Nordea Life & Pensions har forpligtet sig til en CO2-neutral investeringsportefølje senest i 2050

Katja Bergqvist, adm. direktør for Nordea Life & Pensions.
30-09-19 13:16 | Nordea | Bæredygtighed | Our work

Nordea Life & Pensions har tilsluttet sig initiativet Net-Zero Asset Owner Alliance, der blev lanceret og præsenteret på FN’s klimatopmøde, og forpligter sig dermed til at omlægge sin investeringsportefølje til at udlede nul drivhusgasser netto senest i 2050. Forpligtelsen giver både os og vores kunder mulighed for at bidrage til kampen mod global opvarmning.

Den nye alliance vil udvikle modeller og rammer, der kan bruges som standarder i sektoren til at sikre, at virksomheden er i overensstemmelse med målet om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 1,5 grader celsius, som er det mere ambitiøse mål i Paris-aftalen.* Medlemmerne vil samarbejde med de selskaber, de investerer i for at sikre, at selskabernes forretningsmodeller bliver omstillet til nuludledning. Samtidig vil medlemmerne selv løbende rapportere om deres egne fremskridt ved at fastsætte og åbent rapportere egne delmål.

”Investorerne spiller en vigtig rolle i omstillingen til en klimarobust økonomi med lav CO2-udledning. Vi er overbevist om, at denne omstilling kræver tydelige forpligtelser, en fælles indsats i sektoren og fuld gennemsigtighed. Vi har tilsluttet os alliancen, fordi den udgør en stærk platform for at gøre det muligt,” siger Katja Bergqvist, adm. direktør for Nordea Life & Pensions.

Allianz, Caisse des Dépôts, La Caisse de dépôt et placement du Québec (CDPQ), Folksam Group, PensionDanmark og Swiss Re tog initiativ til alliancen i begyndelsen af 2019. Siden da har Alecta, AMF, Nordea Life & Pensions, Storebrand og Zurich tilsluttet sig som stiftende medlemmer. Disse pensionsfonde og forsikringsselskaber har tilsammen ansvar for investeringer for mere end USD 2,3 billioner.

Nordea Life & Pensions forpligtelse til Net-Zero Asset Owner Alliance kommer i forlængelse af Nordeas tilslutning til principperne for bæredygtig bankvirksomhed og Collective Commitment to Climate Action. Det er i tråd med holdningen om, at virksomheder, der tidligt går i gang med at omstille sig til en økonomi med lav CO2-udledning vil have en økonomisk fordel i forhold til virksomheder, der er langsomme til at tilpasse sig.

*Paris-aftalen har som mål, at den globale opvarmning ikke skal overstige 2 grader celsius i forhold til det førindustrielle niveau. Der er dog også et alternativt mere ambitiøst mål om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader celsius.

Læs flere nyheder

Viser 5 ud af 713 resultater

Mange danskere med kreditkort snyder sig selv for fordelene

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Næsten hver tredje voksen har et kreditkort. Mange bruger det dog kun på ferie og snyder dermed sig selv for kortets indbyggede forsikringer.

Young woman sitting on the jetty

Valentinsdag: hop ikke i kærligheds-fælden

Bæredygtighed

Kærlighedssvindel foregår som regel på nettet via Facebook eller en datingside. Finder du ud af, at du har været udsat for svindel, så informer banken, og me...

Nordea newbrand

Ved du, hvad du sidder for om måneden?

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Der er penge i at have et godt overblik over årets mange faste udgifter.

Carbon neutral

Vi forbruger mere klimavenligt, men det må helst ikke koste ekstra

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

56 procent af danskerne købte mere klimavenligt i 2019. De bæredygtige vaner må dog helst ikke koste ekstra.

Ann Lehmann Erichsen

Forældre mangler fokus på deres børns forbrug

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Kun hver tiende forælder er kritisk overfor deres egne børns forbrug

Viser 5 ud af 713 resultater