Få mad til døren og spar tid og penge

10-11-17 15:34 | Daglig økonomi

Vores forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen er begyndt at købe måltidskasser på nettet. Det har fået hende til at regne på forskellen mellem at få leveret mad til døren fra onlinebutikker og at købe det selv. Læs om hendes erfaringer og beregninger.

Det er svært at finde på noget ’nyt’ til middag hver dag året rundt. Det gælder, uanset hvem der laver mad derhjemme.  Man kan købe take away eller fast food, men det er dyrt og det skal ofte hentes, og det tager også tid. Så, hvad gør man for at få god og varieret mad så nemt som muligt? Man kan prøve en måltidskasse. Ann bestilte en måltidskasse med lokale, danske råvarer bragt til døren. 

Kassen indeholder måltider til to voksne i tre dage, og opskrifterne er nemme.

Er måltidskasser ikke hundedyre? Anns kasse er 100 pct. økologisk, og hun har regnet på forskellen. Skulle Ann købe ind til de samme måltider i supermarkedet, koster det mere, end at få kassen leveret til døren bl.a. fordi der er færre, der skal tjene på det, og hun får nøjagtig de portioner, hun skal bruge. Måltidskassen er billigere og mere tidsbesparende at abonnere på, end hvis man selv skal hitte på aftensmenuen, ud og handle og slæbe varerne hjem. I farten glemmer vi ofte, at tid er en begrænset og dyrebar ressource. Og uanset om man vælger en måltidskasse eller at købe dagligvarer, frigiver det tid i dagligdagen.

 

Fakta om måltidskasser og dagligvarer til døren

  • 15 pct. af danskerne får måltidskasser eller dagligvarer til døren. Det er næsten en fordobling siden begyndelsen af 2014. Det er især familier med børn (20 pct.) og høj indkomst (25 pct.), der bruger konceptet
  • Det er kun en ud af 10 ældre, singler og familier med lav indkomst, der får måltidskasser eller dagligvarer til døren 
  • ”Det sparer tid,” siger over halvdelen af brugerne
  • ”Man spiser mere varieret,” siger næsten halvdelen af brugerne
  • ”Jeg vil selv vælge mine varer,” siger over halvdelen af dem, der ikke bruger det
  • 40 pct. af alle voksne danskere eller 1,8 mio. synes måltidskasserne er for dyre, og derfor køber de dem ikke
  • Danmark har den næststørste andel af befolkningen, som handler på nettet, nemlig 82 pct. i hele EU. I gennemsnit handler 55 pct. af europæerne online
  • I Danmark har seks ud af ti købt tøj, sko, flybilletter og fritidsudstyr i online løbet af det seneste år, men det er kun mellem en og to ud af ti, der har købt medicin og dagligvarer online i samme periode

Kilder: Danmarks Statistik, undersøgelsen Impulskøb og indkøbsmønstre fra Gallup for Nordea 2013, undersøgelsen Mad til døren YouGov for Nordea 2017.

Er det dyrere at få dagligvarer til døren end at købe dem selv?

Ann Lehmann Erichsen foretog en stikprøve, hvor hun sammenholdt den samlede pris på en families internet-dagligvareindkøbsliste til en uge for to voksne og to børn med priserne for de samme varer i et almindeligt supermarked. Stikprøven viste, at dagligvarer købt på nettet og leveret til døren kostede 1.200 kr., mens de samme varer kostede 1.233 kr., når man selv købte dem i supermarkedet, og så skal man lægge noget indkøbstid oveni. 


Du sparer tid på at handle dagligvarer og måltidskasser online

Testfamilien brugte 20 minutter på at handle dagligvarer på nettet. Turen tur/retur til supermarkedet ’kostede’ 90 minutter eller en og en halv time. Regner man timelønnen ud ved selv at købe ind, er den negativ. 

Hvad er din timeløn ved at købe ind på nettet?

Hvis du tror, at du sparer penge ved selv at købe ind, tager du fejl. Testfamilien sparede 33 kr. ved at handle dagligvarer på nettet frem for i bukken, og de brugte 20 minutter, det giver en timeløn på 99 kr. 

Verdens dårligste timeløn får du ved selv at købe ind

Indkøb af den tilsvarende liste med varer i et supermarked tog 1,5 time eller 90 minutter med tranport. Det tager altså 4,5 gange så lang tid, og oven i hatten koster det 33 kr. mere. 

Man har altså en negativ timeløn på 22 kr. i timen ved selv at købe ind, og her er hverken medregnet transportomkostningerne eller det faktum, at der højst sandsynligt ryger impulsvarer i kurven, når man selv køber ind.


Du sparer 260 timer om året = 11 døgn om året på at få måltidskasser eller dagligvarerne fra supermarkedet leveret til døren 

Økologi eller ej, så bruger du i snit 11 døgn non stop om året på at købe ind. Det er fem timer om ugen inklusive transport til butikken, tiden i butikken, og hjemtransport. Det er 260 timer om året eller 11 hele døgn.

Den tid kan du bruge bedre, og så er timelønnen temmelig god, når du bestiller mad på nettet enten som dagligvarer eller som måltidskasser.

Læs flere nyheder

Viser 5 ud af 448 resultater

Nordea vil gøre det enklere at være kunde

Daglig økonomi

Nordea introducerer fra årsskiftet Min hverdag for alle privatkunder.

Nordea Finans indgår samarbejde med Minuba

Nordea

Nordea Finans og tech-selskabet Minuba indgår nu et samarbejde, der skal gøre hverdagen lettere for landets håndværksmestre. Via Minubas platform vil håndvær...

Få et forspring – deltag i vores webinar om den nye udgave af Nordea Economic Outlook

Samfundsøkonomi

Tilmeld dig vores webinar og få den nye udgave af Economic Outlook 5. september.

we.trade i luften med første blockchain-baserede handler

Nordea

Nordea har ydet et vigtigt bidrag til design og implementering af denne banebrydende løsning.

Undgå at falde for falske mails

Nordea

Hurtige tips til, hvordan du som virksomhed kan afsløre disse forsøg på svindel.

Viser 5 ud af 448 resultater