.svg)
Unge er ofte udskældt for at bruge for mange penge og være for impulsive, når det kommer til deres privatøkonomi. En ny måling, som Nordea har fået gennemført af TNS Gallup viser imidlertid, at det ikke typisk er unge, der vælger at tage et forbrugslån.
Undersøgelsen, som er foretaget blandt 3,5 mio. danskere i alderen 18-65 år viser, at hver sjette voksne dansker eller 600.000 har lånt penge til forbrug, for eksempel gennem kvik- eller sms-lån, forbrugslån i banken og kreditkøb i butikkerne. Men for unge under 26 år gør det sig kun gældende for en ud af ti, som gennemsnitligt låner 26.000 kroner. I gruppen af 26-54-årige danskere er der dobbelt så mange med forbrugslån, og de låner i gennemsnit 82.000 kroner – tre gange så meget som de unge låntagere.
”Vi er nødt til at aflive myten om, at danske unge er hurtigere på aftrækkeren end gennemsnittet, når det kommer til at tegne forbrugslån. Det betyder dog ikke, at unge ikke stadig i høj grad benytter sig af lån sig til at finansiere deres forbrug. Unge har jo for eksempel SU-lån til rådighed”, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.
Tvivl om, hvad et forbrugslån er?
Ann Lehmann Erichsen fremhæver dog en væsentlig parentes. Hun påpeger en tendens til en vis underrapportering i tallene, når hun spørger ind til unges brug af forbrugslån.
”Noget kan tyde på, at nogle unge ikke tænker kreditkøb som et forbrugslån, men det er en fejltagelse. I en undersøgelse, vi foretog sidste år, fremgik det, at næsten hver femte unge har købt deres mobiltelefon på kredit. Dette stemmer derfor ikke overens med de nye tal, hvor kun en tiendedel af unge siger, at de har forbrugslån. Unge ved måske ikke helt, hvad et forbrugslån er – eller rettere hvor mange låntyper, der reelt er forbrugslån. Kassekredit er også et forbrugslån, selvom nogle måske ikke opfatter det som et”, siger Ann.
Forbrugslån er oftest ikke en luksus
Den største ophobning af forbrugslån ses hos de den lille million danskere, som har udfordringer i privatøkonomien. Disse danskere har svært ved at få lønnen til at holde hele måneden, har overtræk på kontoen og modtager rykkerbreve. Hver tredje i denne gruppe svarende til 343.000 danskere har lånt penge til forbrug, og de udgør dermed over halvdelen af alle forbrugslåntagere.
”For nogle danskere kan det måske virke stødende, at det hedder et ’forbrugslån’, for det drejer sig for mange langt henad vejen om at være i stand til at betale for helt basale nødvendigheder såsom husleje, sko til børn i voksealderen og mad på bordet. Ting, som kan give søvnløse nætter. Forbrugslån er ikke kun til folk, som tager lån for nye møbler eller for at finansiere en drømmerejse. Men det hedder nu en gang et forbrugslån uanset graden af nødvendighed og hvad det går til”, siger Ann.
Fordelt på kønnene er det mændene, der tager flest forbrugslån. 19 procent af danske mænd har forbrugslån mod 14 procent af kvinder, men når de låner, så låner de omtrent lige meget. Gennemsnitligt har børnefamilier større forbrugslån end familier uden børn.
Læs alle tallene i undersøgelsen her (pdf, 38 KB).
