Grønt lys for fusionsplaner i Nordea

21-12-16 9:25 | Nordea

Myndighederne i Danmark og Norge har nu godkendt planen om at gennemføre fusionerne i de to lande.

De finske myndigheder har tidligere givet deres godkendelse, og det er derfor glædeligt, at vi nu kan få fusionerne mellem Nordea Bank AB og datterbankerne Nordea Bank Danmark, Nordea Bank Finland og Nordea Bank Norge endeligt på plads 2. januar 2017, hvor datterbankerne bliver filialer af moderbanken.

En enklere struktur reducerer kompleksiteten, så vi kan fokusere på at skabe de bedst mulige kundeoplevelser. Vores ambition er at gøre det endnu nemmere for kunderne at bruge os og samtidig udnytte den samlede ekspertise i Ét Nordea.