulerer man nu på, om børn uden lommepenge selv finder en indtægt, svarer målingen også på det:

- Får man ikke lommepenge, finder man sig et job. Det gælder især, hvis man er 15 år eller ældre. Her kan vi se, at stort set alle i gruppen, som ikke får penge hjemmefra, selv løser problemet, siger Ann Lehmann Erichsen.

Forældre som af princip ikke vil give lommepenge ser altså ud til at have fat i den lange ende, når det gælder især de ældre unges motivation til at finde et job selv.

Læs flere blogindlæg af Ann Lehmann Erichsen

Viser 5 ud af 68 resultater

Globe in hands

Genbrug er godt – dog ikke til konfirmationstøjet

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Danskerne handler og bærer genbrugstøj med stor appetit, bare ikke når det gælder konfirmationstøj

Danish flag

Konfirmationsfesten er blevet dyrere

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

På fire år er prisen for en konfirmationsfest steget med 10 procent

Present

Forældrene giver større gaver – det gør gæsterne ikke

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Forældrenes gave til konfirmanden er i gennemsnit blevet 500 kroner dyrere de seneste fire år

Ann Lehmann Erichsen

Ferie derhjemme - hvad skal vi lave?

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Ferie derhjemme - hvad skal vi lave?

Danskernes dyreste sommerferie

Danskernes sommerferiebudget styrtdykker i år

Investering Samfundsøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Covid-19 har vendt op og ned på vores sommerferieplaner.

Viser 5 ud af 68 resultater