Nordeas koncernchef taler om at brænde for kunderne og sit engagement i bæredygtighed

Casper von Koskull
20-03-17 15:21 | Nordea | Bæredygtighed

Nordeas koncernchef Casper von Koskull beskriver sig selv som en, der lytter. 

Caspers internationale bankkarriere har bragt ham vidt omkring – London, New York, Frankfurt og nu Stockholm – og hans rolle har været at lytte til kunderne og verden omkring ham. Men da han gik en tur i parken med Sasja Beslik, leder af Sustainable Finance i Nordea, var det Caspers tur til at snakke – om bankens rolle i samfundet, om bæredygtighed og om, hvordan han brænder for at hjælpe kunderne. 

”Jeg brænder for kunderne. Jeg kan godt lide at hjælpe. Når man kan løse et problem, og det faktisk lykkes, hvad det ikke altid gør”. Han tilføjer, at når tingene lykkes, så giver det en følelse af formål, glæde og tilfredsstillelse. 

Men i en omskiftelig og kompleks verden med ændret kundeadfærd skal vi også være agile og fleksible for at tilpasse os forandringerne, samtidig med at vi skaber en digital, effektiv og robust bank, siger han. Da Casper tiltrådte som koncernchef for Nordea i november 2015, lancerede han et omfattende omstillingsprogram som en af de første ting. Formålet var at styrke vores fokus på kundetilfredshed og fremme en stærk kultur baseret på etik og værdier.   

“For virkelig at være robuste og agile tror jeg, at vi skal udvikle vores kultur, og medarbejderne skal være parate til det og leve op til forandringerne”, siger han.

Kulturændringen er vigtig for Casper personligt. Det er noget, han føler meget stærkt for. Et virkeligt engagement i formål og værdier vil føre os derhen, hvor vi kan sige, ”jeg er stolt over at være kunde, jeg er stolt over at være medarbejder, og jeg er stolt over at have Nordea i samfundet”, siger han. 

Vores rolle i samfundet

Bankens rolle i samfundet ændrer sig – og det er nødvendigt. ”Forventningerne til os nu og fremover vil være meget anderledes, og det er vi nødt til at forholde os til”, siger Casper. 

Som den største bank i Norden og en af de største i Europa spiller Nordea en vigtig rolle i folks liv, i erhvervslivet og i hele samfundet, hvilket også indebærer et enormt ansvar. ”Vi berører alle dele af samfundet. Vi er en del af samfundet, og vi er på en måde samfundet”, siger Casper, og tilføjer, at vi også skal være ærlige over for os selv: ”Vi har ikke altid gjort det rigtigt”.

Nordeas rolle i samfundet handler ikke kun om at låne penge til private og virksomheder og styre risici, det handler også om at håndtere store globale udfordringer som klimaændringer og bæredygtighed. “Bæredygtighed er en naturlig del af alt, hvad vi gør. Det er også en måde at imødegå risici på, for når man ikke handler på en bæredygtig og ansvarlig måde, så stiger risiciene”, siger Casper, og tilføjer, at når bæredygtighed er kernen i alt, hvad vi gør, så reducerer vi bankens risici, mens vi samtidig udretter noget godt.

I Caspers arbejde for at virkeliggøre sin vision om at skabe en bank, der er personlig og relevant for hver eneste kunde, hvad har han så lært undervejs som koncernchef? ”Vi skal være tro mod os selv. ”Vi skal sikre større åbenhed og gennemsigtighed”, siger han. 

Profil: Nordeas koncernchef Casper von Koskull

Casper von Koskull CEO at Nordea bank AB (publ)

Casper von Koskull

Casper von Koskull har gjort karriere i den internationale bankverden i over 30 år. Efter sin eksamen fra Helsinki School of Economics and Business Administration i hjemlandet Finland i 1984 arbejdede han for Citibank i Helsinki, London, New York og Frankfurt. Senere tiltrådte Casper stillingen som Managing Director for Nordic Investment Banking hos UBS i London fra 1994 til 1998. 

Mens han stadig boede i London, skiftede han til Goldman Sachs i 1998, først som Managing Director med ansvar for fusioner og opkøb i Norden og senere som Head of European Technology Banking, inden han blev udnævnt til partner i investeringsbanken i 2006.   

I 2010 rejste Casper fra London for at begynde sin karriere i Nordea i Stockholm, hvor han blev leder af Wholesale Banking og medlem af Group Executive Management. Han blev udnævnt til koncernchef i 2015. Casper er også stifter af og formand for Nordeas Business Ethics and Values Committee.

Casper er gift og har to voksne børn, der bor i Storbritannien. I sin fritid holder han af at sejle og spille golf.  

Læs flere nyheder

we.trade i luften med første blockchain-baserede handler

Nordea

Nordea har ydet et vigtigt bidrag til design og implementering af denne banebrydende løsning.

Undgå at falde for falske mails

Nordea

Hurtige tips til, hvordan du som virksomhed kan afsløre disse forsøg på svindel.

Nordea expert selected to EU Expert Group on Sustainable Finance

Bæredygtighed Our people Our work Responsible business

Nordea and Aila Aho have been selected to one of the 35 honourable seats in the European Commission’s technical expert group on sustainable finance.

Kritik af Nordea i Operation X

Nordea

Nordeas respons til kritik fra programmet Operation X på TV 2, der kritiserer Nordea for at have ignoreret advarsler om, at 500-eurosedler, leveret til vekse...

Jeg SKAL være god til mit arbejde

Nordea

For 36-årige it-udvikler Felix Kim Nielsen og hans seks kolleger med autisme er det helt afgørende at vide, at de leverer hver dag.