Så stor er konfirmandernes gavehøst

Gift with red satin bow
20-04-16 13:15 | Daglig økonomi | Opsparing

Flere gange årsindkomsten. Det er hvad, danske unge disse uger høster fra gavebordet til deres konfirmations- og nonfirmationsfester. Men det er faktisk ikke altid planen, at vi vil give så store gaver. 

Det viser resultaterne af en undersøgelse, som Nordeas har fået foretaget af TNS Gallup.

”Hvor festen kan være en rigtig dyr fornøjelse for forældrene, så er det god forretning for konfirmanderne”, siger forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

Når de danske teenagere i denne tid fejrer, at de træder ind i de voksnes rækker, bliver de nemlig i snit mellem 14.000 til 27.000 kroner rigere.

”Det svarer til mange gange en teenagers årsindkomst på én gang. De unge har ikke så mange penge i hænderne i hverdagen, som mange tror. Det er kun fire ud af ti 14-årige, der har job efter skoletid, mens det for de 15-årige er halvdelen. Og ser vi på størrelsen af deres lommepenge, ligger niveauet for de 14-årige på 250 kr. om måneden og for de 15-årige på 325 kr. I løbet af et helt år løber unges lommepenge dermed op i 3-4.000 kr.”, fortæller Ann.

Vi giver større gaver, end vi agter
Årsagen til det store spænd – 14.000 til 27.000 kroner – er, at beløbet omfatter henholdsvis det teoretiske og det praktiske gaveniveau. Det viser sig nemlig, at danskerne giver lægger flere penge i konfirmationsgaverne, end de lige går og tror.

Hvis man beregner den samlede værdi af gavehøsten ud fra det prisniveau, som danskerne tror, at de vil give gaver for, så ligger værdien på 14.260 kr. Hvis man derimod beregner den samlede værdi ud fra det prisniveau, som danskerne reelt giver gaver for, så beløber det sig til 26.555 i gennemsnit til en fest med 37 gæster.

For eksempel giver vi udtryk for, at vi i gennemsnit vil bruge 670 kr. på en konfirmationsgave til børn i familien, men når alt er købt og betalt, har gaven alligevel sneget sig op på 910 kr. Blandt bedsteforældre er forskellen på intention og virkelighed endnu større. De agter at bruge 1.360 kr. på gave til barnebarnet, men ender med at lægge hele 5.700 kroner.

”Det er pudsigt, for det indikerer, at det er forskel på, hvad danskerne synes er det fornuftigt gaveniveau, kontra hvad de synes, de kan være bekendt. Der er jo ingen, der har lyst til at være festens Joakim von And, heller ikke selvom man synes, at der er gået lidt inflation i gaveniveauet”, siger Ann.

”Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at det også kan handle om, at vi simpelthen lader os rive med af stemningen og vores hjerters godhed”, fortsætter hun.

Læs alle tal i undersøgelsen her (pdf, 67 KB).

Ann anbefaler

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom

Selvom konfirmanderne selv må bestemme over gavekronerne, er det klogt, når forældrene tager en pengesnak med dem ved køkkenbordet om, hvad pengene skal bruges til. Det mener Ann Lehmann Erichsen. Unge, der ikke er vant til at have penge mellem hænderne, kan let blive overvældede og bruge deres penge ufornuftigt, hvilket de senere fortryder. Den faldgruppe kan forældre hjælpe dem undgå med følgende råd fra Ann:

  • Konfirmander har fri rådighed over gavekronerne. Derfor må de selv bestemme, om der skal spares eller forbruges. Det er en vigtig økonomisk lektion
  • Voksensnakken om pengene hjælper de unge til at afklare, hvad de kan få ud af pengene nu og på sigt, og hjælpe dem med at prioritere opsparing og forbrug på en måde, som de forhåbentlig ender med at være tilfredse med i det lange løb
  • Lad de unge forstå, at de nu har pengeansvar, der giver personligt ansvar og mærkbare konsekvenserne af såvel heldige som uheldige beslutninger
  • Håb på, at de unge bliver gode til at administrere deres økonomi selv, og tilbyd hjælp, når der behov for det, for de unge har meget at lære om penge, renter, budget, opsparing, lån osv. før de fylder 18 år

Read more news

Viser 5 ud af 404 resultater

Aktier i ny rekord

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

Der er sat turbo på verdensøkonomien, men centralbankerne nedtoner inflationsfrygten og fastholder en ultra-lempelig pengepolitik.

Andreas Østerheden

Rentestigninger – er det godt eller skidt?

Investering Nordea podcasts

Sidste år var det lave renteniveau med til at fastholde et højt prisniveau på aktier, men nu oplever vi rentestigninger, så hvad sker der nu?

Man renovating a house

Effekten af COVID-19 – Hvilke kunder klarer sig bedst gennem krisen?

Samfundsøkonomi

Dansk erhvervsliv er i udbredt grad ramt af krisen i kølvandet på de gentagne nedlukninger af det danske samfund.

Boligpriserne går amok

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

ationalbanken forudser en svag vækst i dansk økonomi i år, men boligpriserne stiger med knap 10%.

Helge J. Pedersen, Andreas Steno Larsen

Finanspolitikken slippes løs, hvad siger Fed?

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

Joe Biden har fået vedtaget sin gigantiske hjælpepakke til amerikansk økonomi, og spørgsmålet er nu, hvordan Fed reagerer på udsigten til et superstærkt opsv...

Viser 5 ud af 404 resultater