.svg)
Danske kvinder lukker øjnene for de tunge tekniske udgifter i hverdagen. Det er en skam, da der er tale om en stor pose penge, som potentielt kunne blive mindre, hvis kvinderne i højere grad tog del i privatøkonomien. Det mener forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.
66 procent af mænd siger, at det i deres parforhold er dem, der har bedst overblik over det fælles forbrug på el, vand og varme, både hvad angår udgifterne og betingelserne. Mindre end hver tiende mand mener, at kvinden har bedst styr på det. Spørger man kvinden, er tallene lidt anderledes, men billedet er det samme.
Den samme tendens gør sig gældende, når det drejer sig om billånet og udgifterne til telefoni, internet og streaming-tjenester. De danske mænd siger, de har bedst overblik, og kvinderne giver dem ret. Det viser en ny måling (pdf, 38 KB), som Nordea har fået gennemført af TNS Gallup.
Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen synes, at det både er foruroligende og paradoksalt, at kvindernes interesse for de fælles udgifter ikke er større.
”Det er jo ikke småpenge, der er tale om. En typisk familie lægger 90.000 kr. om året til nødvendighedstjenester som el, vand og varme, plus det samlede telebudget og de månedlige afdrag på billånet, og alligevel er kvindernes interesse så begrænset”, siger Ann.
”Det er i grunden et interessant paradoks, for kvinder nu til dags er så frigjorte og går meget op i deres økonomiske selvstændighed, men alligevel tyder meget på, at parforholdet sender kvinders økonomiinteresse til tælling”.
Opmærksomheden afspejler interesser
En dansk husstand bruger årligt i snit 38.000 kr. på el, vand, varme og brændstof til bilen. Bilen, der er købt for lånte penge, koster 34.000 kr. i afdrag og renter på lånet, og det samlede telebudget ligger mellem 15-20.000 kr. Tilsammen udgør disse tre søjler omkring 90.000 kr. i udgifter om året. Det svarer til hele 7.500 kr. af månedens faste udgifter, og alligevel har det sjældent kvindernes interesse. Hvorfor er det tilfældet?
”Det klare svar er, at kønsrollerne lever i bedste velgående i privatøkonomien, uden vi tænker over det. Og det stemmer meget godt overens med vores jobmæssige interesser og karriereveje”, siger Ann.
”Mænd er typisk ansat inden for håndværk, IT og teknik, hvorimod kvinder typisk er ansat inden for omsorg og kontor. Når en regning derhjemme handler om mekanik og elektronik, varme, vand og el, har vi at gøre med et for mænd emnemæssigt velkendt univers. Mange kvinder ser det nok som en lettelse, at de ikke behøver bruge energi på det”.
