Nordea fokuserer stærkere på samfundsengagement og giver medarbejderne mere tid til frivilligt arbejde

Thomas Björklund
Tomas Björklund, leder af Sponsoring & Event
20-05-19 16:41 | Nordea | Bæredygtighed

Nordea øger antallet af timer, hvor medarbejderne kan lave frivilligt arbejde i arbejdstiden. Det sker som led i, at Nordea ændrer fokus for sine sponsoraktiviteter mod samfundsengagement og entreprenørskab. Der er i år sat et mål på 10.000 timer for svenske medarbejdere, der halter efter bankens finske medarbejdere, som sidste år brugte 14.000 timer.

Vores nuværende sponsoraktiviteter afspejler Nordeas kerneforretning og er koncentreret om finansiel forståelse og digitale færdigheder. De afspejler også Nordeas ønske om at bidrage til samfundet. ”Ideelt set skal vores aktiviteter udgøre en kombination af samfundsengagement og støtte til iværksættere og være bygget op som partnerskaber,” siger Tomas Björklund, leder af Nordea Sponsoring & Event.

”At være en socialt ansvarligt virksomhed, der bidrager til de samfund, vi er en del af, står højt på topledelsens prioriteringsliste. Vores koncernchef Casper von Koskull nævner altid vores samfundsansvar, når han taler offentligt om Nordea, og der har været stor opbakning til vores 10.000 timers projekt i ledelsen,” siger Tomas Björklund.

Nordea besluttede sidste år at fokusere bankens sponsering mere i retning af samfundsengagement og entreprenørskab fra tidligere at have fokuseret på sport som fx golf og tennis. Ifølge Tomas Björklund var der også behov for en tværnordisk sponseringsstrategi. Samtidig var der en offentlig debat om store virksomheders samfundsansvar – et emne, som Nordeas topledelse er meget engageret i.

Grundlæggende finansiel forståelse

Målet med det svenske program Ekonomipejl er at tage samfundsmæssigt ansvar ved at undervise unge i alderen 13-19 år i grundlæggende finansiel forståelse. Nordeas medarbejdere fungerer også som mentorer for lærerstuderende gennem Teach for Sweden-programmet. I løbet af et toårigt forløb får de studerende praktisk erfaring med at undervise, deltager i kurser og får samtidig mentorstøtte i lederkompetencer af ledere i Nordea.

En finsk ide med at lade Nordeas medarbejdere undervise i digitale færdigheder på offentlige biblioteker har været en ubetinget succes og vil nu blive afprøvet på fem biblioteker i Stockholm.

Et eksempel på kombinationen af samfundsengagement og støtte til nystartede virksomheder er vores samarbejde med Norrsken. Nordea-medarbejdere besøger Norrsken House et par dage om ugen for at tilbyde rådgivning og støtte til de over 300 sociale iværksættere, der i øjeblikket har til huse i bygningen.

”Det ideelle ville være at have de samme tre til fire projekter på tværs af banken og det samme antal projekter over for iværksættere. Det skal være noget, vores medarbejdere og kunder brænder for,” siger Tomas Björklund.

Læs flere nyheder

Viser 5 ud af 714 resultater

Senior couple breakfast

Mere klimavenlig mad? Sådan går du frem

Investering Bolig og privatøkonomi Bæredygtighed Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Hvordan ændrer man egentlig sine madvaner, så de bliver mere CO2-venlige?

Mange danskere med kreditkort snyder sig selv for fordelene

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Næsten hver tredje voksen har et kreditkort. Mange bruger det dog kun på ferie og snyder dermed sig selv for kortets indbyggede forsikringer.

Young woman sitting on the jetty

Valentinsdag: hop ikke i kærligheds-fælden

Bæredygtighed

Kærlighedssvindel foregår som regel på nettet via Facebook eller en datingside. Finder du ud af, at du har været udsat for svindel, så informer banken, og me...

Nordea newbrand

Ved du, hvad du sidder for om måneden?

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Der er penge i at have et godt overblik over årets mange faste udgifter.

Carbon neutral

Vi forbruger mere klimavenligt, men det må helst ikke koste ekstra

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

56 procent af danskerne købte mere klimavenligt i 2019. De bæredygtige vaner må dog helst ikke koste ekstra.

Viser 5 ud af 714 resultater