Kunstig intelligens forkorter vores svartider

Mervi Sepp (Feelingstream), Anna Metsäranta (Nordea Digital Banking) and Terje Ennomäe (Feelingstream)
06-07-17 9:13 | Nordea

Vi tager kundeservice til næste niveau ved hjælp af kunstig intelligens.  I kraft af vores partnerskab med den estiske startup-virksomhed Feelingstream vil Nordea kunne svare kunderne hurtigere. Den software, som Feelingstream udvikler, bruger kunstig intelligens til automatisk at analysere tekst, og det giver nye muligheder for at forbedre kundeservicen.

Feelingstreams løsning analyserer og kategoriserer henvendelser fra kunder, så de automatisk bliver sendt til den rigtige person eller enhed i Nordea til viderebehandling, og vi kan så svare hurtigere på kundernes henvendelser. Softwaren kan analysere hundredvis af meddelelser pr. sekund og kan derfor bruges til mange forskellige formål.

”Vi er meget begejstret for samarbejdet og har store forventninger. Vi vil gerne hjælpe Nordea og bankens kunder, forhåbentligt i alle de nordiske lande,” siger Terje Ennomäe, grundlægger af Feelingstream. 

Feelingstreams løsning bliver først taget i brug i Finland og introduceres efterfølgende i de andre nordiske lande. 

”Vi arbejder konstant på at øge tilgængeligheden af vores serviceydelser, så kunderne kan tilgå de løsninger, de har brug for, så smidigt som muligt. Nordea er den eneste bank i Finland, der tilbyder service døgnet rundt, året rundt,” siger Sari Tempakka, leder af Remote Service & Advice Finland i Nordea.  

”Brug af kunstig intelligens er et naturligt næste skridt i vores arbejde med at forbedre kundeservicen. Med introduktionen af Feelingstreams løsning kan vi svare på kundernes henvendelser hurtigere end før og skabe gode kundeoplevelser,” siger hun.

Stærkt fokus på samarbejde med fintechs

Det er bare ét eksempel på, hvordan Nordea nu samarbejder med flere startup-virksomheder i Norden som følge af deres deltagelse i et af vores to accelerator-programmer. 

Partnerskabet med Feelingstream er indgået efter et vellykket pilotprojekt med virksomheden sidste år, der viste løsningens potentiale til at forbedre vores kundeservice. Løsningen er meget fleksibel, og det første skridt vil være at kortlægge, hvor den kan bruges.

”Det er glædeligt at se, hvordan det accelerator-program, vi var vært for i 2015-2016, har lagt grunden for et godt partnerskab med Feelingstream. Den aktive og vedholdende indsats i Nordeas Digital Banking-enhed især gør, at vi kan tilbyde vores kunder reelle fordele fra accelerator-programmerne,” siger Arto Kulha, leder i Nordea Accelerator.

Nordea samarbejder også med fintech-hubs i Stockholm, Helsinki, København og Oslo. Partnerskaberne er afgørende for, at vi hurtigere kan tilbyde kunderne nye, relevante og værdiskabende løsninger, end hvis vi skulle udvikle dem selv.

Læs flere nyheder

Viser 5 ud af 460 resultater

Ny fond investerer i selskaber, som optimerer lønsomheden via ligestilling

Opsparing

Nordea lancerer i dag Global Gender Diversity Fund

Nordea Kredit får ny adm. direktør

Nordea

Bestyrelsen i Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har udnævnt direktør Claus Greve til ny administrerende direktør.

Nordeas kunder sparer 3,5 millioner kroner gennem ny digital løsning

Digital banking

På kun tre måneder har Nordeas kunder sparet 3,5 millioner kroner i uønskede abonnementer gennem den nye, digitale løsning ’Abonnementer’, som Nordea lancere...

Valentinsdag: hop ikke i kærligheds-fælden

Bæredygtighed

Kærlighedssvindel foregår som regel på nettet via Facebook eller en datingside. Finder du ud af, at du har været udsat for svindel, så informer banken, og me...

Economic Outlook pre-buzz sept 2017

Få et forspring – deltag i vores webinar om den nye udgave af Nordea Economic Outlook

Samfundsøkonomi

Tilmeld dig vores webinar, og få den nye udgave af Economic Outlook 28. januar.

Viser 5 ud af 460 resultater