Fællesøkonomien skrumper i parforholdene

24-05-17 9:31 | Daglig økonomi

‘Ego’-økonomien vokser på bekostning af fællesøkonomien hos danske par, og udviklingen går hurtigere, end man tror. Det viser en måling, som YouGov har gennemført for Nordea

Når man bor sammen, deler man bord og seng, men ikke nødvenligvis konto i banken.
– Vi kan se, at klokken ringer ud for den ene konto, der samler både mandens og kvindens løn og udgifter i ét samlet kontooverblik, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Ericsen, der står bag en ny måling om økonomi i parforholdet.
Målingen viser, at 44 procent af parrene i dag har hver sin konto, og en eller flere konti til familiens udgifter. Kun knap hvert tredje par, nemlig 31 procent, har én fælles konto. For bare syv år siden var det omvendt.
Knap hvert fjerde par har i dag slet ingen fælles konti - det er også flere end for syv år siden.

Ældre ægtepar samler mest
Bland gifte par er andelen med én-kontoløsningen næsten fire gange så høj som hos de samlevende par. Nordjyderne skiller sig også ud fra de øvrige regioner, for de topper med én fællesejet konto og bunder med ’kun separate konti’, og hos de 55-65 årige er der flest med én fællesejet konto (43 procent), mens det for unge under 40 år kun er hvert femte par.

Alligevel er udviklingen tydelig; parøkonomien udvikler sig i en mere individuel retning, hvor hver part beholder (flere af) deres egne penge på deres egne konti.

Sådan fordeler vi vores penge i hverdagen
Der er også sket et skred i den måde, vi fordeler ’vores’ penge på, når udgifterne skal betales. Halvdelen af alle par blander deres midler helt sammen i hverdagsøkonomien, mens det i 2010 var to ud af tre par. Udviklingen i ’jeg-økonomien’ er gået temmelig stærkt. Nu deler flere udgifterne (50/50 eller forholdsmæssigt) og råder selv over resten, lidt flere kører med en lommepengeordning og lidt flere har slet ikke fælles økonomi.

Ser vi på civilstand, ja, så ses den mindst mulige sammenblanding af penge hos dem, der lever sammen uden at være gift.
- Det giver god mening også juridisk set, siger forbrugerøkonomen og fortsætter:
- Har man ikke børn sammen, og er man ikke gift, er man jo reelt to individuelle væsner, der bare har valgt at bo sammen, og så gør man klogt i at holde pengene adskilt.

Se undersøgelsens resultater (pdf, 71 KB)

Samlet eller delt økonomi? Fordele og ulemper.

Forbrugerøkonom og jurist Ann Lehmann Erichsen

100 procent fællesøkonomi
Parrets indkomster føres ind på den samme konto og alle udgifter deles ligeligt. På plussiden er: Enkelhed og overblik og det er guld værd. Det er en model som i høj grad tiltaler par, der er over 40 år og altdominerende hos dem over 55 år.
På minussiden er, at man ikke har noget økonomisk ’privatliv’ og slet ikke, hvis man betaler alt med kort. Hæver man kontanter i stedet, ja, så kan den anden ægtefælle følge med i at der hæves penge og hvor meget. Vil man overraske sin ægtefælle med en gave i anledning af fx bryllupsdagen, er det ikke sikkert, at det ender med at være en overraskelse, og måske vil partneren ligefrem klage over, at der er hævet for meget.

Alle fællesudgifter deles 50/50 og resten beholder begge parter hver især til ”lommepenge”
På plussiden er: Man er nødt til at have et opdateret budget, for at kunne dele udgifterne lige, begge har interesse i at de er rigtige, og man bliver klogere af at se på sine tal. ’Egne penge’ giver økonomisk privatliv, så man kan købe noget uden at skulle ’stå til regnskab’.

På minussiden er, at en ligelig deling af alle udgifter ikke altid opleves retfærdig. Det kan ramme skævt, hvis der er forskel på, hvad hver part tjener og får udbetalt. Så kan den ene part ende som sorteper, med færre muligheder for at spare op m.m. Det kan jo gå op og ned i perioder fx når den ene er på lang barsel, under uddannelse, på efteruddannelse, er ledig, på deltid eller på sygeløn.
Der er en anden ulempe, for måske giver det ikke så meget basis for at spare op til noget sammen fx udbetaling til fælles bolig, hvis den ene part så at sige ikke har så meget tilbage hver måned som den anden.
Er man en sammenbragt familie med dine og mine børn, kan modellen altså give ’ridser’ i parforholdet. Det duer ikke, hvis den ene fx har råd til at spare til sine børns børneopsparing, mens den anden ikke har. Man kan gøre denne model mere solidarisk ved at dele udgifterne forholdsmæssigt, så den der tjener mest, betaler mest.