Årets juleforbrug går en spids op

07-12-17 9:42 | Daglig økonomi

I år vil vi bruge en smule mere på julegaver og julesul end sidste år. Juleforbruget stiger for tredje år i træk. For første gang i fem år bliver juleforbruget størst i region Hovedstaden. Ny mikrotendens med slet ikke at bruge penge på jul vokser.  

Region Hovedstaden bruger mest for første gang i fem år

En ny måling, som YouGov har gennemført for Nordea, viser, at danskerne samlet set agter at hæve juleforbruget med omkring 1 pct. 

Deler vi i grove træk juleforbruget i tre dele, går den ene del til mad, drikke, pynt og træ, nemlig 1.770 kr., mens de andre to dele nemlig 3.280 kr. går til gaver. I snit lander juleforbruget på små 5.050 kr. per person. 

Et nærstudie af danmarkskortet afslører, at juleforbruget for første gang i fem år er størst i region Hovedstaden. Det er virkelig en nyhed. I flere år (2013 til 2016) var ’julen’ størst vest for Storebælt altså i alle tre regioner. Det er slut. Midtjyderne skærer næsten lige så meget ned på juleforbruget, som hovedstaden skruer op. Husstanden i Hovedstaden vil spendere næsten 1.500 kr. mere på juleforbruget end familien i Midtjylland. Nordjyderne skruer også på for juleforbruget, og er faktisk de eneste jyder, der agter at bruge mere på julen i år end i fjor.
Se tal fra alle regioner her. (pdf, 66 KB)

Bolig- og jobmarkedet giver ’federe’ jul

Leder man efter en forklaring, skal man skele til, at Nordjylland og Hovedstaden er de eneste regioner, hvor huspriserne nu klart er højere end på den sidste top midt i nullerne. 

- Det kan godt give lokal optimisme, så folk minder sig selv om, at krisen er i bakspejlet. Det giver økonomisk selvtillid, som tillader større forbrug. Vi skal huske, at huspriserne i Midtjylland stort set også er tilbage på top-00’er niveau – men altså ikke klart højere, som i de øvrige to regioner.
Vi kan lægge til, at mange nye job skabes i servicebranchen – og den er stor i hovedstaden, mens produktionsvirksomhederne ligger i Jylland. Og beskæftigelsen er steget væsentligt mere i hovedstaden end i de øvrige regioner, forklarer Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, der står bag undersøgelsen.

Forbruget er langsomt på vej tilbage til det høje niveau i midt-nullerne 

Juleforbruget er det højeste siden 2014, og selvom det nu er steget tre år i træk, er det endnu ikke tilbage på 2006 - 2007 niveauet, - hverken i løbende eller faste priser. Og det varer lidt, før vi er der. Lige nu er vi ca. 17 pct. under top-00’er ´julegaveniveauet, hvis vi lægger inflation til julegavebudgettet. 

Ingen julegaver på budgettet vokser

Undersøgelsen afslører, at et stigende antal danskere har meldt sig helt ud af julegavekapløbet. Hele 6 pct. køber slet ikke julegaver. I 2016 var det 4 pct. Det er i særlig grad husstande med de laveste indkomster, der stryger gaverne, hvilket 6 pct. gør i år, mens tallet er 1 pct. for de højeste indkomster. Det samme gør sig gældende for de øvrige juleudgifter til mad, pynt m.m. Her bruger 9 pct. med de laveste indkomster 0 kr., mens det bare gælder 1 pct. med de højeste indkomster.

 

Læs flere nyheder

Nordea expert selected to EU Expert Group on Sustainable Finance

Bæredygtighed Our people Our work Responsible business

Nordea and Aila Aho have been selected to one of the 35 honourable seats in the European Commission’s technical expert group on sustainable finance.

Kritik af Nordea i Operation X

Nordea

Nordeas respons til kritik fra programmet Operation X på TV 2, der kritiserer Nordea for at have ignoreret advarsler om, at 500-eurosedler, leveret til vekse...

Jeg SKAL være god til mit arbejde

Nordea

For 36-årige it-udvikler Felix Kim Nielsen og hans seks kolleger med autisme er det helt afgørende at vide, at de leverer hver dag.

Få plads på første parket til Nordeas Economic Outlook

Samfundsøkonomi

Meld dig til webinaret på dit lokalsprog og få rapporten, så snart den udkommer 24. april.

Vi bruger overskydende skat fornuftigt

Daglig økonomi Samfundsøkonomi Opsparing

To ud af tre vil lade de overskydende skattepenge forsvinde i det løbende forbrug eller spare dem op. Kun 17 procent har øremærket pengene til ferie.