Nordea Kredit åbner lån med historisk lav rente

Nordea
29-11-17 9:48 | Bolig

Boligejere, der godt kan lide lån med fast rente, får nu en gylden mulighed for at få et billigt lån. Nordea Kredit åbner i dag et 30-årigt lån med afdrag og en fast rente på bare 1,5 pct. Det nye lån kommer både nye og eksisterende boligejere til gode.

Baggrunden for lanceringen af det nye lån er, at de lange renter endnu en gang er faldet, forklarer Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit:

”Den faldende rente har fået kursen på det eksisterende 30-årige 2 pct. lån med afdrag til at nærme sig 100, og kommer vi over den grænse, må vi ikke længere udstede lån i den pågældende fondskode. Da vi anser det 30-årige fastforrentede lån for at være en hjørnesten i vores låneportefølje, og da vi kan se, at det vil være et attraktivt produkt for mange boligejere, har vi allerede nu truffet beslutning om at åbne et nyt fastforrentet lån med en rente på 1,5 pct.”

Attraktiv kurs og gode konverteringsmuligheder
I Nordea Kredit forventer man, at det nye 1,5 pct. lån vil handle i en kurs omkring 95,75 i det nuværende marked. Realkreditinstituttet fortæller desuden, at boligejerne kan optage lån i serien fra torsdag den 30. november.

Desuden fremhæver Lise Nytoft Bergmann, at rigtig mange boligejere med fastforrentede lån kan have glæde af at konvertere over i det nye lån. Det drejer sig særligt om boligejere med fastforrentede lån med afdrag og en rente på 3 pct. eller derover:

”Det nye 1,5 pct. lån giver boligejere med fastforrentede 3 og 3,5 pct. lån gode konverteringsmuligheder. Har man i dag et 3 pct. lån på 1 mio. kr., kan man spare ca. 90.000 kr. over hele lånets løbetid ved at lægge om til det nye 1,5 pct. lån. Det er rigtigt mange penge”.

Boligejere med lån i andre institutter har mulighed for at omlægge næsten gratis
Administrerende direktør i Nordea Kredit, Peter Smith, fortæller, at instituttet i øjeblikket kører en kampagne for at tiltrække boligejere med lån i andre institutter. Derfor har Nordea Kredit fjernet så godt som alle gebyrer ved at skifte til Nordea Kredit, og ønsker man at konvertere eksempelvis til det nye 1,5 pct. lån, kan man således gøre det næsten gratis, hvis man vælger Nordea Kredit:

”Vi har fjernet hovedparten af de omkostninger, der normalt er ved at omlægge lån eller skifte realkreditinstitut, og dermed får boligejere med lån i andre institutter en stor reel besparelse ved at skifte til Nordea Kredit. På den baggrund håber vi, at pris- og kvalitetsbevidste kunder vil tage kontakt til os, så vi kan fortælle, hvad vi kan tilbyde,” siger Peter Smith.

Han tilføjer, at det er ganske let at skifte lån.

”Interesserede boligejere kan henvende sig til Nordea på 70 33 33 33 for at aftale et møde, så tager vi hånd om resten”.

Gebyrændringen i Nordea Kredit betyder, at boligejere, der flytter deres realkreditlån til Nordea Kredit, slipper for at betale lånesagsgebyr, ekspeditionsgebyr samt kurtage. Det betyder en kontant rabat på 7.500 kr. for et lån på 1 mio. kr.

Læs flere nyheder

Viser 5 ud af 570 resultater

Hvordan er de økonomiske udsigter her et år inde i pandemien?

Samfundsøkonomi

Tilmeld dig vores webinar og få den nye udgave af Nordea Economic Outlook 11. maj.

Duerne i forbundsbanken

Nordea podcasts Samfundsøkonomi

uperstærke nøgletal, en historisk lempelse af finanspolitikken og stigende inflation.

Nordea sænker grænsen for, hvornår privatkunder betaler negative rente

Nordea

Udsigten til et fortsat negativt renteniveau betyder, at Nordea ændrer grænsen for betaling af negativ rente på indlån fra 250.000 kr. til 100.000 kr. for ba...

Helge J. Pedersen og Anders Svendsen

Fokus på ECB

Nordea podcasts Samfundsøkonomi

Aktierne er i nye rekorder og renterne falder tilbage.

Aktier i ny rekord

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

Der er sat turbo på verdensøkonomien, men centralbankerne nedtoner inflationsfrygten og fastholder en ultra-lempelig pengepolitik.

Viser 5 ud af 570 resultater