Black Friday eksploderer i år

Blackfriday
21-11-17 13:58 | Daglig økonomi

Næsten hver anden dansker ender med at bruge penge på Black Friday i år. Det er en fordobling på ét år. Black Friday vokser i alle regioner, for ’ved-ikke-danskerne’ har taget ja-hatten på i år. Black Friday er mest populær hos børnefamilierne, dem med høj indkomst og de ’unge’ under 50 årige. Og så kom flere af sted på tilbudsjagt sidste år, end de selv forudsagde. Det viser en ny måling udført af YouGov for Nordea.

Black Friday bliver vildt i år

Danskerne storelsker Black Friday, som i løbet af de sidste to år er vokset mere end noget andet. I fjor ville hver fjerde shoppe på Black Friday, og endnu flere endte med at bruge dagen til indkøb. I år har 42 pct. eller omkring 2 millioner voksne planlagt Black Friday-indkøb. 

- Min prognose er, at endnu flere, nemlig omkring halvdelen af alle voksne danskere, vil shoppe, når dagen oprinder. Forbrugerne undervurderer nemlig konsekvent den tiltrækning, som slagtilbuddene har på dem, siger forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, er står bag undersøgelsen.

Black Fridays popularitet er øget voldsomt hos børnefamilierne, og de unge siden sidste år. I det hele taget står dem med høj indkomst og de ’under 50 årige’ på spring til indkøb. Men shoppedagen kan i den grad ses og mærkes over hele landet. Den eneste gruppe, der springer over, er de ældste på 66 år eller ældre. Her er det ’kun’ hver fjerde, der har planlagt Black Friday-indkøb.

Ved-ikke danskerne fra i fjor har taget ja-hatten på

Sidste år vidste 30 pct. af danskerne ikke, om de ville shoppe på Black Friday. Det ved de nu, og de siger ja i år, hvor kun 13 pct. siger, at de ikke ved, om de vil handle den dag. 

Black Friday kickstarter julegavehandlen og giver tid til ’planlagte impulskøb’

Børnefamilierne (25 pct.), kvinderne (21 pct.) og de under 40 årige (25-29 pct.) vil købe julegaver. Det er en fordobling i forhold til sidste år. Mange vil benytte de gode tilbud til at købe noget, de allerede mangler, mens hver femte forventer, at Black Friday bliver dagen, hvor de kommer til at hælde impulskøb i indkøbsvognene. I den sammenhæng vigtigt at bemærke, at lige mange mænd og kvinder forventer ’impulskøb’ den dag.

Hvor stor bliver omsætningen i år?

Man kan ikke give skråsikre bud på, hvor mange penge danskerne vil bruge i år. 

- Sammenholder vi rekordomsætningerne fra de seneste to år med, at danskerne har taget den store ja-hat på i år, vil jeg mene, at en omsætning på ca. 40 mio. kroner mere i år sammenlignet med sidste års 2001 mio.kr. er realistisk, vurderer forbrugerøkonomen.

- Dermed vil sidste års rekord blive slået igen og lande på omkring 2040 mio.kr. For det går godt i dansk økonomi, og danskerne har masser af penge at bruge, hvis de vil. Lige nu står 930 mia. kr. på danskernes konti. Penge, der er sparet op, men ikke investeret. Jeg er sikker på, at mange vil fyre lidt af opsparingen af og tanke op med forbrugerprodukter til gode priser på Black Friday. 

Pas på de lidt for gode tilbud og chokpriser

Ikke alle de tilbudspriser, som vi præsenteres for på Black Friday, er helt så fordelagtige, som de ser ud. Forbrugerombudsmanden har netop skældt tre butikskæder ud, fordi de stillede forbrugerne lidt for luftige besparelser i udsigt.

- Mit bedste råd til folk, der skal ud og shoppe på Black Friday, er at tage sin sunde kritiske sans med, når man skal afgøre, om man vil købe. Man kan jo spørge sig selv, om dette her tilbud er ’nice to have’ eller ’need to have’. Og så skal man være både mæt og udhvilet, når man drager på udsalg, så er chancen for en god oplevelse meget større, foreslår Ann Lehmann Erichsen.

Kommentarer fås hos:

Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom, Nordea. Mobil: 61 55 81 81

Læs flere nyheder

Viser 5 ud af 530 resultater

Helge Pedersen_Jan Størup Nielsen

Her går det godt: Danmark klarer sig bedre end de fleste under coronakrisen

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

Lyt med når cheføkonom Helge Pedersen og chefanalytiker Jan Størup Nielsen analyserer de seneste trends i dansk og international økonomi samt den kommende ug...

Rekordstore stigninger i danske aktier og regnskaber, der overrasker positivt

Investering Nordea podcasts

Nordeas chefstrateg Andreas Østerheden er i studiet og giver sit bud på, hvorfor vi har set så store stigninger i danske aktier.

Store markedsreaktioner, men hvor længe varer euforien?

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

Gode nyheder fra vaccinefronten blev mødt med stigende risikoappetit fra investorerne. Men hvor længe kan euforien vare ved?

New York Stock Exchange

Dødt løb i præsidentvalget

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

Markederne har taget det uafklarede resultat af det amerikanske præsidentvalg med stor ro.

Viser 5 ud af 530 resultater