Kritik af Nordeas tidligere levering af 500-eurosedler

05-02-18 20:43 | Nordea

Nordea bliver i dag kritiseret for at have leveret 500-eurosedler til valutavekselkontorer – en praksis, som banken afsluttede for flere år siden.

I dag sætter en række medier fokus på en dom fra Københavns Byret, hvor et vekselkontor er idømt en bøde for at medvirke til hvidvask. I den forbindelse bliver der rettet kritik mod Nordea for vores rolle som tidligere leverandør af valuta til dette og andre vekselkontorer. 

I den forbindelse vil Nordea gerne understrege, at dommen omhandler en flere år gammel sag. Siden marts 2015 har Nordea i Danmark ikke handlet med 500-eurosedler. 

”Set i bakspejlet ville vi ønske, at vi havde trukket os ud af dette marked tidligere. Det er vi kede af ikke at have gjort. Men vi vil gerne fremhæve, at vi i Nordea tager vores ansvar meget alvorligt, og at vi nu ser denne form for forretning som noget, der hører fortiden til,” siger Julie Galbo, chief risk officer i Nordea.

Nordeas rolle er en del af en igangværende efterforskning hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), hvorfor vi ikke kan kommentere yderligere. I den sammenhæng vil vi gerne pointere, at vi samarbejder fuldt ud med myndighederne.

Nordea har siden 2015 arbejdet intensivt med anti-hvidvask for at sikre robuste standarder og processer i hele koncernen. Dette program rummer en lang række aktiviteter til forebyggelse af hvidvask i forbindelse med ”kend-din-kunde”-processer, screening for sanktioner og transaktionsovervågning. Samtidig styrkes de funktioner og processer, der arbejder med compliance i forhold til myndighedskrav. 

Flere end 1500 medarbejdere i Nordea har nu som primær arbejdsopgave at arbejde med at bekæmpe økonomisk kriminalitet. 

Læs flere nyheder

Viser 5 ud af 566 resultater

Aktier i ny rekord

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

Der er sat turbo på verdensøkonomien, men centralbankerne nedtoner inflationsfrygten og fastholder en ultra-lempelig pengepolitik.

Andreas Østerheden

Rentestigninger – er det godt eller skidt?

Investering Nordea podcasts

Sidste år var det lave renteniveau med til at fastholde et højt prisniveau på aktier, men nu oplever vi rentestigninger, så hvad sker der nu?

Man renovating a house

Effekten af COVID-19 – Hvilke kunder klarer sig bedst gennem krisen?

Samfundsøkonomi

Dansk erhvervsliv er i udbredt grad ramt af krisen i kølvandet på de gentagne nedlukninger af det danske samfund.

Boligpriserne går amok

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

ationalbanken forudser en svag vækst i dansk økonomi i år, men boligpriserne stiger med knap 10%.

Helge J. Pedersen, Andreas Steno Larsen

Finanspolitikken slippes løs, hvad siger Fed?

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

Joe Biden har fået vedtaget sin gigantiske hjælpepakke til amerikansk økonomi, og spørgsmålet er nu, hvordan Fed reagerer på udsigten til et superstærkt opsv...

Viser 5 ud af 566 resultater