Er din gæld større end gennemsnittet?

Couple using Ipad
29-01-14 10:00 | Bolig

Det er længe blevet sagt, at danskerne er mådeholdne, og tænker sig godt om, før de stifter gæld. Nye tal fra Danmarks Nationalbanks MFI-statistik for december 2013 og dermed for året 2013 som helhed viser dog, at det særligt er boligejerne, som kan sættes i den kategori. Således faldt den boligrelaterede gæld i 2013, mens den øvrige bankfinansierede gæld steg en smule. Udviklingen er hverken ubetinget positivt eller negativ.

 En gennemsnitlige boligejer skylder 969.120 kr., øvrige danskere skylder 55.676 kr.

I øjeblikket har de danske husholdninger lånt 1.427 mia. kr. i realkreditinstitutterne og 543 mia. kr. i bankerne. Ud af den samlede bankgæld på de 543 mia. kr. udgør de 296 mia. kr. dog gæld til boligrelaterede formål.

Fordeler man den ikke-boligrelaterede bankgæld ud på landets godt 4,4 mio. voksne danskere (>18 år), og boliggælden (realkredit og bank) ud på landets knap 1,8 mio. ejerboliger (inklusive fritidshuse), så betyder det, at den gennemsnitlige voksne dansker i øjeblikket har en ikke-boligrelateret bankgæld på 55.676 kr. Er man desuden boligejer kommer der en gæld på 969.120 kr. oveni fordelt på 166.502 kr. til banken og 802.618 kr. til realkreditinstituttet. Har man mere gæld end det, må man derfor betegne sig selv som højt belånt i forhold til gennemsnittet, og har man en lavere gæld, kan man glæde sig over, at man ligger lunere i gældssvinget end så mange andre.

Boliggælden er faldet, den øvrige gæld er steget

En gennemsnitlig boligejer skyldte som sagt 969.120 kr. til bank og realkredit ved udgangen af 2013. Ved indgangen til 2013 lå det beløb på 969.120 kr. Det betyder, at en gennemsnitlig boligejer har barberet 4.133 kr. af sin boliggæld i løbet af 2013. Det er første gang i statistikkens 10 år lange historie, at vi ser et fald.

En gennemsnitlig voksen dansker skyldte som sagt 55.676 kr. til banken til ikke-boligrelaterede formål. For et år siden lå det beløb på 53.689 kr. Det betyder, at den gennemsnitlige dansker har øget sin øvrige bankgæld (bil, forbrug mv.) med 1.986 kr. i løbet af 2013. Det er ikke noget stort beløb, men taget i betragtning, at den øvrige bankgæld ellers er faldet de seneste 4 år i træk, er der tale om en ny udvikling. Da gælden var størst tilbage i sensommeren 2008, dvs. lige inden finanskrisens udspring, lå den på 76.384 kr. pr. voksen dansker.

Boligejerne er blevet mere tilbageholdende

Forklaringen på boligejernes lave lånelyst skal givetvis findes i flere faktorer. For det første kan det tilskrives de store boligprisfald og den lave handelsaktivitet, vi har set de senere år. Normalt er det nemlig sådan, at en køber optager et større lån, end det sælger indfrier, og at realkreditinstitutterne derfor låner flere penge ud i tider med stigende boligpriser og buldrende handelsaktivitet.

For det andet kan den faldende boliggæld forklares med tidsånden. I tider hvor dansk økonomi har det svært, dykker danskernes optimisme som regel også, og det rammer lysten til at optage lån. Dertil kommer, at de faldende boligpriser også betyder, at friværdierne er faldet, og at nogle boligejere derfor har fået sværere ved at belåne deres bolig yderligere.

I de tilfælde, hvor der er tale om boligejere, som i forvejen er højt belånte, er udviklingen sund, men i tilfælde, hvor spareiveren også rammer boligejere med en robust økonomi, er udviklingen mere ærgerlig. Det lave privatforbrug er nemlig i øjeblikket med til at holde væksten i dansk økonomi nede, og bliver boligejerne ved med at holde tegnebogen i lommen, kan konsekvensen meget vel blive, at der går længere tid end nødvendigt, før vi for alvor får rystet krisen af os.

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom

Flere nyheder

Viser 5 ud af 874 resultater

Helge Pedersen_Jan Størup Nielsen

Her går det godt: Danmark klarer sig bedre end de fleste under coronakrisen

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

Lyt med når cheføkonom Helge Pedersen og chefanalytiker Jan Størup Nielsen analyserer de seneste trends i dansk og international økonomi samt den kommende ug...

Rekordstore stigninger i danske aktier og regnskaber, der overrasker positivt

Investering Nordea podcasts

Nordeas chefstrateg Andreas Østerheden er i studiet og giver sit bud på, hvorfor vi har set så store stigninger i danske aktier.

Pension fylder meget på den politiske dagsorden, men hvor meget fylder den hos dig?

Investering Bolig og privatøkonomi Investering Opsparing Ann Lehmann Erichsen

Halvdelen af alle danskere har aldrig talt med en professionel om deres pension.

Store markedsreaktioner, men hvor længe varer euforien?

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

Gode nyheder fra vaccinefronten blev mødt med stigende risikoappetit fra investorerne. Men hvor længe kan euforien vare ved?

Viser 5 ud af 874 resultater