Nordea første bank med InnovFin-garantilån

Bjørn Bøje Jensen, chef for erhvervskunder.
22-05-19 11:18 | Nordea

Nordea tilbyder nu som den første danske bank finansiering med InnovFin-garanti fra den Europæiske Investeringsfond, EIF. 

Nu kan Nordeas erhvervskunder få lån med garanti fra det EU-støttede vækstprogram InnovFin til innovative projekter. Nordea har fuldmagt til at vurdere, om behovet for finansiering opfylder et af de i alt 12 krav, det kræver at benytte ordningen. 

- Rigtig mange af vores erhvervskunder vil få gavn af det nye samarbejde. Vi vil kunne tilbyde vores erhvervskunder finansiering mere smidigt – og vi vil kunne forpligte os i højere grad og til en konkurrencedygtig pris, fordi InnovFin-programmet stiller garanti for halvdelen af lånet, siger Nordeas chef for erhvervskunder Bjørn Bøje Jensen.

InnovFin støtter innovative projekter, hvad enten det er lån til deciderede innovationsvirksomheder eller konkrete projekter, hvor en virksomhed indfører mere innovative processer. Første danske Nordeakunde har netop fået bevilget et lån med garanti fra InnovFin.

- Vi glæder os til at hjælpe mange flere af vores erhvervskunder med at iværksætte projekter, der kan udvikle deres forretning – så vi sammen kan skabe arbejdspladser og vækst i Danmark, udtaler Bjørn Bøje Jensen.

Nordea i Finland har siden sommeren 2018 udstedt lån med InnovFin-garanti for mere end 450 millioner kroner, mens Nordea i Sverige introducerede ordningen for få måneder siden.  Nu er det Nordea i Danmarks tur til at tilbyde sine erhvervskunder InnovFin-garanterede lån. Lånerammen spænder fra 250.000 kroner til 56 millioner kroner.

- Vi låner kun penge ud til projekter, som vi vurderer, vil styrke virksomheden. På den lange bane er en ordentlig kreditvurdering bedst for både Nordea, virksomheden og samfundet som helhed. Vores kreditvurdering sker ud fra de samme kriterier, hvad enten lånet kan finansieres med hjælp fra InnovFin eller ej, understreger Bjørn Bøje Jensen. 

Nordea samarbejder i forvejen med Vækstfonden og EKF (tidligere Eksportkreditfonden), som InnovFin-ordningen er et godt supplement til. InnovFin-ordningen er drevet af den Europæiske Investeringsfond, EIF, hvis ejerkreds omfatter EU, den Europæiske Investeringsbank (EIB) samt en række offentlige og private banker og finansielle institutioner. Læs mere om InnovFin-ordningen. 

Read more news

Viser 5 ud af 795 resultater

Aktier i ny rekord

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

Der er sat turbo på verdensøkonomien, men centralbankerne nedtoner inflationsfrygten og fastholder en ultra-lempelig pengepolitik.

Andreas Østerheden

Rentestigninger – er det godt eller skidt?

Investering Nordea podcasts

Sidste år var det lave renteniveau med til at fastholde et højt prisniveau på aktier, men nu oplever vi rentestigninger, så hvad sker der nu?

Man renovating a house

Effekten af COVID-19 – Hvilke kunder klarer sig bedst gennem krisen?

Samfundsøkonomi

Dansk erhvervsliv er i udbredt grad ramt af krisen i kølvandet på de gentagne nedlukninger af det danske samfund.

Boligpriserne går amok

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

ationalbanken forudser en svag vækst i dansk økonomi i år, men boligpriserne stiger med knap 10%.

Viser 5 ud af 795 resultater