Færre teenagere har fritidsjobs

17-09-15 6:30 | Daglig økonomi | Samfundsøkonomi

Danske unge er de flittigste i Norden målt på andelen med job uden for skoletid. Hele 250.000 børn og unge tjener selv penge. Men dette tal er lavere end før finanskrisen. Det fremgår af en ny undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført på vegne af Nordea. 

Færre danske teenagere mellem 13 og 17 år har i 2015 job uden for skoletid sammenlignet med samme aldersgruppe i 2007 og 2009. Særligt stor er forandringen blandt 16- og 17-årige.

I 2007 havde mere end otte ud af ti 17-årige et fritidsjob mod kun to ud af tre i 2015. For 16-årige er tendensen den samme. Her havde to ud af tre fritidsjob i 2007, og i år ligger tallet kun på lige over halvdelen.

”Bekymrende udvikling”
Forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen kalder udviklingen for bekymrende. ”Ser vi på forskningen tyder alt jo på, at børn med job efter skoletid er vinderne i kapløbet om job og uddannelse. Blandt andre Arbejdsmarkedsstyrelsen har tidligere dokumenteret, at unge fritidsjobbere nemmere finder sig et rigtigt job senere hen, og at det også øger chancen for, at de tager sig en uddannelse. Dertil kommer, at fritidsjob også øger integrationen og gør det lettere for unge at flytte hjemmefra”, fortæller hun.

Ifølge Ann Lehmann Erichsen skal forklaringen på de færre unge i fritidsjob til dels findes i finanskrisen, og fremadrettet kan skolereformen også få en negativ effekt på de arbejdsomme unge danskere.

”Der er ingen tvivl om, at finanskrisen har medvirket til den udvikling, vi ser. Når virksomhederne må stramme livremmen, så er deltidsansatte en af de første udgifter, der bliver strøget. Skolereformen kan vi ikke rigtig pege på som årsag – endnu, skal jeg måske sige – da vi allerede kan se reduktionen af unge fritidsjobbere i 2009. Men det er åbenlyst, at længere skoledage efterlader mindre tid til at arbejde og tjene penge ved siden af”, siger hun. 

Se alle tal i undersøgelsen her (pdf, 41 KB).

Flere nyheder

Bolig Lise

Nordea Kredit-kunder får rekordlave renter

Bolig Nordea

Boligejere med rentetilpasningslån kan godt begynde at glæde sig. Nordea Kredit har netop afsluttet deres auktioner over rentetilpasningsobligationer med rek...

Blackfriday

Black Friday eksploderer i år

Daglig økonomi

Næsten hver anden dansker ender med at bruge penge på Black Friday i 2017. Det er en fordobling på ét år.

Heikki Ilkka

Group CFO Heikki Ilkka forlader Nordea

Pressemeddelelse

Heikki Ilkka, Group CFO og leder af Group Finance & Treasury, har besluttet at forlade Nordea og vende tilbage til revisionsverden og EY som partner.

Housing report

Nordea dykker ned i de aktuelle tendenser på de nordiske boligmarkeder

Investering Nordea

I en ny rapport ser Nordeas analytikere nærmere på de aktuelle temaer på de nordiske boligmarkeder samt udsigterne.

Få mad til døren og spar tid og penge

Daglig økonomi

Du bruger 11 døgn om året på at gå i butikker og købe madvarer. Det kan gøres både billigere og hurtigere på nettet.