Højere rente på rentetilpasningslån

07-02-18 13:42 | Bolig

Den seneste måned er renterne steget, og det kan ses i resultaterne fra den netop afsluttede auktion over rentetilpasningslån. Der er dog ikke tale om nogen dramatisk udvikling, og boligejerne bør derfor tage udviklingen med ophøjet ro.

Nordea Kredit har netop afsluttet deres auktion over rentetilpasningsauktioner, der har betydning for de boligejere, der skal have ny rente på deres rentetilpasningslån den 1. april 2018. 

Ved auktionen endte renterne på:

  • F1-rente = -0,11 pct. (nuværende rente -0,11 pct.)
  • F3-rente =  0,16 pct. (nuværende rente 0,17 pct.)
  • F5-rente =  0,62 pct. (nuværende rente 1,29 pct.)

Renterne er oplyst efter fradrag for kursskæring og er dermed udtryk for den rente, boligejerne skal betale i det/de kommende år.

Lidt højere renter end ved de foregående auktioner

Ved den netop afsluttede auktion endte F1-renten på -0,11 pct. Det er lidt højere end de foregående to auktioner, men på samme niveau som i februar sidste år.

F3- og F5-renten har også haft pil op, men ligesom med F1-renten er der stadig tale om nogle lave niveauer. Renten på F3- og F5-lånet er da også fortsat lavere, end den rente boligejerne betale i dag, fortæller boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann og supplerer:

- Boligejere med F3-lån har i dag en rente på 0,17 pct., mens boligejere med F5-lån har en renten på 1,29 pct. I begge tilfælde er der således tale om, at boligejerne vil opleve et lille fald, når den nye rente træder i kraft til den 1. april.

Så meget betyder det for boligejerne

Tager vi udgangspunkt i et lån på 1 mio. kr. uden afdrag, vil en familie med et F1- eller F3-lån skulle betale stort set samme ydelse i det kommende år, som den ydelse familien betaler i dag. En familie med et F5-lån vil derimod få en besparelse på 120 kr., hvis lånet er med afdrag og 370 kr., hvis lånet er uden afdrag.

Så meget betyder renteændringen for en boligejer med et lån på 1 mio. kr.

Lån med en restgæld på 1 mio. kr.Månedlig ydelse efter skat i dagMånedlig ydelse efter skat det kommende årÆndring i månedlig ydelseNuværende renteNy rente
F1 med afdrag,
29 år
3.5003.500(0)-0,11%-0,10%
F1 uden afdrag,
29 år
760760(0)-0,11%-0,10%
F3 med afdrag,
27 år
3.7003.690(10)0,17%0,15%
F3 uden afdrag, 27 år850840(-10)0,17%0,15%
F5 med afdrag,
25 år
4.0203.900(-120)1,29%0,62%
F5 uden afdrag, 25 år1.360900(460)1,29%0,62%

Læs flere nyheder

Få plads på første parket til Nordeas Economic Outlook

Samfundsøkonomi

Meld dig til webinaret på dit lokalsprog og få rapporten, så snart den udkommer 24. april.

Vi bruger overskydende skat fornuftigt

Daglig økonomi Samfundsøkonomi Opsparing

To ud af tre vil lade de overskydende skattepenge forsvinde i det løbende forbrug eller spare dem op. Kun 17 procent har øremærket pengene til ferie.

Bid ikke på krogen!

Nordea

Lyder det phishy? Lad dig ikke lokke.

Nordea lancerer boliglån med 30 års afdragsfrihed

Bolig

Nordea Kredit lancerer et nyt realkreditlån kaldet Frihed30 rentetilpasningslån. Lånet giver en attraktiv kombination af lav rente og mulighed for afdragsfr...

Nordea

Nordea sætter investeringer i Facebook via Stars-fonde på hold

Bæredygtighed Investering

Nordeas Responsible Investment-team har midlertidigt sat investeringer i Facebook via Stars-fonde på hold. Karantænen betyder, at forvalterne af Stars-fonden...