we.trade i luften med første blockchain-baserede handler

03-07-18 7:30 | Nordea

I dag gik den blockchain-baserede platform we.trade i luften, da pilotkunder foretog de første ’live’ handler. Nordea, der er medstifter af we.trade, har ydet et vigtigt bidrag til design og implementering af denne banebrydende løsning.

Platformen we.trade er udviklet af Nordea i samarbejde med otte andre europæiske banker. Visionen er at skabe en fælles platform, hvor både små og store virksomheder kan handle på en hurtig, nem og gennemsigtig måde. Målet er at automatisere handelsforløbet fuldt ud og forbinde hele økosystemet for handel. Med lanceringen af we.trade er den første bankgaranterede handelstransaktion nogensinde gennemført i et europæisk blockchain-netværk med mange deltagere. 

Den første af sin slags

”Platformen we.trade skaber tillid i handelssystemet og afhjælper den catch 22-situation, der opstår i starten af processen. Skal man som sælger levere produkterne, før betalingen modtages, eller som køber betale, før produkterne modtages? Det var den type grundlæggende behov, vi ønskede at afdække, før vi gik videre. Det er første gang, at denne form for blockchain-teknologi anvendes i denne målestok. Projektet har kørt i halvandet år, og det er et stort gennembrud, at vi nu kan tilbyde transaktioner baseret på blockchain-teknologien i hele Europa,” siger Patrik Zekkar, leder af Trade Finance & Working Capital Management i Nordea.

Sikkerhed

Traditionelt har små og mellemstore virksomheder været nødt til at afveje fordele og ulemper mellem at bære risikoen, købe kompleks og dyr risikoafdækning eller endda undlade at udnytte en forretningsmulighed. Med blockchain-teknologien sendes betalingsinstrukser automatisk til køberens bank, så snart betingelserne i kontrakten er opfyldt. På den måde minimeres risikoen for forsinkede betalinger, som kan koste både køber og sælger dyrt. 

Platformen we.trade tilbyder også især små og mellemstore virksomheder adgang til nem finansiering, mulighed for at undgå forudbetaling og en række forskellige løsninger, der kan hjælpe dem, uanset hvor de befinder sig i handelsprocessen. 

Magnus Montan, leder af Business Banking i Nordea, siger: ”Med we.trade har vi markant reduceret den finansielle risiko ved handel med udlandet. Teknologien er et stort gennembrud for især mindre virksomheder, fordi de nu kan handle med andre virksomheder, som de måske ikke tidligere har handlet med på grund af risiko og usikkerhed.” 

”Platformen er et kontrolleret og gennemsigtigt miljø, der fjerner ukendte faktorer i handelsprocessen og skaber tillid. Det er dog ikke kun teknologien, der giver kunderne større sikkerhed og gennemsigtighed. Der er også fastlagt regler og en juridisk struktur, der beskriver betingelserne for at anvende we.trade. Det er et juridisk grundlag, der skaber tryghed,” tilføjer Magnus Montan.

Fælles system

Samarbejdet med de andre banker har gjort det muligt at skabe et økosystem for handel i hele Europe med en kritisk kundemasse, der sikrer en relevant og holdbar platform. Dette system, som bankerne er gået sammen om, er blevet udviklet til gavn for især små og mellemstore virksomheder. Intentionen er at få andre nordiske og europæiske banker med på platformen i et fælles samarbejde, der vil gavne alle virksomheder, uanset om de handler på hjemmemarkedet eller i udlandet. 

”Der er tale om en meget stor forandring for sektoren med vidtrækkende konsekvenser. Det her er kun begyndelsen, og jeg tror ikke, vi rigtig kan forudse, hvor forandringen fører os hen. Det handler ikke kun om at digitalisere de eksisterende handelsprocesser eller dele af den eksisterende leverancekæde. Det handler om helt at ændre vores setup for, hvordan vi handler. Det er et setup, der dækker hele forløbet – fra ordre til betaling,” siger Patrik Zekkar.

Prisvindende

we.trade er en prisvindende løsning, der allerede er blevet kåret til ’Most innovative use of Blockchain in the Financial Sector 2018’ af The Blocks. Læs mere om prisen her: www.the-blocks.com (in English). 

More information (in English).

Læs flere nyheder

Viser 5 ud af 514 resultater

Pengetræet Nordea podcast

Podcast: Bæredygtige investeringer

Bæredygtighed Investering Nordea podcasts

Lyt til Steen Blindum, investeringsstrateg i Nordea, og Caroline Rosberg, der er privat investor.

Couple signing loan

Nyt lån kombinerer fast rente og afdragsfrihed

Bolig

Med Frihed30 Fast tilbyder Nordea Kredit nu belåning af helårsboliger med både fast rente og afdragsfrihed i op til 30 år.

Signing dicument

Nordea gør det nemmere for kunderne at sikre sig selv og familien juridisk

Digital banking

Et nyt samarbejde mellem Nordea og TestaViva gør det nemt og enkelt at oprette de nødvendige juridiske dokumenter.

Men in solar panel field

Bæredygtig investering – godt for din formue og for kloden

Bæredygtighed Investering

Læs vores nye publikation om bæredygtige investeringer.

Simon Kristiansen

Lyt til de seneste investeringsråd fra seniorstrateg Simon Kristiansen

Investering Samfundsøkonomi

Nordea ændrer strategi og anbefaler overvægt af aktier.

Viser 5 ud af 514 resultater