
De nordiske lande har nogle af de mest moderne og velfungerende betalingsmarkeder i verden, og både privatpersoner og virksomheder har adgang til nogle af de bedste betalingstjenester. På trods af de tætte bånd mellem landene, er den nuværende betalingsinfrastruktur meget opsplittet og følger landegrænserne.
Pressemeddelelse, Helsinki, København, Oslo, Stockholm, 9. februar 2018
En harmonisering af infrastruktur og produkter kan gøre det nemmere at sende betalinger over grænserne og fremme handlen mellem de nordiske lande og dermed stimulere til vækst og beskæftigelse.
En gruppe af større svenske, danske, norske og finske banker undersøger i øjeblikket mulighederne for at implementere en fælles, nordisk betalingsinfrastruktur med fælles produkter. Visionen er, at de nordiske lande skal være det første område i verden, hvor der kan foretages nationale og internationale betalinger i flere valutaer (svenske, danske og norske kroner samt euro).
Infrastrukturen vil være baseret på åben adgang for alle aktører og fælles europæiske standarder - og vil bidrage til at skabe større konkurrence blandt udbydere af betalingstjenester i de nordiske lande.
En harmonisering af betalingsinfrastrukturen i de nordiske lande vil endvidere skabe et bedre grundlag for udviklingen af nye produkter og services til fordel for kunderne, og de nordiske lande vil kunne fastholde deres position som nogle af verdens mest digitale samfund. Desuden understøttes kravene om skalerbar, sikker, hurtig og effektiv betalingsinfrastruktur.
Initiativet deler målsætningerne i eksisterende nationale infrastrukturprojekter i Norge og Sverige, men sigter på at indfri disse på nordisk plan. Projektet vil løbende inddrage relevante interessenter.
Bankerne bag initiativet er Danske Bank, DNB, Handelsbanken, Nordea, OP Financial Group, SEB og Swedbank.
Yderligere information:
Claes Eliasson, fungerende leder af Group External Communications, +46 72 141 67 12
Læs flere nyheder

Aktier i ny rekord
Samfundsøkonomi Nordea podcasts
Der er sat turbo på verdensøkonomien, men centralbankerne nedtoner inflationsfrygten og fastholder en ultra-lempelig pengepolitik.

Rentestigninger – er det godt eller skidt?
Investering Nordea podcasts
Sidste år var det lave renteniveau med til at fastholde et højt prisniveau på aktier, men nu oplever vi rentestigninger, så hvad sker der nu?

Effekten af COVID-19 – Hvilke kunder klarer sig bedst gennem krisen?
Samfundsøkonomi
Dansk erhvervsliv er i udbredt grad ramt af krisen i kølvandet på de gentagne nedlukninger af det danske samfund.

Boligpriserne går amok
Samfundsøkonomi Nordea podcasts
ationalbanken forudser en svag vækst i dansk økonomi i år, men boligpriserne stiger med knap 10%.

Finanspolitikken slippes løs, hvad siger Fed?
Samfundsøkonomi Nordea podcasts
Joe Biden har fået vedtaget sin gigantiske hjælpepakke til amerikansk økonomi, og spørgsmålet er nu, hvordan Fed reagerer på udsigten til et superstærkt opsv...