
Boligejere med Kort Rente lån kan være godt tilfredse. Renten for 1. halvår af 2018 er netop blevet fastsat, og resultatet er, at tusindvis af Kort Rente lånere vil få en lidt lavere rente i 1. halvår 2018, end den rente de har i dag.
De heldigst stillede boligejere vil få en rente på bare -0,29 pct. og er dermed garanteret endnu et halvt år med negativ rente på deres boliglån. Øvrige boligejere med Kort Rente lån vil få en rente på enten 0,01 pct. eller 0,10 pct., afhængig af hvornår de har optaget deres lån.
De bedst stillede boligejere får en rente på -0,29 pct.
- På samme måde som på fastforrentede lån, afhænger renten på et Kort Rente lån af, hvornår boligejeren har optaget lånet, og dermed af, hvordan renteniveauet var på daværende tidspunkt. I Nordea Kredit har vi i øjeblikket tre Kort Rente obligationer, og det betyder, at boligejerne er delt i tre grupper med hver deres rentesats, siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann og fortsætter:
- De boligejere, der får den laveste rente på -0,29 pct., har optaget deres lån i perioden november 2014 til juni 2015. Boligejere, der får en rente på 0,01 pct., har optaget deres lån i perioden juni 2015 til december 2016, mens boligejere, der får en rente på 0,10 pct., har optaget deres lån i perioden september 2013 til november 2014 eller i perioden december 2016 og frem til i dag.
Ud over renten skal boligejerne også betale et bidrag til Nordea Kredit, og hvis bidraget er højere end den negative rente, vil terminsopkrævningen stadig lyde på et positivt beløb.
Så meget betyder rentefastsættelsen for ydelsen
Tager man udgangspunkt i et afdragsfrit lån på 1 mio. kr., vil den månedlige ydelse efter skat ligge på mellem 490 kr. og 710 kr. afhængig af hvilket tillæg, man har på sit Kort Rente lån.
Er lånet med afdrag ligger ydelsen på mellem 3.280 kr. og 3.340 kr. I alle tilfælde mener Lise Nytoft Bergmann, at boligejerne kan være godt tilfredse med rentefastsættelsen.
- Boligejere med Kort Rente lån har udsigt til et fald i den månedlige ydelse på ca. 20 kr. efter skat pr. lånt million. Det er ikke nogen voldsom stor besparelse, men når man tager i betragtning, at renten allerede er ualmindeligt lav, er der alligevel meget at glæde sig over. I Nordea Kredit er vi i hvert fald glade på boligejernes vegne.
Læs flere nyheder

Aktier i ny rekord
Samfundsøkonomi Nordea podcasts
Der er sat turbo på verdensøkonomien, men centralbankerne nedtoner inflationsfrygten og fastholder en ultra-lempelig pengepolitik.

Rentestigninger – er det godt eller skidt?
Investering Nordea podcasts
Sidste år var det lave renteniveau med til at fastholde et højt prisniveau på aktier, men nu oplever vi rentestigninger, så hvad sker der nu?

Effekten af COVID-19 – Hvilke kunder klarer sig bedst gennem krisen?
Samfundsøkonomi
Dansk erhvervsliv er i udbredt grad ramt af krisen i kølvandet på de gentagne nedlukninger af det danske samfund.

Boligpriserne går amok
Samfundsøkonomi Nordea podcasts
ationalbanken forudser en svag vækst i dansk økonomi i år, men boligpriserne stiger med knap 10%.

Finanspolitikken slippes løs, hvad siger Fed?
Samfundsøkonomi Nordea podcasts
Joe Biden har fået vedtaget sin gigantiske hjælpepakke til amerikansk økonomi, og spørgsmålet er nu, hvordan Fed reagerer på udsigten til et superstærkt opsv...