Skab værdi med algoritmer

Carmine Gioia - Chief Data Scientist
20-01-17 14:51 | Digital banking

Data science giver os mulighed for at være et skridt foran vores kunder og forudsige og løse deres problemer, før de selv ved, at de har dem. Vi vil gerne overraske og begejstre vores kunder ved at overgå deres forventninger. Vi vil gerne have dem til at spørge os: ”Hvordan gjorde I det?”

I dag kan vi gøre ting, vi ikke kunne for mange år siden. Ved hjælp af maskinlæring i realtid og algoritmebaserede løsninger kan vi indsamle og analysere en lang række data, som vores kunder bruger, når de træffer væsentlige beslutninger. Når disse mange data bindes rigtigt sammen og analyseres, giver det stor værdi og strategisk indsigt. Det giver os mulighed for at skræddersy og forbedre kundeoplevelsen.

Min filosofi er, at data science starter og slutter hos den enkelte. Moderne data science handler om datasystemer, maskinlæring, algoritmer og stor datamasse, men frem for alt handler det om den enkeltes valg og adfærd. 

Det er vigtigt for mig at understrege, at data science ikke er en slags ”big brother”, der overvåger dig. Målet er at gøre livet lettere for dig ved at give dig den mest relevante information, der opfylder dine behov på et givent tidspunkt – samtidig med at vi naturligvis altid overholder alle lovmæssige krav, når vi bruger eller behandler data.

I lyset af den store mængde information, vi får hver dag, kan vi blive ramt af en lammende følelse af ubeslutsomhed, som psykologiprofessor Barry Schwartz kalder ”choice paralysis”. Der er derfor, at data sciences væsentligste funktion for den enkelte og organisationer er at mindske kompleksiteten af valg, vi bliver stillet over for, fordi vi bliver overlæsset med information. 

Leonardo da Vinci sagde engang: ”Simplicity is the ultimate sophistication” (forenkling er den ultimative perfektionering). Det er noget, mange virksomheder burde begynde at stræbe efter, når de arbejder med kundeoplevelser – og det er netop kerneelementet i den rejse, vi har startet i Nordea.

Intelligente algoritmer

 I Nordea bruger vi data science til at udvikle produkter og services, som vi håber snart vil gøre en forskel i kundernes liv. Når kunderne giver os omgående feedback på deres oplevelser hos os, kan vi optimere udviklingen, så vi bedst muligt imødekommer kundernes behov. Her er et par ting, vi arbejder med:

  • Implementering af intelligente anbefalingssystemer baseret på maskinlæring og kunstig intelligens, der hjælper kunderne, når de skal træffe økonomiske beslutninger.
  • Forsøg med moderne teknologier som fx eye tracking (en teknik, som måler, hvor øjet ser hen) og analyse af ansigtsudtryk og følelser samt etnografiske teknikker til at forbedre brugen af mobil- og netbank, kunderådgivning og onlinehandel.
  • Skræddersyet online indhold baseret på kundens adfærd og interesser.
  • Tests af kundeadfærd ved hjælp af avancerede forsøg med designløsninger for at reducere latens- og ventetider og give nem adgang til produkter, services og relevant information. Dermed opnår vi en mere effektiv betjening af kunderne.
  • Anvendelse af algoritmer til at forhindre svindel og pengevask

Profil: Carmine Gioia er Nordeas nye Chief Data Scientist

Carmine Gioia - Chief Data Scientist

Carmine Gioia

Carmine Gioia begyndte for nylig i Nordea som leder af afdelingen Data Science & Analytics med over 100 højt uddannede og dedikerede data scientists. 

Carmine har 20 års erfaring i arbejdet med data science. Han kommer fra en stilling i Saxo Bank, hvor han var Chief Data Scientist & Analytics Officer og Group Global Head of Data Science and Strategy. Han var også tidligere Chief Data Scientist for Oticon AS, et selskab i William Demant Holding. 

Carmine har en PhD i microeconometrics og har rådgivet nogle af verdens mest succesrige virksomheder. Han har arbejdet med Data Science, Big Data og Design of Experiments på Massachusetts Institute of Technology (MIT), hvor han var ansat som associate professor og forsker på School of Engineering. 

Den italienskfødte akademiker driver også en lille frivilling Aikido-forening og dyrker Aikido og Taekwondo med sine to børn. I sin fritid programmerer han Deep Learning Algorithms i Python og håber, at hustuen og børnene også bliver bidt af denne hobby.

Følg Carmine Gioia på LinkedIn.

Read more news

Nordeas koncernchef taler om at brænde for kunderne og sit engagement i bæredygtighed

Nordea Samfundsansvar

Nordeas koncernchef Casper von Koskull beskriver sig selv som en, der lytter.

Sasja Beslik WEF quote March 2017

The finance world’s short-termism will destroy our communities, economies and the planet

Responsible investment

Unless we learn from the mistakes of the past and start focusing on more than short-term gains, our financial myopia could lead to losses, bankruptcies and m...

Investeringsforeningen Nordea Invest – bedst til obligationer 2017

Investering

Morningstar har for syvende gang kåret Investeringsforeningen Nordea Invest som Bedst til Obligationer ved Morningstar Award ceremonien 2017.

Responsible Investments Annual Report 2016

Our work Responsible investment

It is our pleasure to present the Nordea Asset Management Annual Responsible Investment Report for 2016.

Nordea's annual report and sustainability report

Nordea vælger ny kurs for bæredygtighed

Samfundsansvar Reports and data

Nordea går nye veje i sin bæredygtighedsrapport for 2016