
Det internationale finanstidsskrift Euromoney kårer i en undersøgelse Nordea som den bedste inden for private banking i Norden og Baltikum. Det er sjette år i træk.
- Vi er glade for endnu en gang at opnå prisen. Den motiverer os i vores daglige arbejde med at sikre høj kundetilfredshed og tiltrække nye kunder, siger Gunn Wærsted, leder af Wealth Management i Nordea.
Nordea er den største private banking-udbyder i Norden og bød sidste år 10.000 nye private banking-kunder velkommen. Kapital under forvaltning er steget 80 pct. over de seneste fem år. Ved udgangen af 2013 udgjorde den samlede kapital under forvaltning i Nordeas nordiske Private Banking-enheder og International Private Banking 77,3 mia. euro.