Store byttefest begynder tredje juledag

20-12-17 9:52 | Daglig økonomi

Knap er julepapiret taget af gaverne, før det store gavebytteri går løs, samtidig med at udsalget skydes i gang tredje juledag. Men hvordan er reglerne? Kender du dem, er det nemmere for både dig og den erhvervsdrivende.

Hvor er julegaven købt?

Når julegaven skal byttes, skal du vide, hvor den er købt, fordi du som udgangspunkt har forskellige rettigheder, alt efter om gaven er købt i en almindelig butik eller i en netbutik.

Butikskøb: Er gaven købt i en almindelig butik, er hovedreglen, at du normalt ikke har ret til at bytte eller returnere den, med mindre det er aftalt ved købet, eller hvis butikken som en service yder bytte- eller returret. Husk din bon, hvis varen ikke har et byttemærke med en ’byttes inden dato’, som du selvfølgelig skal overholde. Og så skal gaven være i samme stand, som du selv fik den for at kunne byttes.

Endelig skal du vide, at der er forskel på 

  • ’bytteret’: Du kan vælge en anden vare i butikken og 
  • ’returret’: Du kan få prisen for varen udbetalt.

Netkøb: Er gaven købt i en netbutik, har du fortrydelsesret i 14 dage. Det gælder også for varer, som er solgt på udsalg. Fristen løber, fra giveren af gaven modtog varen. Husk, at ved juletid reklamerer mange netbutikker frivilligt med forlænget fortrydelsesret. Når du skal bytte gaven, skal du give netbutikken klar besked om, at du vil bruge fortrydelsesretten, inden fristen udløber. Derefter har du 14 dage ekstra til at returnere varen. Du skal selv betale returportoen. Nogle netbutikker betaler din returporto som en service. Det er dit ansvar og din risiko, at varen kommer frem, og at varen er i orden.

NB. Fortrydelsesretten gælder ikke for billetter til sport, koncerter og andre arrangementer, madvarer m.m.

Julegaven, der er købt med returret, er nu kommet på udsalg, og hvad så?

Du har ret til købsprisen. Udsalg kan betyde, at din julegave nu er nedsat. Når du bytter eller returnerer gaven, har du normalt ret til at få det fulde beløb tilbage, altså den oprindelige købspris.

Udsalg og bytteret

Køber du udsalgsvarer i en netbutik, gælder reglerne om netkøb og fortrydelsesret helt uden ændringer. Men handler du i en butik, skal du holde øjnene åbne. 

Mange butikker, der normalt som en service giver bytte- eller returret, gør opmærksom på, at det ikke gælder udsalgsvarer. De skilter med det ved kassen og/eller på din bon.

Læs flere nyheder

Viser 5 ud af 570 resultater

Hvordan er de økonomiske udsigter her et år inde i pandemien?

Samfundsøkonomi

Tilmeld dig vores webinar og få den nye udgave af Nordea Economic Outlook 11. maj.

Duerne i forbundsbanken

Nordea podcasts Samfundsøkonomi

uperstærke nøgletal, en historisk lempelse af finanspolitikken og stigende inflation.

Nordea sænker grænsen for, hvornår privatkunder betaler negative rente

Nordea

Udsigten til et fortsat negativt renteniveau betyder, at Nordea ændrer grænsen for betaling af negativ rente på indlån fra 250.000 kr. til 100.000 kr. for ba...

Helge J. Pedersen og Anders Svendsen

Fokus på ECB

Nordea podcasts Samfundsøkonomi

Aktierne er i nye rekorder og renterne falder tilbage.

Aktier i ny rekord

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

Der er sat turbo på verdensøkonomien, men centralbankerne nedtoner inflationsfrygten og fastholder en ultra-lempelig pengepolitik.

Viser 5 ud af 570 resultater