Reparation er blevet oldschool

19-10-15 8:00 | Samfundsøkonomi | Daglig økonomi | Bolig

Reparation er ved at gå af mode. Selv miljøhensyn sejrer sjældent over pengepungen, når ting i hjemmet går i stykker. Det fremgår af en ny måling, som Nordea har fået gennemført af Gallup.

Hvad har de senere års øgede fokus på miljø og klima haft af betydning for vores købsvaner? Holder vi liv i maskinparken i hjemmet i stedet for at købe noget nyt, når apparaterne strejker og skal fikses?

Svaret er et utvetydigt ’nej’. Tre ud af fire danskere får kun husstandens elektronik, hvidevarer og maskiner repareret, hvis det bedre kan betale sig i kroner og ører end at udskifte det eller købe en nyere model. 

En ud af ti danskere vil helst slet ikke betale for en reparation, selv hvis det er mest fordelagtigt. De foretrækker at købe helt nyt. 

”Andelen af mænd, der insisterer på at købe nyt, er højere end kvinder. Tallet er hhv. 15 og 6 procent. Men det er næppe den store overraskelse, for mænd går generelt mere op i at have de nyeste gadgets”, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.

Et generationsspørgsmål
Kun syv procent af danskere kan finde på at få deres ting repareret, selvom det er den dyrere løsning, og der er et tydeligt skel mellem helt unge forbrugere og de ældre.

”Kun to procent af unge under 26 år vil reparere for enhver pris, mod 14 procent af danskerne fra 55 og op efter. Holdningen til reparation, udskiftning og udsmid er et generationsspørgsmål. Reparation er simpelthen oldschool”, siger Ann Lehmann Erichsen. 

Tal fra Danmarks Statistik viser, at danske husstande har brugt færre og færre penge ud af deres budget til reparationer af eksempelvis fodtøj, møbler, boligudstyr og husholdningsapparater i løbet af de sidste tyve år. Skyldes denne udvikling, at yngre danskere modsat populær opfattelse ikke for alvor går op i miljø og klima?

Nej, mener Ann Lehmann Erichsen, som forklarer, at den teknologiske udvikling går så stærkt, at nye produkter ofte er teknisk forældede efter kort tid. Dertil kommer, at mange nye produkter er billigere i driftshåndbog, fordi de trækker mindre el og vand i hverdagen.

”Selvom man har en grøn bevidsthed, giver det ikke mening at kaste gode penge efter dårlige. Reparation af en maskine gør den godt nok funktionsduelig igen, men reparationen er ikke en garanti for et langt maskinliv. Der kan også være penge at spare på den lange bane ved at have den nyeste teknologi i f.eks. vaskemaskiner med et lavere forbrug – hvilket jo også er en væsentlig miljømæssig gevinst”, forklarer hun. 

Se alle tallene fra undersøgelsen her (pdf, 36 KB).

Flere nyheder

Slush_Sami_Heiskanen

#NordeaSlush17 – frigør vækstpotentiale

Nordea

Nordea er en af hovedpartnerne på Slush Helsinki, den førende startup- og teknologibegivenhed i Europa. Med kun lidt over en måned til begivenheden er vi kla...

Nordea TxB wins prominent Banker award

Awards and organisational news Nordea Priser

Nordea Transaction Banking has, for the second year in a row, won The Banker’s Transaction Banking Award for the Nordic region.

Press Release Image showing Nordea logo

Nordea fremlægger resultatet for 3. kvartal 2017 torsdag 26. oktober

Pressemeddelelse

Koncernchef Casper von Koskull fremlægger resultatet. Pressemødet foregår på engelsk og sendes direkte som webcast på dette link. Præsentationsmaterialet vil...

Nordea

Renteændring på variabelt forrentede indlån

Daglig økonomi Investering Opsparing

Lommepengene stiger efter flere års tørke

Lommepengene stiger efter flere års tørke

Daglig økonomi Samfundsøkonomi

Det er ikke bare i dansk økonomi, at det går godt. Det drypper på de danske børn, der kan mærke, at deres lommepenge nu endelig stiger efter flere års nedadg...