Beskyt dig mod svindlere på Black Friday

Blackfriday
20-11-18 16:53 | Daglig økonomi

Black Friday og Cyber Monday er lige om hjørnet, og mange af os er klar til at gøre nogle gode julegavekøb.

Desværre er kunderne ikke de eneste, der gør sig klar til Black Friday og Cyber Monday. Det gør svindlerne også. Du vil formentlig få flere falske e-mails og falske reklamer og se hjemmesider med falske tilbud. Gå ikke i fælden!

Her får du nogle tips til, hvordan du undgår at blive snydt, når du handler Black Friday og Cyber Monday:

1) Søg efter tilbud på forretningens hjemmeside i stedet for via søgemaskiner.

Mange forretninger reklamerer online for deres Black Friday- og Cyber Monday-tilbud. Det udnytter svindlerne ved at lave phishing-hjemmesider og andre ondsindede hjemmesider, der ligner forretningernes. Tilbuddene er normalt for gode til at være sande. Lad ikke svindlerne lokke dig til at besøge deres phishing- eller malware-hjemmesider.

Tip: Er du på udkig efter et særligt Black Friday- eller Cyber Monday-tilbud, så gå direkte til forretningens hjemmeside i stedet for at søge via søgemaskiner. På den måde undgår du de falske reklamer, som svindlerne bombarderer søgemaskinerne med.

Så stor bliver Black Friday og Cyper Monday

2) Vær mistænksom på e-mails

E-mails er en nem måde for forretningerne at reklamere for deres produkter. Det ved svindlerne desværre også. De sender derfor falske e-mails, der ser ud som om, de kommer fra forretningen. Det ser måske ud som om, de er sendt fra forretningens e-mailadresse. Men når du klikker på linket i e-mailen, risikerer du at downloade en kode, der er lavet til at stjæle dine kortoplysninger, når du foretager dit køb. Det kaldes et cross-site scripting-angreb.

Tip: Hvis du selv indtaster adressen på forretningens hjemmeside, undgår du falske e-mails og cross-site scripting-angreb. Du skal ikke klikke på links i e-mails!

3) Vær opmærksom på svindel på de sociale medier

Mange af os bruger de sociale medier. Det gør svindlerne også. De kan fx bruge hackede Facebook-konti til at poste links med falske tilbud. Deres opslag kan ende i nyhedsfeedet hos ”offerets” venner og hurtigt blive delt. Det er jo trods alt værd at dele et godt tilbud med sine venner, ikke?

Tip: Vil du undgå at blive svindlet på de sociale medier, så gå direkte til forretningens hjemmeside og tjek, om tilbuddet findes der også. Klik ikke på pop-up-vinduer!

Om Black Friday og Cyber Monday:
Black Friday falder dagen efter Thanksgiving og starter julehandlen i USA. Denne tradition har hurtigt spredt sig til de nordiske lande. Black Friday er kendetegnet ved mange tilbud og falder i år 23. november. Cyber Monday er den første mandag efter Thanksgiving og er startskuddet til julehandlen online.

Read more news

Viser 5 ud af 725 resultater

Signing dicument

Nordea gør det nemmere for kunderne at sikre sig selv og familien juridisk

Digital banking

Et nyt samarbejde mellem Nordea og TestaViva gør det nemt og enkelt at oprette de nødvendige juridiske dokumenter.

Men in solar panel field

Bæredygtig investering – godt for din formue og for kloden

Bæredygtighed Investering

Læs vores nye publikation om bæredygtige investeringer.

Simon Kristiansen

Lyt til de seneste investeringsråd fra seniorstrateg Simon Kristiansen

Investering Samfundsøkonomi

Nordea ændrer strategi og anbefaler overvægt af aktier.

Nordea Economic Outlook

Økonomien er på vej mod lysere tider

Pressemeddelelse Samfundsøkonomi

Filialdirektøren i Nordea-filial holder tale 1970

Livet i filialen – på tur i 51 års bankhistorie

Nordea

I 2020 fejrer Nordea 200 års fødselsdag, og Jørgen Bang har været med siden han for 51 år siden trådte ind i filialen på Kongens Nytorv.

Viser 5 ud af 725 resultater