Flittig eller forkælet?

22-09-15 6:30 | Daglig økonomi | Samfundsøkonomi

Danske børn og unge har en stærk arbejdsmoral, og de begynder at arbejde tidligt. Det viser en undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført på vegne af Nordea. Danske børn og unge er derfor mere flittige end de er forkælede, mener forbrugerøkonom. 

Ud af Danmarks 807.000 børn og unge i alderen 6-17 år tjener 250.000 af dem deres egne penge. De ældre børn hiver naturligvis tallet op. Blandt 15-17-årige tjener over halvdelen nemlig selv penge. 

Men de yngre børn kan skam også være med. Hver femte barn mellem 9 og 11 år tjener penge selv, og hele 24.000 seks- til otteårige danske børn gør dem stilen efter.

Ann Lehmann Erichsen kalder derfor på et opgør med fordommen om, at danske unge er dovne og forkælede.

”Undersøgelsen tegner et billede af danske børn og unge, der er klar til at bestille noget, hvis de kan få lov. Der er derfor ikke grundlag for at kalde danske børn og unge for forkælede. Flittige passer bedre”, siger hun.

Betalingskort hitter fra 14 år
Hvor der måske er noget nyt i, hvor gode danske unge faktisk er til at tjene egne penge, er der intet nyt i, at de er gode til at bruge dem. Men måden, de betaler på, har ændret sig.

Fra 14-års alderen bliver betalingskort for alvor et hit. Her har syv ud af ti deres eget kort. Flere kunne dog have eget kort, da det kun er ganske få, der ikke har penge mellem hænderne i den alder. Når de unge bliver 16-17 år, har de stort set alle fået et betalingskort.

”Hvad end pengene kommer fra forældre eller fra en arbejdsgiver, så er egne penge og eget kort, som man selv er ansvarlig for at styre, et vigtigt læringsredskab på vejen til at få styr på sin privatøkonomi”, siger Ann Lehmann Erichsen, som opfordrer forældre til at hjælpe deres børn godt i gang tidligt.

”Der findes faktisk en lille gruppe af børn helt under 13 år, som har egne betalingskort. I særlige tilfælde kan børn i den alder nemlig få betalingskort, hvis der er særlig grund og hvis forældrene tillader det. Det kan for eksempel være børn, der rejser med deres sportsgren til udlandet og har brug for at kunne betale for mad, transport og lignende”, forklarer Ann Lehmann Erichsen.

Svenske unge får flere lommepenge
Hvad arbejdsmoralen blandt danske børn og unge skyldes, kan være svært at pege på, men en faktor kan være, at danske børn sjældnere får faste lommepenge end deres nordiske naboer, forklarer Ann Lehmann Erichsen.

”Undersøgelsen viser, at svenske forældre for eksempel er mere gavmilde med lommepengene end danske forældre. Manglende gysser fra mor og far er jo et glimrende incitament til at tjene sine egne penge”, siger hun.

Se alle tal i undersøgelsen her (pdf, 41 KB).

Flere nyheder

Vær ekstra opmærksom på computervirus

Daglig økonomi

En ny computervirus, som mange antivirusprogrammer ikke fanger endnu, cirkulerer i de nordiske lande.

Boligmarkedet blomstrer, men hvor længe?

Nordea podcasts Bolig Nordea podcasts

Boligpriserne stiger og stiger, og der bliver solgt stadig flere boliger. Men kan det blive ved? Hør podcast med boligøkonom Lise Nytoft Bergmann og chefanal...

Pundet på nedtur efter britisk valg

Samfundsøkonomi Opsparing Investering Nordea podcasts

Cheføkonom Helge Pedersen og Chefanalytiker Jan Størup Nielsen diskuterer konsekvenserne af den uafklarede politiske situation på Danmarks 5. største eksport...

Skal dit rentetilpasningslån have ny rente til oktober?

Bolig

Mange tusind boligejere har et rentetilpasningslån, der skal have ny rente til oktober. Er du en af dem, bør du allerede nu overveje, hvad der skal ske med d...

Vigtige nøgletal forude

Nordea podcasts Samfundsøkonomi Nordea podcasts

Aktierne er kommet stærkt igen, efter den politiske uro omkring Trump er stilnet lidt af. Vi ser frem mod inflationstal for euroområdet.