Danskerne drømmer om tidlig pension

29-11-17 15:15 | Samfundsøkonomi | Investering | Opsparing

63 år for kvinder og 65 år for mænd. Det er den pensionsalder, som danskerne peger på, hvis de selv kunne bestemme. Dermed er der adskillige år mellem drømmene og så den faktiske alder, hvor vi kan begynde at få vores folkepension.  Folkepensionsalderen ligger nemlig længere ude i fremtiden, end mange har lyst til at tænke på, og jo yngre man er i dag, jo ældre skal man være, før man opnår retten til folkepension. 

- Mange kvinder har svært ved at forholde sig til en officiel pensionsalder, der ligger på omkring de 70 år eller mere, og det kan jeg godt forstå. I dag er der ikke ret mange kvinder eller mænd for den sags skyld, der arbejder, når de er over 65 år. Møder man endelig en, arbejder vedkommende som regel på deltid, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, der står bag den nye måling, som YouGov har gennemført for Nordea.

Din personlige folkepensionsalder afhænger hverken af, om du er mand eller kvinde. Den er fastlagt ud fra dit fødselsår. Er du født i 1957 og er 60 år i dag, kommer retten til folkepension, når du fylder 67 år, mens dem med en fødselsattest fra 1983 og en alder på 34 år i dag, må belave sig på, at retten til folkepension først oprinder, når de fylder 72,5 år.

Kun hver ottende drømmer om sen pensionsalder

Kun 12 pct. af alle under 66 år drømmer om at gå på pension efter de 66 år. Det er 15 pct. af mændene og 9 pct. af kvinderne, der drømmer om høj pensionsalder.

Det passer meget godt til virkeligheden ude på arbejdsmarkedet. Lige nu er kun 12 pct. af de 65 plus-årige stadig i job. Og dobbelt så mange mænd som kvinder arbejder i den alder.  Dertil kommer, at de færreste af dem arbejder fuld tid. Så de drømme, danskerne har, afspejler nøjagtigt det jobmønster, som ældre kvinder og mænd har i dag på arbejdsmarkedet. 

Langt mellem drøm og virkelighed hos de unge

Ser vi på 18-25 årige viser målingen, at kun 22 pct. af dem drømmer om en pensionsalder, der ligger over 66 år, selvom de alle sammen pænt må vente til de er mellem 73-74,5 år, før de opnår retten til folkepension. Og ser vi nærmere på de 40-54 årige, er det kun 7 pct. af dem, der drømmer om at arbejde efter de 66 år, selvom de alle har en pensionsalder, der ligger på mellem 67-71 år.

Om 23 år bliver det normalt at arbejde fuld tid, til man fylder 70 år

Beskæftigelsesfrekvensen for gruppen på 65 år og derover har været svagt stigende siden 2001. I 2015 var den 12 pct. I 2040 vil folkepensionsalderen være 70 år. I løbet af de næste 23 år skal ikke alene arbejdsmarkedet transformere sig selv, så der er masser af plads til ældre medarbejdere, befolkningen skal også transformeres, så de har lyst og energi til at arbejde fuld tid indtil en – med nutidens målestok – høj alder. Kigger vi baglæns, kan vi se, at mænd har højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder i alle årgange. Dertil kommer, at beskæftigelsen dykker efter 60 årsalderen for både kvinder og mænd. 

Folkepensionsalderen vokser ind i himlen

Ser man på tal fra Finansministeriet om de fremskrevne pensionsaldre og holder dem op mod danskernes drømme om pensionsalder, er der ikke harmoni. Der er flere års forskel, også selvom man tager hensyn til, at mange mennesker allerede i dag har ret til at begynde at hæve af den pension, som de selv har sparet op, indtil flere år før de når folkepensionsalderen. Det kan de nemlig, når de rammer ’pensionsudbetalingsalderen’, der ligger fem år før folkepensionsalderen.

Fakta og gode råd om pension

Læs Ann Lehmann Erichsens råd om pension

Mulighederne for en tidlig pension i dag

  • Du har 60 årsrettigheder, hvis du har en pensionsordning oprettet inden 1. maj 2007. Det giver ret, men ikke pligt til at hæve pensionen fra du fylder 60 år
  • Du har 5-årsrettigheder, hvis du har en pensionsordning oprettet i perioden 1. maj 2007 til 31. december 2017 (dog undtaget overgangsordning for dem, der er født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1962).  Det giver ret, men ikke pligt til at hæve pensionen fra indtil 5 år før folkepensionsalderen
  • Er du medlem af efterlønsordningen, er der ret, men ikke pligt til at gå på efterløn tre år før, du når folkepensionsalderen. Det kræver, at du har tilmeldt dig efterlønsordningen, senest når du fylder 30 år.
Mulighederne for en tidlig pension indskrænkes
Fremover bortfalder 5-årsrettighederne og erstattes af 3-årsrettigheder, for pensionsordninger oprettet 1. januar 2018 eller senere. Det giver ret, men ikke pligt til at hæve pensionen fra indtil 3 år før folkepensionsalderen.

Forhøjelsen af pensionsudbetalingsalderen vil gælde for alle nye kontrakter uanset type dvs. både aldersopsparing, ratepension og livrente er omfattet.

Tidlig pension kræver en solid opsparing
Uanset ens rettigheder til at hæve sin pension tidligt, skal der jo være noget at lever af. Og eftersom vores levetid vokser i de kommende år, kan vi se frem til at leve længere og længere.

Der skal altså spares nok op, så man kan leve af sin pension resten af livet, hvis man forlader arbejdsmarkedet og hæver af sin pension så tidligt, som man har ret til.

Hvor meget skal man spare op?
I Nordea anbefaler vi, at du, den dag du går på pension, har en samlet pensionsopsparing på et beløb, der svarer til syv årslønninger. Her er der taget højde for, at de fleste danskere har en formue på mellem to og tre årslønninger i fx friværdi eller frie midler den dag, de går på pension. Kan du frigøre yderligere værdi fra fx bolig eller aktier, skal du medregne dette. Og vælger du at gå tidligere på pension, skal du selvfølgelig sørge for at have sparet mere op end de syv årslønninger. 

Det kan være svært at gennemskue hvor meget, man har sparet op, så det er en god ide at få hjælp i banken til at regne på, hvor meget man samlet set har sparet op.   
  
Spørg dig selv om
Hvor længe kan og vil jeg arbejde? Vil du fx pensioneres samtidig med din partner, selvom I ikke er lige gamle? Og hvad betyder det?

Lav regnestykket. Hvad koster dit liv? Har du råd til det hele livet? Flertallet vil leve som de plejer, men alle får en dækningsgrad under 100, så der skal skæres ned. Hvor vil du skære ned?

Gør din økonomi langtidsholdbar ved at leve under evne i de erhvervsaktive år, så du kan lægge nok til side, og ikke bliver så hårdt ramt af fald i dækningsgraden.

Hvilken opsparing skal du prioritere?

Pensionsopsparing: ’Fodrer’ du din pensionsopsparing, skal det være den med de længste rettigheder. Husk, at beskatning af afkastet på din pensionsopsparing er 15,3 pct., men opsparingen er bundet til din pensions- og udbetalingsalder. Hæver du pengene i utide koster det meget dyrt i til Skat. Pensionsopsparing er personlig og skal som udgangspunkt ikke deles ved skilsmisse.

Aldersopsparing: Fordel: Ingen aftrapning af offentlige ydelser. Der betales fuld skat af indbetalingerne, og udbetalingerne er skattefri. Loft over beløb, der kan indbetales.

Ratepension: Indbetalingerne er fritaget for indkomstskat. Udbetalingerne beskattes. Loft over beløb, der kan indbetales.

Livrente: Indbetalingerne er fritaget for indkomstskat. Udbetalingerne beskattes. Intet loft over, hvad du kan indbetale.

Anden opsparing: Du sparer typisk også op ved siden af i ’fri opsparing’, ’fri’ fordi der ikke er regler om, hvornår du må bruge dine egne penge. Det kan være penge i banken eller værdipapirer, hvor afkastet beskattes som kapital – og aktieindkomst mellem 25 pct. og 42 pct. og friværdi i fast ejendom, som er skattefri. Er du gift vil du typisk leve i formuefællesskab med din partner, så I skal dele fællesboet ved en eventuel skilsmisse.

Fri opsparing giver mulighed for tilbagetrækning tidligere end pensionsudbetalingsalderen tillader.

Det er vigtigt at overveje nøje, om hvordan du sparer op gennem livet.  Vil man være boliggældfri i pensionstilværelsen, skal man undgå afdragsfrie perioder gennem sit ejerboligliv. 

Læs flere nyheder

Boende couple nordea

Udsigt til svagt stigende renter på F1-, F3- og F5-lån

Bolig Daglig økonomi

Nordea Kredits boligøkonom Lise Nytoft Bergmann giver gode råd i forbindelse med auktionen for rentetilpasningsråd

Årets juleforbrug går en spids op

Daglig økonomi

Juleforbruget stiger for tredje år i træk. For første gang i fem år bliver juleforbruget størst i region Hovedstaden.

Bjorn Boje Jensen April 2017

Nordea Finans indgår samarbejde med Fintech-virksomheden Lendme

Digital banking Daglig økonomi

Private kunder får lånetilbud fra Nordea Finans, når de ansøger via Lendmes online mæglerplatform.

Investing in fintechs to accelerate innnovation

Vi investerer i fintech-virksomheder for at accelerere innovation

Investering Nordea

Nordea søger hele tiden nye måder at accelerere innovation på for at styrke vores tilbud til kunderne. Det er derfor, vi har etableret Nordea Ventures. En de...