Vi spilder milliarder på abonnementer

I alt seks ud af ti danskere betaler for tv-pakker, streamingstjenester, fitnessmedlemskaber, bogklubber og andet, som de sjældent har fuld glæde af. Det er 6 procentpoint mindre end for fem år siden, og det er positivt. Men vi kan blive meget bedre til at skære ned på ydelser og aftaler, som vi sjældent har glæde af. Det viser en ny måling som YouGov har gennemført for Nordea.

Målingen afslører, at det især er familier med børn og husstande med højindkomst og de over 40-årige, som har svært ved at luge ud i aftaler. Her er det mellem 65 - 71 procent, der betaler til en hel buket af aftaler, som de sjældent har tiden til at benytte for alvor. Kun 29 - 35 procent i de grupper kan skrive under på, at de ikke har overflødige aftaler, som dræner budgettet. Kvinder er noget bedre end mænd til at undgå at betale for aftaler, som de ikke har fuld glæde af. Det samme gælder for husstande med lav indkomst og de helt unge.

Hvor meget taler vi om? 

Hele 82 procent af de danske husstande abonnerer på en tv-pakke, og 62 procent på en streamingtjeneste som for eksempel Netflix, HBO, ViaPlay eller TV2 Play, viser en rundspørge blandt 3.000 danskere, som Wilke for nylig udførte for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Lægger man disse tal til grund og ser på, hvor mange der ifølge YouGov målingen betaler for tv-tjenester, de sjælden bruger, har små 300.000 hustande sjældent glæde af deres streamingstjenester, og en lille million husstande bruger for mange penge på tv-pakker. 

Danmarks største kultursponsorat

Tv-pakkerne med de mange kanaler løber nemt op i 6.000 kr. om året for en husstand. For den lille million danske husstande, der har tv-pakker, de sjældent har fuld glæde af, lægges samlet set små 6 milliarder kr. om året i abonnementsafgifter. En typisk børnefamilie kan skære 6.000 kr. af deres årsbudget med et pennestrøg, ved at sige tv-pakken op og ’nøjes’ med de danske kanaler, de kan se på Tv’et via deres pc. 

 - Hvorfor gør mange flere det så ikke straks? Det er svært at skifte en dyr vane ud med en gratis eller en billigere. Det er nemmere at udvide sit forbrug end at indskrænke det. Her kæmper vi med psykologien som modspiller og vores aversion mod tab af muligheder, forklarer Ann Lehmann Erichsen, der står bag undersøgelsen.

Målingen viser, at der er noget at komme efter

17 procent af husstandene med høj indkomst har fx svært ved at nå at læse alle de blade og aviser, de holder, og turene ned til fitnesscentret er så sjældne for hver tiende dansker, at de måske helt har glemt adressen.  

- Det slår mig, at det især er de travle børnefamilier og dem med høj indkomst, som har så travlt med at tjene penge, at de svømmer i alskens aftaler, som de ikke har glæde af. For dem vil et eftersyn af aftaler og abonnementer virkelig give plus på kontoen, siger forbrugerøkonomen.