De faste udgifter løber løbsk

Hver fjerde kWh i børnefamilierne går til at drive den voksende underholdningspark.
16-01-17 11:10 | Daglig økonomi

Fire ud af 10 danskere har i løbet af det seneste år oplevet, at de faste udgifter endte med at være større end planlagt. Derfor er det en god ide at lægge budget og justere det en gang om året. Og hvorfor ikke gøre det nu i januar?

39 % af alle danskere har oplevet, at de faste udgifter blev større end planlagt, mens hele 46 % af børnefamilierne ikke kan holde de faste udgifter nede. De 55+-årige er bedst til at holde styr på de faste udgifter. Kun 33 % af dem har haft højere faste udgifter end planlagt. Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Nordea.
- Der er to grunde til, at de faste udgifter løber løbsk. Dels ”sovepudeeffekten”, som opstår, når vi har meldt regningerne til betalingsservice for derefter straks at glemme alt om dem. Og dels, at faste regninger slet ikke er så faste, som vi tror. Her er der især tre syndere: strøm, tv og varme, forklarer forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

Strømslugende børnefamilier
En gennemsnits familie med to voksne og to børn bruger 6.300 kWh om året, og det koster dem omkring 14.000 kr. Netop børnefamilierne har haft mest bøvl med deres elregninger, for hver femte har haft større elforbrug end forventet. Det er typisk opladning og brug af familiens underholdningspark, der er synderen – hver fjerde kWh af det samlede forbrug året rundt går til den post. 

Frihed koster!
”TV-kigning” anno 2016 er også en lumsk størrelse. De mange nye streamingtjenester giver os masser af frihed til selv at vælge, hvad vi vil se hvornår. Men 425.000 danskere (12 %) har måttet sande, at det også blev dyrere, end de havde regnet med.
På tredjepladsen over faste udgifter med vokseværk kommer varmeregningen, og her er det især nordjyderne (15 %), der skulle af med mere, end der stod i budgettet.
- Andre faste regninger, som ikke afhænger af dit forbrug, kan også vokse mere end forventet. Forsikring, din a-kasse og medlemskaber af foreninger er gode eksempler, så derfor er det en rigtig god ide at justere dit budget en gang om året, anbefaler Ann.

Se resultaterne af undersøgelsen (pdf, 36 KB)

Anns gode råd til at få styr på de faste udgifter

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen

  • Budgetkontoen må ikke løbe tør
    De fleste mennesker overfører hver måned et fast beløb fra lønkontoen til budgetkontoen, så der er reserveret penge nok til de faste udgifter. Hvis indbetalingsniveauet ikke matcher alle de udbetalinger, der sker hver måned, så falder saldoen stille og roligt, og en dag er det ikke penge nok til at betale en fast regning. Husk at det er dit ansvar, at der er penge nok på kontoen til regningerne
  • Budgetkontoen kan ikke selv tænke
    Din budgetkonto, hvor du ’sparer op til de faste udgifter’, er ikke klogere, end de tal du fodrer den med. Din budgetkonto kalkulerer som regel med ’gamle tal’, altså tal for hvad regningen eller forbruget kostede sidste gang, du betalte. Derfor er det vigtigt, at du retter dit budget over de faste udgifter til i takt med, at du får nye regninger, selvom det hele er tilmeldt betalingsservice. Så kan du også justere det beløb – op eller ned - som du overfører til budgetkontoen hver måned.
  • Priserne stiger, når kalenderen skifter
    Januar er perfekt til at ’kasseeftersyn’ af budgettet og de faste udgifter. I begyndelsen af året, når de ’nye’ opkrævninger kommer, står der nok et højere beløb end året før. Ofte stiger din a-kasse, din licens, din forsikring og andre faste udgifter, der ikke afhænger af dit individuelle forbrug, en lille smule. Det er smart at bruge de nye rigtige beløb.
  • Hold budgetmøde i januar
    Kig den professionelle over skulderen. Min kloge kollega Jette holder budgetmøde med sin mand ca. en gang om året. Hun ser, via budgettet og kontoen i netbank, tilbage på alle de regninger, der er betalt i løbet af de seneste 12 måneder. Det holder hun op imod de tal, der var i budgettet. Det er tydeligt, hvad der steg, og hvad der faldt. Så taler hun med sin mand om året forude. Kommer der særlige udgifter, vi skal tage højde for? For Jette er sommerferien fx en fast udgift, så den kalkuleres ind i det beløb, der automatisk trækkes fra lønkontoen til budgetkontoen den første hver måned. Faktisk har Jette lagt mange andre udgifter ind som faste, selvom de streng taget er ’variable’. Fidusen er, at pengene via denne metode reserveres på forhånd, og står klar, når de skal bruges.
  • Bliv klog af dine forbrugsaflæsninger
    Du bliver klog af at lave dine aflæsninger af el, gas og vand og indberette tallene til dit forsyningsselskab. Når du taster din forbrugsaflæsning ind, kan du som regel se dit eget forbrug tilbage i tiden og dermed få en indikator af, om du har brugt mere eller mindre end du plejer, allerede når du indberetter tallene. Så er du forberedt på en evt. ekstra regning. Hvis du har brugt mere, end du har lyst til, kan du holde øje med dit løbende forbrug ved at aflæse ugentligt i en periode, og se hvad det er i husstandens forbrugsmønster, der får regningerne til at fare i vejret. Ind imellem skal der bare små ændringer til for at holde et stabilt forbrug eller skrue ned for forbruget.