Nordea og Topdanmark indgår partnerskab

Foto Büro Jantzen.
Peter Hermann, administrerende direktør i Topdanmark, Brian Rothemejer Jacobsen, koncerndirektør i Topdanmark og Mads Skovlund, bankdirektør med ansvar for privatkunder i Nordea Danmark. Foto: Büro Jantzen.
16-08-19 10:05 | Nordea

En ny aftale om partnerskab mellem Nordea og Topdanmark vil give Nordeas danske kunder adgang til nogle af markedets bedste forsikringstilbud fra årsskiftet.  

Nordeas kunder får fra årsskiftet særlig adgang til forsikringer fra Topdanmark. Det sker efter, at de to selskaber har underskrevet en samarbejdsaftale. 

 - Jeg er rigtig glad for, at vi i tæt samarbejde med Topdanmark snart kan tilbyde vores kunder den fulde pakke af skadeforsikringer, og jeg er overbevist om, at vores kunder vil tage godt imod de nye muligheder, siger Mads Skovlund, bankdirektør med ansvar for privatkunder.

I Topdanmark ser man også frem til det nye samarbejde.

 - Topdanmark er meget glad for partnerskabet med Nordea. Det er det helt rette match. Både Topdanmark og Nordea har kunderne i centrum og har fokus på den gode kundeoplevelse og kvalitetsprodukter, siger Peter Hermann, administrerende direktør for Topdanmark.  

Partner med stor erfaring

Topdanmark har stor erfaring med at drive partnerskaber til fordel for kunderne. Topdanmark har et distributionsmæssigt samarbejde og har tidligere haft et samarbejde med andre store banker. 

 - Vi har et meget stærkt udvalg af forsikringsprodukter, som Nordeas kunder får adgang til. Og vi har gode erfaringer med at samarbejde med andre selskaber, når vi tilbyder forsikringer. Den erfaring trækker vi kraftigt på, så vi kan tilbyde de bedste forsikringsløsninger til Nordeas kunder, siger Peter Hermann. 

Nordea bekræfter, at den store erfaring også har gjort, at valget faldt på Topdanmark. 

 - Det har været vigtigt for os at vælge den partner, som kan give Nordeas kunder adgang til den stærkeste pakke af forsikringer. Topdanmark har ligesom os et stærkt kundefokus og vil give vores kunder et trygt og konkurrencedygtigt tilbud på forsikring som supplement til de produkter, vi selv tilbyder, siger Mads Skovlund.

Bredt udvalg af forsikringer

Aftalen træder i kraft den 1. januar 2020. Den omfatter både privat- og erhvervsforsikringer, så både private og virksomheder får gavn af den. 

Private får adgang til et bredt udvalg af forsikringer herunder indbo-, bil- og ulykkesforsikring. Virksomheder får adgang til fx erhvervsansvarsforsikring, bygningsforsikring, produktansvarsforsikring osv.

Kontakt:

Mads Skovlund, bankdirektør med ansvar for privatkunder i Nordea Danmark
28 97 80 72

Peter Hermann, administrerende direktør i Topdanmark
44 74 44 50

Read more news

Viser 5 ud af 721 resultater

Nordea forlænger den afdragsfri periode for erhvervslån til seks måneder

Businesses Nordea

På den måde kan vi hjælpe virksomhederne med at fokusere på deres forretning og fortsatte drift.

Få seneste nyt fra de finansielle markeder via Nordeas webinarer og podcasts

Investering Businesses Daglig økonomi

Coronakrisen har skabt stor uro på de finansielle markeder. Med analyser fra Nordeas eksperter kan du holde dig opdateret.

Ann Lehmann Erichsen

Privatøkonomiske valg i en usædvanlig tid

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Corona-epidemien betyder nye vaner for de fleste danskere

Information i forbindelse med coronavirussen og Nordeas tiltag

Nordea

Vi er her for at støtte alle vores kunder i gode såvel som i dårlige tider.

Viser 5 ud af 721 resultater